Spring navigationen over og gå direkte til indhold
NYHEDER

Klar med to nye webinarer om grundvurderingerne

Hvorfor er de nye grundvurderinger for andelsboligerne, som de er? Hvad er baggrunden, metoder - og hvad skal man gøre som andelsboligforening? ABF arrangerer nu to webinarer om de nye grundvurderinger, der er gratis for vores medlemmer.

DEL ARTIKEL


ABF arbejder hårdt på at hjælpe de andelsboligforeninger, der har svært ved at forstå de nye foreløbige grundvurderinger og deres kommende skattebetalinger. Derfor har organisationen netop arrangeret to nye webinarer for at hjælpe medlemmerne.

Webinarerne finder sted den 6. og 7. februar 2024 og er arrangeret i samarbejde med Vurderingsstyrelsen, der har stået for de nye vurderinger.

Helt konkret vil der blive mulighed for både at få viden og fakta omkring de nye vurderinger, ligesom man vil kunne komme ind i ”maskinrummet” hos styrelsen og høre om de konkrete metoder bag udregningerne.

Fakta med rådgivningen
Således vil det første webinar den 6. februar kl. 15-15.30, være med temaet ”ABF’s FAQ om de foreløbige grundværdier”.

Her fortæller ABF’s medlemsrådgivning mere grundlæggende om de overordnede rammer for det nye boligskattesystem, og besvarer de mest stillede spørgsmål. Her kan foreninger bl.a. få svar på spørgsmål om den nye stigningsbegrænsningsregel, og hvad foreninger skal være opmærksomme på fremadrettet.

I dybden med styrelsen
Det andet webinar den 7. februar kl. 15-16.00 er med Vurderingsstyrelsen, der fortæller under temaet ”Metode og data i det nye vurderingssystem”.

Her vil Vurderingsstyrelsen gå bag i maskinrummet, og fortælle om, hvordan metoden for vurdering af grundværdier er skruet sammen, og hvilke data, der generelt set lægges til grund.
Webinaret er altså målrettet de foreninger, der gerne vide mere om det tekniske grundlag for beregning af grundværdier. Til webinaret vil Vurderingsstyrelsen bl.a. fortælle mere om, hvordan fælles- og friarealer behandles og hvordan en uudnyttet tagetage kan have betydning.

Til begge webinarer vil der være oplæg, men der er planlagt tid til, at der kan stilles generelle spørgsmål.

Begge webinarer er gratis for ABF’s medlemsforeninger, men kræver tilmelding og der er begrænset antal pladser.

Besøg ABF’s side om de nye grundvurderinger
Her har vi samlet al den væsentligste info om de nye vurderinger med artikler, fakta, FAQ’er, regneeksempler og links. (kun for medlemmer)

Besøg ABF’s side om de nye grundvurderinger
Her har vi samlet al den væsentligste info om de nye vurderinger med artikler, fakta, FAQ’er, regneeksempler og links. (kun for medlemmer)