Fra kreaturer til kreditlån

---

Studenterhuen er pakket ned, du har vinket farvel til ”de gamle” og har købt en andelsbolig i København tæt på dit studium og festerne. Eller måske har du flere år på bagen som andelshaver på Vesterbro og har med tiden købt nabolejligheden, fået flere m2 og skabt rammen om dit familieliv med børn og påhæng. Børnene kan også være fløjet fra reden. Ejerbo­ligen på 200 kvadratmeter har suget dine kræf­ter, og nu er andelsboligforeningen heldigvis dit nye hjem. Eller måske har du byttet din lille toværelseslejlighed i København ud med frisk luft, mere plads og fået naboer, som du er på fornavn med.

Uanset hvilket scenarie, der passer bedst på dig, er du andelshaver i en privat andelsbo­ligforening i 2023. Et praktisk, økonomisk og socialt fællesskab, som har rod i andelstanken som ideologi og ejerform, og som fortsat er med til at skabe gode vilkår for fællesskaber, fortæller ABF’s landsformand Hans Erik Lund:

− Andelsboliger er attraktive og vælges ofte ud fra et ønske om fælleseje, fællesskab, ansvar og demokratisk indflydelse til en overkommelig pris. I København oplever jeg, at andelsboligens prisleje mellem eje og leje skaber mulighed for, at de unge kan få en fod indenfor på boligmarkedet, og det er også fæl­lesskab i bred forstand, forklarer han.

Den betragtning er Magnus Skovrind enig i. Han er direktør for presse og eksterne relationer i tænketanken Demokratisk Erhverv, som ABF er partner i. Andelstanken støtter også op om fællesskabet, mener han, især i hovedstaden:

− I de større byer er det i mange andelsbolig­foreninger et krav, at andelshavere har bopæls­pligt. Det er blandt andet for at undgå speku­lation og mindske antallet af tomgangsboliger og Airbnb-udlejninger, som er med til at skabe boligmangel. Dermed får førstegangskøbere mulighed for at komme ind på det københavn­ske boligmarked netop takket være andelsbo­ligmarkedet, siger Magnus Skovrind og fortsætter.

− Udenfor de større byer er alment byggeri ikke lige så udbredt som i fx København. Her er det fællesskabet, som trækker, og vi ser også, at nye bofællesskaber stiftet som private andelsboligforeninger, hvor der både er plads til seniorer og børnefamilier, hitter, forklarer han.

Hvem bestemmer hvor meget?
Andelstanken handler ikke kun om fælles­skab. Den demokratiske retning går igen, når Hans Erik Lund bygger bro mellem andelstan­ken og andelsboligformen:

− I en andelsboligforening er alle lige i forhold til vedtægter, husorden, budgetter og arbejdsweekender. Én andel giver jo også én stemme på generalforsamlingen, hvor alle vig­tige beslutninger træffes, uanset hvor mange kvadratmeter din bolig er, og uanset hvilken pris, du har betalt for din bolig. Det er andelstankens identitet i sin reneste form, og som danner rammen for hverdagen ude i andelsbo­ligforeningerne, forklarer Hans Erik Lund.

Demokratiet spiller også en vigtig rolle hos Magnus Skovrind, når han tager de historiske briller på og sætter ord på andelstankens op­rindelse, som trækker tråde op til din andels­bolig:

− Ideologisk startede andelstanken med moderne virksomheders indtog på verdenssce­nen, altså industrialiseringen. Her begyndte man at diskutere, hvordan demokratiet skulle udleves i virksomheder. Er det formuens stør­relse, som man fx ser det i aktieselskaber, hvor antallet af aktier bestemmer, hvor meget magt du har? Er det antallet af kreaturer, som det var i gamle dage i landbruget? Eller er det ét hoved. én stemme, som jo netop er andelstan­ken?, pointerer Magnus Skovrind.

Lad os hjælpe hinanden
Fællesskab og demokrati står ikke alene i andelstanken. Samarbejde er også et bærende element i dagens andelsboligform. Måske tæn­ker du ikke over det, men når I på en general­forsamling vedtager at optage et realkreditlån med pant i jeres fælles ejendom og betaler af på lånet via jeres boligafgift, så er I fælles om lånet i stedet for, at hver enkelt andelshaver skal finde pengene til fx nye vinduer. Med den ejerform kan de fleste være med økono­misk og fx få nye vinduer, forklarer ABF’s landsformand:

− Uanset om du er en enlig forælder eller pensionist med et lille rådighedsbeløb, er andelsboligformen en styrke, fordi det ikke er din pengepung, som bestemmer, om du får nye vinduer eller nyt tag. Ét fælles lån kom­mer her alle til gode, uanset din økonomiske situation, siger Hans Erik Lund.

Samfundsansvar i fællesskab
Som ejerform er andelstanken med til at styrke Danmark og bidrager blandt andet med an­delsbaserede virksomheder som Coop, Forenet Kredit (Nykredit) og Tryghedsgruppen (Tryg), og er en af fordelene ved fælleseje, forklarer Magnus Skovrind.

− Andelstanken handler om samarbejde versus konkurrence. Da landmændene gik sammen, kunne de i fællesskab forhandle sig til en bedre pris for deres mælk og opnå bil­ligere lån, end hvis de stod alene. Det er den største politiske fordel i konkurrencen med fx aktionærejede virksomheder. De fordele høster man også som andelsboligforening ved at være fælles om udgifterne, tegne fælles lån mv. Derudover, hvis en andelsboligforening fx har erhverv i stueetagen, kan man vælge erhverv, som producerer bestemte produkter, eller har de samme værdier som andelsboligforeningen, forklarer Magnus Skovrind.

Samarbejde er A/B Refnæsgaard I med 123 andele, A/B Pegasus med 154 andele og A/B Søjlegården 135 andele, alle medlem af ABF, et godt eksempel på. De tre foreninger har bygget bro mellem andelshavere og ukrainske flygtninge, som du kan læse om her. Det er en indsats, som Hans Erik Lund også ser perspektiver i:

− Når tre andelsboligforeninger hjælper hin­anden med at løfte en samfundsopgave, hand­ler det om at være i et værdifællesskab. Det kan interesselister også bidrage med, så man både tager et aktivt valg ift. erhverv i ejendom­men, som Magnus Skovrind nævner, men også ift. hvilke værdier, som skal være styrende for beboersammensætningen, forklarer Hans Erik Lund og fortsætter:

− De sikkerhedspolitiske udfordringer, som Danmark og resten af verden står overfor i disse år, kræver også løsninger i øjenhøjde. At tre andelsboligforeninger tager fælles hånd om sårbare flygtninge lokalt bidrager jo i sidste ende til et mere levende og åbent demokrati. Det er en af andelstankens helt store styrker, siger Hans Erik Lund.

Liv i landsbyen
Andelsboligformen rummer uanede muligheder, når talen falder på boligformens bidrag til samfundet. Samarbejde er A/B Venslev Søpark i Hornsherred nemlig et godt eksempel på, som du kan læse om her, og en indsats, som Hans Erik Lund ser perspektiver i:
− Jeg kan ikke andet end juble, når jeg læser om andelshaverne, som er med til at redde den lokale købmand og bekæmpe butiksdøden i lo­kalområder – med en købmand på andelsbasis, hvor andelshaverne fra den lokale andelsbo­ligforening står bag kassen og sælger sandwich på frivillig basis, siger han og fortsætter:
− Når konkurrencen bliver for hård, og de økonomiske muskler for store, er genåbningen af en købmand i et lille lokalområde jo med til at holde liv i områder udenfor København. En bedrift, som andre andelsboligforeninger og lo­kalsamfund kan lære af - og dermed bidrage til et sammenhængende Danmark med andelstan­ken som ejerform, slutter Hans Erik Lund.

I ABF sætter vi spot på de fire temaer, som udgør ABF’s principprogram. Ud over andelsboligens tilknytning til andelstanken er temaerne bæredygtige andelsboliger, andelsboligformens identitet og andelsboligernes rolle i samfundet.

---