Spring navigationen over og gå direkte til indhold

ABF's boghandel

ABF har en lille samling bøger, som kan være relevante for dig, der bor i andelsbolig. Medlemmer får rabat.

Alle bøger kan bestilles via bestillingsformularen.

Altanen - din have i højden

af Signe Wenneberg

Bogen handler om urbant udendørsliv, at leve livet på altanen og at opleve årstiderne og kunne være ude, når man er hjemme.

Der gives gode råd om indretning af altanen og dyrkning af egne grøntsager, krydderurter og blomster, og kendte og ukendte altanejere fortæller om altanens betydning for deres liv.

Medlemspris: 100 kr.
Ikke-medlem: 199 kr.

Forside på Altanen - din have i højden

Kompost i byen
af Marianne Mark

Kompost i byen er en praktisk guide til alle der drømmer om en frodig have, en grøn baggård eller tomater i vindueskarmen - helt uden kunstgødning.

Hæftet introducerer kompostering i en mindre og mere overskuelig målestok. Her vises hvordan man let komposterer i kasser på altanen eller i beholdere i gården/haven.

Medlemspris: 70 kr.
Ikke-medlem: 100 kr.

Forside til Kompost i byen

Himmerigsmundfulde
 - Et bofællesskabs bedste opskrifter
af Erik Bjerre m.fl.

3 personer kan på to timer lave mad til 30 personer for 600 kr. med denne kogebog for andelsboligforeninger, kollegier, seniorklubber, foreninger, forældreråd, rusture og andre som laver mad til mange mennesker på en gang.

Medlemspris: 117 kr.
Ikke-medlem: 179 kr.

Forside til Himmerigsmundfulde

Det store eksperiment - Hverdagsliv i seniorbofællesskaberne
af Max Pedersen

Det store eksperiment handler om beboernes erfaringer med seniorbofællesskaberne. Er beboerne glade for at bo der, hvordan fungerer dagligdagen, fællesskabet, demokratiet, venskabet, naboskabet og udførelsen af praktiske opgaver? Disse og andre spørgsmål søger bogen svar på.

Medlemspris: 200 kr.
Ikke-medlem: 250 kr.

Forside til Det store eksperiment

Byhaven. Kål, kartofler og kærlighed
af Dorthe Kvist

BYHAVEN er en manual til dig, der ikke har en have i traditionel  forstand, men en altan, tagterrasse, baggård eller et andet lille uderum og gerne vil i gang med frugter, grøntsager, urter og blomster i krukker, kasser og højbede. Det er en bog fuld af inspiration og praktiske råd om, hvordan man som byrotte også kan være bonderøv.

Medlemspris: 195 kr.
Ikke-medlem: 300 kr.

Forside til Byhaven

En fed lejlighed - istandsættelse og ombygning af lejligheder
af Tove Lading

Bogen giver ideer til bedre udnyttelse af pladsen i små lejligheder og til hensigtsmæssige sammenlægninger. Den gennemgår lejligheden rum for rum og giver tips og fakta om køkkener, opholdsrum og baderum. 

Medlemspris: 200 kr.
Ikke-medlem: 249 kr.

Forside til En fed lejlighed

Konflikt og Kontakt
af Else Hammerich og Kirsten Frydensberg

Bogen giver gode idéer til, hvordan man kan løse konflikter med naboen, på arbejdspladsen, i parforholdet eller blandt vennerne.

Medlemspris: 195 kr.
Ikke-medlem: 259 kr.

Forside til Konflikt og kontakt

Mad til mange
af Camilla Zarah Lawes

Her får du 90 bud på lækker mad til seks-ti personer, der er let at lave og kan kombineres på kryds og tværs.  

Retterne er årstidsbestemte, så sæsonens udbud af frugt, grønt og fisk bliver brugt, når de smager bedst.

Medlemspris: 150 kr.
Ikke-medlem: 250 kr.

Forside til Mad til mange