Spring navigationen over og gå direkte til indhold

FAQ for andelshavere

Her kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, man ofte sidder med som andelshaver. Husk, at du også kan finde en masse viden i vores lov & fakta-sektion og i ABF-håndbogen.

Demokratiet i foreningen

Det er generelt ikke ABF's anbefaling, at bestyrelsen deler referater fra bestyrelsesmøder. Det vil ofte kræve, at bestyrelsen laver to referater for ikke at komme til at dele personoplysninger i strid med GDPR. Hverken i ABF's standardvedtægter eller forretningsorden er der lagt op til deling af referater. ABF opfordrer i stedet til, at bestyrelsen udsender nyhedsbreve, når der er nyt at fortælle til andelshaverne.

I ABF's standardvedtægter fremgår det af § 26, stk. 5, at andelshavere, ægtefæller og myndige husstandsmedlemmer kan vælges til bestyrelsen. Dog kun én person pr. husstand, og kun én, der bebor boligen. Der kan være andre regler i din forening, så tjek vedtægternes bestemmelse om bestyrelsesmedlemmer.

Hvis du er andelshaver, har du stemmeret. Er du ikke andelshaver, men myndigt husstandsmedlem eller ægtefælle, så vil du ofte kunne stemme i henhold til en fuldmagt fra andelshaver. Men det er vigtigt, at du husker en fuldmagt, da du ellers ikke kan stemme, uanset om du måtte have en taleret i henhold til vedtægterne. I ABF's standardvedtægter står reglerne om deltagelse, og hvem der kan stemme på generalforsamlingen i § 22, stk. 4 og 5. Læs mere i ABF's standardvedtægter.

Det afhænger af jeres vedtægter. I ABF's standardvedtægter fremgår det af § 22, stk. 4, at du må ledsages af en personlig eller professionel rådgiver. Denne person har dog ikke taleret. Læs mere om Generalforsamling.

Forandringer i boligen

Det er vedtægternes forandringsbestemmelse, der bestemmer, hvad der kræves i denne forbindelse. Har foreningen ABF's standardvedtægter, skal alle forandringer anmeldes til bestyrelsen, som kan gøre indsigelse, hvis der er gode grunde til, at forandringen ikke må laves. Uanset vedtægterne, bør du altid spørge bestyrelsen til råds, da der i foreningen kan være en praksis, der er afgørende for, om den konkrete forandring kan tillades eller ej. Læs mere om Forbedringer i boligen.

Det er vedtægternes forandringsbestemmelse, der afgør, om du må bygge en udestue. Normalt må du ikke blot selv ændre på boligens ydre uden foreningens godkendelse. Du skal derfor spørge bestyrelsen. Foreningen kan have vedtaget et forbud mod udestuer, eller retningslinjer for, hvordan udestuer skal bygges. Der kan også være regler i lokalplanen, ligesom bebyggelsesprocenten på foreningens grund kan have betydning for, om det overhovedet kan lade sig gøre at få lov til at lave en udestue. Læs mere om Forbedringer i boligen.

Når du køber en andelsbolig, overtager du også ansvaret for eventuelle forandringer. Du skal altså vedligeholde forandringer i boligen, og også udbedre, hvis der er noget galt med det udførte arbejde. Hvis du finder ud af, at der fx er lavet ulovlig el eller vvs-arbejde i boligen, skal du altså få det lovliggjort, selvom du har overtaget det fra en tidligere andelshaver. Det er muligt, at du kan rette krav mod din sælger, hvis du har overtaget noget, der viser sig ikke at være i orden. Se § 9, stk. 4 i ABF's standardvedtægter.

Fremleje

Det må du ikke, hvis foreningens vedtægtsbestemmelse om fremleje er enslydende med ABF's standardvedtægter § 11. Ifølge denne bestemmelse, kan en andelshaver kun i særligt nævnte tilfælde/situationer fremleje sin bolig, og ellers ikke. Afprøvelse af samliv er ikke omfattet af fremlejebestemmelsen. Man skal huske på, at andelshaveren har en bopælspligt, som denne skal overholde til enhver tid, og kan, som undtagelse til denne, fremleje under de særligt nævnte forhold og i en midlertidig periode. Du kan se ABF’s standardvedtægter hér : ABF's standardvedtægter.

Det er vedtægterne, der bestemmer, om du må korttidsudleje. Korttidsudlejning er betegnelsen for den type udlejning, der sker via Airbnb og lignende tjenester. Har foreningen ABF's standardvedtægter, må du ikke korttidsudleje din bolig. Læs mere om Korttidsudlejning.

Det er bestyrelsen, som skal tillade fremleje af din bolig, og du skal derfor altid kontakte bestyrelsen, inden du indgår en aftale om fremleje. Har foreningen ABF's standardvedtægter, skal dit fravær være midlertidigt, og du skal have en gyldig fremlejegrund, fx at du skal udstationeres, på studieophold, længerevarende ferieophold eller lignende. Du kan læse mere om fremleje her: Fremleje.

Overdragelse

Det er vedtægterne, der bestemmer, om andelshaverne må bytte bolig. Har foreningen ABF’s standardvedtægter, er det tilladt at bytte bolig – også til andre boligtyper end andelsboliger. Retten til at bytte går forud for foreningens ventelister, men der skal selvfølgelig være tale om et reelt bytte, og det skal godkendes af bestyrelsen. Læs mere om bytte i ABF-håndbogen.

Andelsboliger er underlagt lovregler om maksimalpris. Det betyder, at du ikke bare selv kan bestemme, hvor meget din bolig skal sælges for. Hvert år fastsætter generalforsamlingen en andelsværdi, som er den pris, du kan sælge boligen for. Hertil kommer værdien af forbedringer og særligt tilpasset inventar, som du også kan få betaling for - dog maksimalt anskaffelsesprisen med fradrag for alder og slitage. Hvis du ikke har passet på boligen, risikerer du, at prisen for boligen bliver lavere, da der også ved fastsættelse af maksimalprisen skal tages højde for vedligeholdelsesstanden. Læs mere om Andelsboligens pris.

Ved en forbedring forstås et arbejde, der øger den brugsmæssige værdi af boligen, og som ikke kan betragtes som almindelig vedligeholdelse. Arbejdet skal være lovligt og håndværksmæssigt forsvarligt udført.

Vedligeholdelse af boligen forstås som arbejder, der har til formål at opretholde boligens standard. Det påhviler normalt den enkelte andelshaver at vedligeholde boligen, og dette anses ikke som en forbedring, hvis værdi kan tillægges andelsværdien.

Læs mere om Forbedringer i boligen.

Andelsboligerne har via maksimalprisen indbygget et prisloft, men det er ikke ensbetydende med, at de ikke er påvirket af priserne på det øvrige boligmarked - det vil sige udbud og efterspørgsel. I tider, hvor maksimalpriserne er høje, vil man derfor kunne opleve, at andelsboliger ikke kan sælges til den pris, der er fastsat i regnskabet. Derfor må man som sælger afsøge markedet og finde frem til en salgspris, der svarer til den pris, som lignende andelsboliger sælges til. Læs mere om Andelsboligens pris.

Konflikter, påbud og eksklusion

Først og fremmest skal du prøve at tage kontakt til din nabo og prøve at løse konflikten ved dialog. Hvis det ikke kan lade sig gøre, eller ikke hjælper på problemet, kan du godt henvende dig til bestyrelsen med en klage. Bestyrelsen kan tilbyde et møde, hvor bestyrelsen har en neutral rolle som mødeleder og muligvis som en ”mægler” for begge parter. Når der er tale om en konflikt mellem to parter, så er det en naboretligkonflikt, som parterne som udgangspunkt selv skal løse. Læse mere om Konflikthåndtering.

Det er foreningens vedtægter og/eller husorden, som bestemmer, om det er tilladt i foreningen at have husdyr. Der kan også være begrænsninger på, hvilke typer og hvor mange husdyr. Hvis du som andelshaver gerne vil have foreningens regler om husdyr ændret, kan du stille forslag på en generalforsamling. Læs mere om Kæledyr.

En andelshaver er til enhver tid forpligtet til at overholde foreningens vedtægtsbestemmelser og husordensregler. Hvis du som andelshaver ikke overholder din pligt til at betale din boligafgift, ikke overholder bopælspligten, misligholder din andelsbolig eller lignende, kan bestyrelsen ekskludere dig. Læs mere om selve eksklusionsproceduren her: Standarddokumenter.

Hegnsloven gælder mellem nabogrundejere. Det betyder, at loven ikke gælder mellem naboandelshavere, da andelshaverne ikke hver især ejer den grund, deres bolig ligger på – det er foreningen, der ejer hele grunden, og andelshaverne har et afgrænset brugsretsområde. Det er generalforsamlingen, som kan fastsætte nærmere regler for fælles eller egne hegn, som så er gældende for foreningens andelshavere. Der kan også være regler i en lokalplan, som skal respekteres.

Vedligeholdelsesansvar

Vedligeholdelse i en andelsboligforening er vedtægtsbestemt og ikke lovbestemt. Det er derfor ordlyden i din forenings vedtægter, der er afgørende for, hvem der skal vedligeholde hvad. Læs mere i ABF-håndbogen.

Det er vedtægterne, der bestemmer, om det er dig eller foreningen, der skal udskifte en punkteret rude. Har foreningen ABF's standardvedtægter, er det dig som andelshaver, der skal udskifte en punkteret rude i boligen. Hvis hele vinduet skal udskiftes, er det foreningens ansvar. Se ABF's standardvedtægter.

Hvis det er dig selv eller en tidligere andelshaver, der (med foreningens godkendelse) har etableret og betalt for din boligs altan, er det også dig, der har ansvaret for den. Du har altså pligt til løbende at vedligeholde altanen, og om nødvendigt udskifte den eller udbedre mangler ved altanen. Har foreningen ABF's standardvedtægter, fremgår det af § 9, stk. 2, at andelshavers vedligeholdelsespligt for altaner kun omfatter de indvendige flader – men det gælder altså kun for altaner, som foreningen har stillet til rådighed.

Sørger du ikke for løbende at vedligeholde boligen, vil bestyrelsen ved et salg af boligen være berettiget til at foretage et fradrag i overdragelsessummen for dårlig vedligeholdelsesmæssig stand. Fradraget bliver baseret på et konkret skøn ved besigtigelse af boligen. Man skal derfor som andelshaver altid løbende vedligeholde boligen, så boligen fremstår i vedligeholdt og funktionsduelig stand.