Andelsboliger tvinges til at valuarvurdere - og det koster

- Det har stor betydning, at vi nu skal betale en valuar hvert år, og vi ville da hellere bruge pengene på noget andet. Vi har måtte sætte boligafgifterne op for at få penge til en valuarvurdering, fortæller Martin Horvath.
Han bor i A/B Smedestræde 12 i Valby i København - en andelsboligforening med kun tre andele i en ældre ejendom fra slutningen af 1800-tallet.

- Det er en gammel ejendom fra engang i 1870’erne, så der er rigeligt at bruge penge på i forhold til vedligeholdelse, fortæller andelshaveren.

Således er de glade for at have muligheden for at overgå til en valuarvurdering, da det er den eneste vurderingsmetode for andelsboliger, der ikke står fuldstændig i stampe, og som de kan bruge som indikator i forhold til at optage lån til vedligeholdelse. Men at valuarvurderingen skal laves hvert år, betyder en stigning på ca. ti procent procent i foreningens faste udgifter fremover - og det vel at mærke uden at der er et egentligt behov for en vurdering hvert år.

- Så for os ville det være fint, hvis man kunne vente to-tre år mellem hver valuarvurdering, når der ikke er nogen salg, påpeger han og henviser til, at hvis politikerne havde vedtaget lovforslaget om værdiansættelse, som de havde lovet, så kunne valuarvurderingen gælde i op til tre år fremfor at blive en tvungen årlig udgift.

- Vi vil fortsætte med en valuarvurdering, men det er tilstrækkeligt med en vurdering hvert tredje år, når der ikke er nogen salg, så det ville vi nok gøre brug af - også selvom der kan ske meget på to år, siger han.

Rigtig mange penge
Og netop det, at andelsboligforeningerne tvinges til at få valuarvurdering hvert år, er et stort problem og en stor udgift i mange foreninger. Det gælder især i de mindre foreninger med under 20 andele, som udgør op mod 70 procent af landets andelsboligforeninger. I disse er der ofte ikke salg af boliger hvert år, hvilket både skyldes, at der er få boliger, men også fordi folk bliver boende meget længe, da andelsboligen er en tryg boligform, hvor der ofte er et særlig godt fællesskab.

- Hvis vi kunne, så ville vi forlænge valuarvurderingen og få den lavet, når der var væsentlige ændringer, som større lån eller byggerier. Der ville hvert tredje år være fint, siger Vibeke Mikkelsen fra A/B Lading i Sabro ved Århus.

Deres forening er en etagebebyggelse med 15 andele fra 1992, som sidste år skiftede værdiansættelsesmetode fra anskaffelsessum til valuarvurdering.

- Det var fordi, vi skulle omlægge og optage nye lån i forbindelse med reparationer og tagudskiftning. Hvis ikke vi havde fået valuarvurderingen, så ville vores andelsværdier falde for meget, forklarer Vibeke Mikkelsen, der påpeger at de, for at optage lån til renoveringerne, var nødt til at indfri deres gamle indekslån i utide med en ekstra udgift og gæld på fem millioner til følge.

Men omlægningen til valuarvurdering betyder også, at de nu ”sidder i saksen” og skal have en ny valuarvurdering hvert år, selvom de rent faktisk ikke har brug for den.

- Vi synes det er tosset, at vi skal af med 20.000 kroner hvert år, hvis der ikke er et salg eller ændringer. Det er rigtig mange penge for os. Her ville det være rigtig fint, hvis vi kunne nøjes med en valuarvurdering hvert tredje år. Der er måske nogen, der gerne vil have en vurdering oftere, men vi er rigtig gode til at tage beslutninger i fællesskab, så hvis vi kunne spare 40.000 kroner i løbet af en treårig periode, så ville vi gøre det, siger hun.

Hun påpeger samtidig, at en anden problematik, som kom med de tvungne årlige valuarvurderinger, er, at de som bestyrelse har fået en større administrativ byrde, da de - som mange andre små andelsboligforeninger - er selvadministrerende.

- Det er også problematisk, fordi vi ofte skifter bestyrelsesmedlemmer, og der kan det være svært at overlevere, når der også er krav til valuarvurderinger, der skal tages stilling til hvert år, og som påvirker regnskaber, revision og generalforsamlingen, siger hun.