Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Energimærkning af boliger

Hvad er et energimærke?

Et energimærke ranglister en boligs energiforbrug fra A til G, hvor A er mest energivenligt. Energimærket finder man i en energimærkningsrapport, der således synliggør bygningers energiforbrug. Energimærkningsrapporten giver desuden overblik over de energimæssige forbedringer, det kan betale sig at gennemføre.

Energimærkningen skal udarbejdes af et certificeret energimærkningsfirma og i et standardiseret format, som Energistyrelsen har fastsat. Energistyrelsen har udgivet et nyt design i 2021, som gør det mere tydeligt, hvor det kan være mest relevant at energiforbedre, hvad der er gevinsterne for økonomi og klima, og hvordan det konkret kan gøres. Der gives altså konkrete anbefalinger til de bedste energiforbedringer. Det har ikke betydning for gyldigheden af de gamle rapporter, at der er kommet nyt design.

Skal alle andelsboliger være energimærket?

Alle bygninger, hvor der anvendes energi til regulering af indeklimaet, er omfattede af energimærkningsreglerne. Visse bygninger er undtaget fra kravet om energimærkning, herunder f.eks. fritliggende bygninger på under 60 m2. En bygning defineres som en enkeltstående konstruktion med vægge og tag, der i Bygnings- og Boligregistret (BBR) er angivet som en bygning.

Ved overdragelse og udlejning af en andelsbolig skal der med få undtagelser foreligge en gyldig energimærkning, der omfatter den pågældende bolig. Undtaget er f.eks. overdragelse ved arv, overdragelse til ægtefælle/samlever, og overdragelse fra et insolvent dødsbo.

Hvis salget eller udlejningen annonceres, skal energimærkningen synliggøres i annoncen og skal derfor foreligge allerede på annonceringstidspunktet.

Etageejendomme

I etageejendomme med vandrette skel mellem andelene foretages energimærkning for hele bygningen. I foreninger bestående af etageejendomme er det andelsboligforeningen, der er forpligtet til at sørge for, at der udarbejdes energimærkning, og som skal betale for energimærkningen. 

Tæt/lav bebyggelse

I tæt/lav-bebyggelse med lodrette skel mellem andelsboligerne (dvs. kæde-, række- og dobbelthuse) foretages energimærkning for den enkelte andelsbolig for sig. I disse tilfælde er det den enkelte andelshaver, der skal sørge for, at der udarbejdes lovpligtig energimærkning, og som skal betale for energimærkningen. 

Nyere enfamiliehuse

Nyere enfamiliehuse under 25 år kan få et automatmærke, dvs. energimærkes uden bygningsgennemgang. Dog skal nybyggeri, hvor der er ansøgt om byggetilladelse efter 31. marts 2006, have udarbejdet energimærkning med bygningsgennemgang inden færdigmelding, for at der senere kan automatmærkes. Der er også en betingelse, at foreningen garanterer, at der ikke er sket væsentlige bygningsændringer, der kan have betydning for den energimæssige ydeevne. 

Energimærkets pris

For visse mindre bygninger er der fastsat et maksimum for, hvad der må opkræves i honorar for udarbejdelse af energimærkning. Honorarerne fremgår af Energistyrelsens hjemmeside.

Energimærkets gyldighed

Energimærkninger er som udgangspunkt gyldige i 10 år. 

Energimærkninger mister dog gyldighed, hvis der efter udarbejdelsen af energimærkningen er gennemført ændringer, som i væsentligt omfang påvirker bygningens energimæssige ydeevne.