Nej, bestyrelsen må ikke dispensere fra vedtægterne. Vedtægterne er besluttet af generalforsamlingen, som er foreningens øverste myndighed. Hvis bestyrelsen har en konkret sag, hvor der et ønske om at dispensere fra vedtægterne, må det tages op på en generalforsamling. En dispensation skal vedtages på generalforsamlingen med det samme flertal, som kræves ved ændringer af vedtægterne. Læs mere om Bestyrelsesopgaver.

Suppleanterne er ikke en del af bestyrelsen, så det er den siddende bestyrelse, der suverænt bestemmer, om suppleanter må deltage i bestyrelsesmøderne. Det kan være en god ide, da suppleanterne på den måde får en forståelse for arbejdet, der venter som bestyrelsesmedlem. En suppleant har ikke stemmeret på bestyrelsesmøder, men skal respektere samme fortrolighed som bestyrelsen. Læs mere om suppleantens rolle i ABF-håndbogen.

Det er den bestyrelse, der indkalder til generalforsamlingen, som også er den bestyrelse, der aflægger regnskabet, der skal underskrive. Dette gælder uanset, om der bliver vedtaget ændringer på generalforsamlingen, som gør, at der skal udarbejdes et opdateret regnskab – fx henlæggelser.

Bestyrelsen er ikke forpligtet til at gøre noget, men det er en god idé at kontakte forslagsstiller og oplyse, at forslaget i den foreliggende form ikke kan danne grundlag for en beslutning. Forslagsstiller kan på den måde få nogle dage til at rette op på manglerne i forslaget, inden det skal bekendtgøres for andelshaverne senest 4 dage før generalforsamlingen. Bestyrelsen skal gøre andelshaverne bekendte med alle indkomne forslag, også selvom de er mangelfulde.

På en generalforsamling kan der ikke stilles helt nye forslag. Men man kan godt stille ændringsforslag på en generalforsamling, fx til allerede stillede hovedforslag. Man kan stille ændringsforslag, så længe det ikke er mere vidtgående end hovedforslaget, og ændringsforslaget altså kan rummes inden for rammerne af hovedforslaget. Man kan også stille ændringsforslag til den foreslåede andelsværdi og størrelsen af henlæggelser i forbindelse med regnskabet.

Når man skal finde minimumsantallet i forhold til fremmøde eller i forhold til afstemninger, så ender man ofte med et tal der ikke er helt fx 8,33. Her opstår så spørgsmålet om det er 8 eller 9 der er minimum. Almindelige regler om afrunding kan ikke bruges her, for i forhold til fremmøde og afstemninger runder man ALTID op. Er der krav om mindst 8,33 så vil 8 ikke overholde dette, da man så er mindre end tallet, så derfor rundes op.

Maksimalprisen opfattes af mange, som den pris en andelsbolig skal sælges til. Det er ikke nødvendigvis rigtigt, da maksimalprisen udelukkende er et loft for, hvad en andelsbolig maksimalt må sælges til ifølge loven. Lovgivningsmæssigt er der intet til hinder for, at prisen på andelen fastsættes under maksimalprisen. Bestyrelsen skal dog altid være opmærksom på, om der er pant- eller udlægshavere, der ikke får dækning ved den fastsatte pris for boligen. Læs mere om Andelsboligens pris.

Ejendomsmægleren er som udgangspunkt rådgiver for sælger. Som ved alle andre overdragelser i foreningen, skal bestyrelsen sikre, at foreningens vedtægter og praksis bliver overholdt, også når der er ejendomsmægler på. Mæglerens opgave er udbyde boligen til salg, finde en køber og gennemføre handlen, men bestyrelsen skal godkende køber, pris og øvrige vilkår. Mægleren vil typisk også bede bestyrelsen om at udfylde et andelsboligskema, hvor bestyrelsen bør svare på de spørgsmål, som ikke bliver besvaret i vedtægter, referat, regnskab eller andre af foreningens dokumenter. Læs mere i: Overdragelsesproceduren.

Formålet med planen er at undgå, at arbejder på ejendommen får karakter af tilfældigheder, "hovsa-løsninger". En del foreninger har således måtte erfare, at mangelfuld planlægning på længere sigt viser sig bekostelig, fx ved, at der på samme bygningsdel gennem nogle år udføres forskellige arbejder, så der hver gang skal betales for stillads, arbejdsskur og andre byggeplads­omkostninger, som kunne være sparet ved en samlet, planlagt gennemførelse. Læs mere i ABF-håndbogen.

I etageejendomme er det foreningen, der er forpligtet til at sørge for udarbejdelse af energimærkning, og som skal betale for energimærkningsrapporten. I tæt/lav bebyggelse er det den enkelte andelshaver, der er forpligtet til at få udarbejdet og betale for energimærkning Læs mere om Energimærkning.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet fra Sparenergi.dk, er det muligt at få direkte besked om, hvornår det bliver muligt at søge om energitilskud. Læs mere om Tilskud.

Nej, bestyrelsen kan ikke selv beslutte at ændre vedtægterne. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed, og det er her fundamentet i form af vedtægter, valg til bestyrelsen, ansvar og økonomi besluttes. De beslutninger en generalforsamling vedtager, kan bestyrelsen ikke senere ændre. Læs mere i ABF-håndbogen.

En forretningsorden supplerer foreningens vedtægter. Bestyrelsen bestemmer selv indholdet af forretningsordenen, og dens indhold kan løbende tilpasses. Forretningsordenen gennemgås normalt på første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen. Læs mere i ABF-håndbogen.

Når en kreditor vil tinglyse sit krav i boligen, sender kreditor en adkomsterklæring, tinglysningsdokumenter mv. til bestyrelsen. Bestyrelsen skal efterfølgende udfylde og underskrive adkomsterklæringen. Med underskriften bekræfter bestyrelsen, at den pågældende andelshaver har brugsret til andelsboligen, samt at der er overensstemmelse mellem den person/de personer, som står på tinglysningsdokumentet og på andelsbeviset. Bestyrelsen kan således ikke nægte at underskrive erklæringen, hvis oplysningerne er korrekte. Læs mere om pant i ABF-håndbogen.

En henlæggelse er et regnskabsteknisk begreb, der dækker over et beløb, der ikke kan medregnes i andelsværdiberegningen. Det modsvares ikke nødvendigvis af opsparede midler, og der er derfor typisk nærmere tale om, at en del af "murstenenes" værdi henlægges. Det omtales også som reservation eller buffer. Det er generalforsamlingen, der fastsætter beløbet, og det kan efter generalforsamlingens bestemmelse tilbageføres, når foreningen bruger penge på fx vedligeholdelse og forbedring af foreningens ejendom. Der kan også henlægges midler til at imødegå fald i ejendommens værdi. Ved at bruge henlæggelser kan foreningen bedre sikre en stabil udvikling i andelsværdierne. Læs mere om Henlæggelser.