Andelsboliger kan løse boligudfordringer for ældre
En voksende ældre befolkning, stiller større krav til deres boliger, hvilket er en politisk udfordring. ABF deltog da Folketingets Ældre- og Boligudvalg inviterede til høring om boligformer for ældre, og har et bud på, hvordan andelsboligerne kan løse nogle af udfordringerne.
De private andelsboliger er en af de bedste og lettest tilgængelige løsninger på de boligudfordringer, som kommer med den voksende ældre befolkningsgruppe i Danmark.
Det påpeger ABF, efter at have deltaget i en åben høring på Christiansborg om boligformer for ældre.
- Vi kunne jo høre en række eksperter og forskere fortælle, at der kommer til at mangle boliger til de ældre generationer, som opfylder deres boligkrav. Samtidig påpeger eksperterne, at der kan være en klima- og samfundsgevinst, hvis den ældre befolkningsgruppe flytter til mindre boliger, siger Isaac Appelquist, underdirektør i ABF, der deltog i høringen.
Han fortsætter:
- Jeg bider især mærke i, at de ældre selv gerne vil bo i fællesskaber, hvor der er samvær og tryghed, uden for mange sure pligter som have og vedligehold. Det er netop noget af det, som andelsboligen allerede giver mulighed for, men som mange måske ikke helt forstår, siger han.
Desværre er der ikke så stor politisk opmærksomhed på andelsboligformen som løsning, og derfor har ABF sidenhen kontaktet både Ældre- og Boligudvalget, for at støtte op om og forklare hvorfor det at fremme andelsboligformen, vil kunne løse nogle af de boligudfordringer på ældreområdet, som eksperterne påpeger.
Konkret har ABF fremhævet tre fokusområder, som politikerne bør have for øje, hvis andelsboligen skal løse mere, end den allerede gør:
- Flyttekæder: En del ældre bor alene i (for) store boliger, som børnefamilierne efterspørger. De ældre vil dog gerne bo billigt i deres eget lokalområde, men stadig med mulighed for at være medejere af boligen. Her handler det om at gøre opmærksom på, at andelsboligen opfylder disse krav, ligesom der skal gives bedre mulighed for at bygge mere - eksempelvis ved at ændre planloven, så kommunerne kan planlægge med nye andelsboliger.
- Finansiering: Det kan være sværere at få lov at låne penge, jo ældre man bliver, og for nogen ældre, er det billigere at blive i nuværende store, udbetalte ejerbolig, end at leje noget mindre. Her er andelsboligen et billigere alternativ og overgangen fra parcelhuset er mindre. Andelsboligen er derfor økonomisk lettere tilgængelig, end meget andet. Udfordringen er dog, at avancen og lånemulighederne er for dårlige for bygherrer, der vil bygge andelsboliger, såvel som lånemuligheder for ældre, der vil købe en andelsbolig.
- Fællesskaber: Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen koster ensomhed 2,7 milliarder kroner om året i ekstra omkostninger i sygehusvæsenet. Der mangler overgangsboliger mellem parcelhuse og plejecentre, hvor der er mulighed for fællesskab, nærhed og tryghed. Den opgave kan andelsboligerne løfte, men der er brug for støtte til at bygge nye andelsboliger eller konvertere gamle ejendomme til ældreegnede andelsboliger.
Efterspurgt
Nogle andre vigtige pointer ift. andelsboligens rolle, som en god boligform for de ældre, er desuden, at halvdelen af landets andelsboliger allerede er boligfællesskaber beliggende i provinsen og at disse udgøres af mindre, selvstændige lejligheder eller række- og klyngehuse. De er indrettet mhp. let adgang og er ofte nyere (bygget i 1980’erne og frem). Den gennemsnitlige andelsbolig udenfor hovedstaden er 80 m2, og der er begrænset udeareal/have. Andelsboligen findes i de fleste mindre bysamfund i hele landet.
Andelsboliger bygges netop med fokus på fællesskab og medejerskab - både ift. fælleshuse, fælles aktiviteter, fælles lån og fælles demokratiske beslutningsprocesser, men stadig med mulighed for at bestemme i sin egen bolig. Boligformen er så efterspurgt i provinsen, at nybyggerier/projekter får folk til at stå i kø, når der opføres nye, og selv i områder, der generelt oplever affolkning, ses det, at der er mange om buddet, når i andelsboligerne udbydes til salg.
Samtidig er der ingen, der skal tjene penge på udlejningen af andelsboliger. Dermed skabes en bæredygtig økonomi for fællesskabets bedste.
Der er ingen udgifter for kommune eller stat forbundet med andelsboliger.
Flere artikler om andelsboligen som en god mulighed for ældre:
- Om muligheden for at flytte efter sine børn fra Jylland til København i en andelsbolig:
”Jeg havde ikke råd til en ejerbolig i København” (abf-rep.dk)
- Om samarbejde og fællesskab mellem andelshavere og andelsboligforeninger i Ølgod:
Samarbejde over hækken (abf-rep.dk)
- Om at flytte i den 3. alder fra 400 m2 parcelhus til andelsboligfælleskab i Lisbjerg (Aarhus):
"Vi skal være en del af bylivet" (abf-rep.dk)
- Om en andelsboligforening, hvor alle beboere er mellem 60 og 80 år, der har valgt at investere i solceller:
Solceller: ”Vi har gjort vores boliger attraktive” (abf-rep.dk)
- Om at flytte i andelsbolig i den 3. alder, fordi det er økonomisk overkommeligt, og derfor have overskud til at lave frivilligt arbejde for lokalområdet:
Andelshavere redder den lokale købmand (abf-rep.dk)
- CEVEAs rapport om beboere i andelsboliger, med tal på den ældre befolknings søgning til andelsboliger i provinsen:
Andelsboliger er fortsat en mellemvej mellem ejer- og lejeboliger - Cevea