Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Kredsgeneralforsamlinger 2026

ABF er opdelt i 11 kredse, som varetager den lokale medlemspleje. 

Hvert år i september/oktober afholder kredsene generalforsamling for alle medlemsforeninger i kredsen.
Her kan man møde repræsentanter fra lokale andelsboligforeninger og få et indblik i året der er gået i kredsen og i ABF som organisation. Det er også her medlemmer til den lokale kredsbestyrelse og lokale medlemmer til ABF's hovedbestyrelse vælges.  

Beslutninger træffes med simpelt flertal, og alle medlemmer har mulighed for at stille forslag til kredsgeneralforsamlingen. Hver forening har stemmeret med én stemme per påbegyndt 50 andelshavere i foreningen.

Herunder kan du læse mere om de enkelte kredse og se datoer for kredsgeneralforsamlingerne i 2026. Program og tilmelding vil blive tilgængelige, når detaljerne er på plads.

Tilmelding og program

Nedenfor kan du finde program for og tilmelding til årets kredsgeneralforsamlinger. Under "Læs om kreds ..." kan du få et overblik over kommuner i kredsen, hvem der p.t. sidder i kredsbestyrelsen og kredsrepræsentanter i hovedbestyrelsen.

Bornholm

Kredsgeneralforsamlingen er afholdt

Sydsjælland

Kredsgeneralforsamlingen er afholdt

Nordjylland

Kredsgeneralforsamlingen er afholdt

Vestjylland

Kredsgeneralforsamlingen er afholdt

Østjylland

Kredsgeneralforsamlingen er afholdt

Sydjylland

Kredsgeneralforsamlingen er afholdt

Fyn

Kredsgeneralforsamlingen er afholdt

Nordsjælland

Kredsgeneralforsamlingen er afholdt

Vestsjælland

Kredsgeneralforsamlingen er afholdt

Hovedstaden

Kredsgeneralforsamlingen er afholdt

Midtsjælland

Kredsgeneralforsamlingen er afholdt

Regler for valg, fuldmagt, stemmer og forslag

Valg til kreds- og hovedbestyrelse

Alle andelshavere fra ABF's medlemsforeninger kan stille op til valg. Ønskes valg til ABF’s kredsbestyrelser eller hovedbestyrelse, skal valget godkendes af den andelsboligforening, hvor man er andelshaver.

Godkendelsesblanketten skal udarbejdes og indsendes af foreningens formand eller et andet tegningsberettiget bestyrelsesmedlem (jf. foreningens vedtægter) for at være gyldig. Kandidaten kan ikke indsende en godkendelsesblanket på egne vegne.  

Fuldmagt og stemmer

Alle medlemsforeninger har adgang til kredsgeneralforsamlingen. Hver forening har én stemme for hver påbegyndt 50 andelshavere i foreningen.

Foreningen kan give sin mening tilkende via fuldmagt til anden forening, hvis foreningen ikke har mulighed for at deltage i kredsgeneral­forsamlingen. Repræsentanter for en medlemsforening kan afgive stemmer som fuldmægtig for op til tre foreninger ud over egen forening.

Forslag

Alle medlemsforeninger kan stille forslag til kredsgeneralforsamlingen. 
Forslag til kredsgeneralforsamlingen kan e-mailes til kredsens e-mailadresse (e-mailadressen sendes ud sammen med invitationen senest 4 uger før kredsgeneralforsamlingen) senest en uge før kredsgeneralforsamlingen.

Der kan dog fremføres og behandles forslag på generalforsamlingen, hvis der på denne kan opnås flertal for det.

Det frivillige arbejde i ABF

Har du lyst til at tage del i det frivillige arbejde i ABF, er du velkommen til at kontakte kredsbestyrelsen for at høre mere.
Send en mail med dit navn og telefonnummer til kredsbestyrelsen (mailadressen findes gennem link til kredsen ovenfor) eller til kursus@abf-rep.dk.