”Jeg havde ikke råd til en ejerbolig i København”

---

”Selvom boligmarkedet på mange måder er udfordret i dag, så ser den omdisku­terede boligform ud til at være en central del af svaret, hvis man ønsker at skabe blandede byer med adgang for den brede befolkning med mellemindkomster.” Citatet stammer fra Cevea-rapporten ”Andelsboliger er fortsat en mellemvej mellem ejer- og lejeboliger” fra 2022.

Og der er fortsat brug for en mellemvej. Det kan 75-årige Martha Pedersen skrive under på. Den pensionerede sygeplejerske rev i 2018 teltpælene op fra en andelsboligforening i Støvring syd for Aalborg, hvor hun havde boet i 20 år og også været formand. Flyttekasser­ne blev i stedet for pakket ud i A/B Iris Hus Karréen i den nye bydel Grønttorvet i Valby i København, 379 kilometer fra den nordjyske provinsby. En mobilitet på boligmarkedet, som Martha tilegner lige præcis andelsbolig­formen:

− Jeg havde længe kigget efter en bolig i hovedstaden, så jeg kunne komme tættere på min datter og hendes familie, men jeg havde ikke råd til en ejerbolig i København. Heldig­vis så jeg den her andelsbolig som projektsalg og slog til. Det har jeg ikke fortrudt ét eneste sekund, fortæller den nu forhenværende nordjyde.

Ifølge tal fra Realkredit Danmark er den gen­nemsnitlige kvadratmeterpris for en andelsbo­lig i København by opgjort til 25.900 kroner. Til sammenligning er kvadratmeterprisen for en ejerlejlighed i København by godt 51.000 kroner.

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

---

Liv på legepladsen

Martha Pedersen bor i en toværelses stuelejlig­hed på 70 m2 med en lille have. I 2018 betalte hun 564.000 kroner i andel og med en måned­lig boligafgift på 7.000 kroner. Den ældre kvin­de bor side om side med naboer i alle aldre og en mangfoldighed i etnicitet og uddannelse. En mangfoldighed, som hun savnede i Støv­ring.

− I min gamle andelsboligforening var vi alle oppe i årene, og det var lidt de samme, som holdt hjulene i gang. Mange havde solgt en ejerbolig og havde sommerhus eller ville helle­re spille tennis og golf end at gå ind i bestyrel­sen. Her i København er der andelshavere i alle aldre, og alle hjælper hinanden. Der er flere aktive hænder, og alle hjælper til om foråret med alt det grønne og hjælper også til, når vi lukker ned om efteråret. Og der er altid liv på legepladsen, fortæller Martha, som også er medlem af A/B Iris Hus Karréens grønne udvalg.

Fællesskabstanken

FB Gruppen står som udvikler af Grønttorvet, som i 2023 vandt ”Blandet By Prisen”, der uddeles af Landsbyggefonden og nyhedsmedi­et Byrummonitor. Prisen gives til et nyt eller transformeret boligområde, der er lykkedes med at skabe en attraktiv, blandet by med et aktivt fællesskab på tværs af forskellige typer af beboere. Juryen til Blandet By Prisen har tidligere ud­talt, at Grønttorvet løser en vigtig opgave i det moderne samfund, fordi bydelen modvirker en udvikling, hvor folk rykker sammen i bestemte områder med nogle, der ligner dem selv.

− Hvis vi skal bevare sammenhængskraften i Danmark, hvor folk mødes på tværs, er den slags byggerier vigtige, forklarede formanden for juryen seniorforsker Marie Stender fra Aalborg Universitet.

FB Gruppens direktør Hans-Bo Hyldig har både haft ejer, leje og andel i fokus, da det 170.000 m2 store område skulle byplanlægges:

− Jeg har haft et stort ønske om at skabe en bydel med nærhed, fællesskab og mangfoldig­hed. En bydel, som afspejler det samfund, som vi lever i. Vi skal ikke være adskilte i ejerboli­ger, almene boliger, privatudlejning og andels­boliger i hver sit kvarter. Københavns Kommu­ne har et stort fokus på de almene boliger, og privat boligudlejning vinder også mere frem. Derfor ville jeg skabe en bydel med plads til alle boligformer, forklarer Hans-Bo Hyldig.

Udvikleren har da også haft blikket stift rettet mod andelsboliger, som han mener kan tilføre fællesskabstanken til den nye bydel uden de store sværdslag:

− Andelsboliger er jo karakteriseret ved et stort fællesskab alene i ejerformen, fordi andelshavere ejer ejendommen i fællesskab og er fælles om at tage beslutninger. Andelsha­vere er mere open-mindede end jeg oplever lejere og boligejere være, og andelshavere vil gerne i dialog og skabe kontakt til deres naboer. Fællesskabet har nok lidt svære vilkår i de to andre boligformer. Derfor har vi også ansat en fællesskabskoordinator, som skal styrke fællesskabet på Grønttorvet på tværs af ejerformer, forklarer han.

Bosnisk flygtningebarn

Mangfoldighed er ikke tomme ord fra Hans-Bo Hyldig. Det er Nedim Husic et rigtig godt eksempel på. Den 35-årige administrations­chef flygtede som barn fra krigen i Bosnien til Danmark sammen med sine forældre. Familien fik anvist en almen bolig i Valby, hvor hans forældre stadig bor.

− Jeg har både boet til leje og på kollegium. I dag bor jeg sammen med min kæreste og to børn i en fire-værelses andelslejlighed i A/B Dahlia Hus, hvor jeg også er bestyrelsesfor­mand, fortæller han.

Nedim Husic er ikke i tvivl om, at fællesska­bet er den helt store styrke i den fem år gamle andelsboligforening:

− Alle ejendomme på Grønttorvet har deres eget væksthus, og vores bliver hele tiden brugt. Fredagsbar, påskefrokost, ”spis med din nabo”, tapasaften, søndagsbrunch, julehygge og sommerfest er nogle af de mange aktivi­teter, som vi sætter i gang, og der kommer hele tiden nye til. Det er mit indtryk, at vi bruger vores væksthus mere end de andre ejendomme i området, og jeg håber, at de vil få brugt deres væksthuse fuldt ud, siger han og fortsætter:

− Til dagligt arbejder jeg med forenings­administration, og jeg oplever tydeligt, at foreninger, der investerer i fællesskabet, også ender med at have et bedre fællesskab. Til sommerfesten hyrede vi i A/B Dahlia Hus fx en kok, som grillede. Regningen lød på 20.000 kroner. På den måde investerer andelsbolig­foreningen i fællesskabet, så alle kan være med, og andelshaverne investerer ved at delta­ge, forklarer han.

Andelshaverne er i alle aldre, har både dansk, engelsk, spansk, islandsk og arabisk som modersmål og tæller murere, låsesmede, bankfolk og tømrere.

Ensomhed koster milliarder

Både Martha Pedersen og Nedim Husic under­streger begge fællesskabet som andelsboligfor­mens helt store styrke, og der er da også store samfundsøkonomiske gevinster ved at opføre netop flere (fællesskabsorienterede) andelsbo­liger.

Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen koster ensomhed 2,7 milliarder kroner om året i ekstra omkostninger i sygehusvæsenet og 4,6 milliarder kroner i tabt produktion, heraf er 2,6 milliarder kroner omkostninger relateret til langvarigt sygefravær. Milliardbeløb, som en national strategi mod ensomhed skal dæm­me op for. Social- og Boligminister Pernille Rosenkrantz Theil (S) sagde ved præsentatio­nen af ensomhedsstrategien, at: ”Vi skal som samfund være bedre til at tænke fællesskaber­ne ind. Jeg håber, at dette (21 millioner kroner til en styrket indsats, red.) kan være de første skridt på vejen for at komme ensomhedspro­blematikken til livs”.

En blandet bydel som Grønttorvet med fæl­lesskabet i fokus kan blive en aktiv medspiller til strategi mod ensomhed. Fællesskabet i A/B Iris Hus Karréen har 75-årige Martha Pedersen i hvert fald taget til sig.

− Jeg er med til alle aktiviteter i foreningen. Under coronaen mødtes vi hver fredag kl. 17 til en corona-gin i drivhuset i gården. Den tradition holder vi stadig kørende om freda­gen, når det altså ikke er for koldt. Alle kan se drivhuset fra deres lejligheder og så lige smut­te ned og være med, siger hun og fortsætter:

− Som ung arbejdede jeg i Brugsen, som også handler om at eje sammen og om fællesskab, og jeg har boet i to andelsboligforeninger. An­delstanken er i mit hjerte, slutter hun.

---

---

---