Spring navigationen over og gå direkte til indhold
NYHEDER

Digitalt overblik over din kredsgeneralforsamling

I september afholder ABF’s kredse de årlige kredsgeneralforsamlinger. På hjemmesiden har vi samlet alle informationer om de 11 møder ét sted – nemt og lige til at gå til.

DEL ARTIKEL

Har du en politiker i maven eller vil du bare gerne bakke op om dine naboer, som tørner ud for ABF’s 11 kredsbestyrelser, så kom til den årlige kredsgeneralforsamling, hvor du har mulighed for at få indflydelse på ABF.

Medlemmerne skal her vælge både kredsformand, repræsentanter til Hovedbestyrelsen og du har også selv mulighed for at stille op til kredsbestyrelsen, hvis du gerne vil være en del af den fortsatte udvikling af ABF i dit lokalområde.

ABF er geografisk opdelt i 11 kredse, som varetager kontakten til medlemmerne og det politiske arbejde på lokalt plan.

Det kan lyde lidt tørt og uoverskueligt, men heldigvis har vi samlet alle informationer på ABF’s hjemmeside. I ABF siger vi nemlig: ”Ingen fest uden formalia”.
På hjemmesiden kan du derfor læse alt om dagsordener, fuldmagter, hvordan du stiller et forslag, flertalsregler og andet godt. Her kan du også se, hvilken kreds din andelsboligforening hører til.

Nye vinde blæser
ABF skal også være en mere agil organisation. Organisationens vedtægter er derfor blevet støvet godt og grundigt af og justeret, så paragrafferne matcher drift og udvikling, når der står 2023 i kalenderen.

Derfor vil en del af vores kommunikation ift. kredsgeneralforsamlingerne fremover foregå digitalt.
Hold med andre ord øje med ABF’s hjemmeside og tilmeld dig vores digitale nyhedsbreve ABF bestyrelsesNYT eller ABF e-NYT.

Her vil vi løbende holde dig opdateret med programmer, fællesspisninger, ”særligt indbudte gæster” og debatter, som alt sammen skal bidrage til at give medlemmerne nogle demokratiske, informative og ikke mindst hyggelige kredsgeneralforsamlinger – og det er selvfølgelig ganske gratis at deltage.

Tilmelding til kredsgeneralforsamlinger åbner snart, og vi giver jer selvfølgelig besked.