16 udvalg holder A/B Brynhildsparken kørende
Seniorandelsboligforeningen Brynhildsparken i Randers har en skarp profil, der matcher de tanker, der ligger bag ABF’s principprogram om andelsboligforeningers identitet. Ét udvalg har fx sørget for solceller på taget. Kom også til ABF's Mød Eksperterne om blandt andet solceller.
Den ene af Brynhildsparkens to robotplæneklippere tøffer adstadigt hen over plænen. Det er robotudvalget, der holder maskinerne kørende. De velholdte æbletræer strutter med frugter, og blomsterbedene tåler sammenligning med en professionel demonstrationshave, men der er ingen gartner. Det er derimod de 17-18 medlemmer af haveudvalget, der frivilligt har meldt sig til opgaven.
- Man deltager i det omfang, man kan og vil. Der er ingen tvang, siger formanden for haveudvalget, Hans Peter Baadsgaard.
Filosofien om inddragelse af beboerne går igen under hele rundvisningen i Brynhildsparken: Motionsrum, café, selskabslokale, petanquebane, træ- og metalværksted, tennis-/krolfbane og de tre gæsteværelser styres alle af andelsboligforeningens 16 velbesatte udvalg, og det hører til sjældenhederne, at et udvalg har svært ved at rekruttere nye medlemmer blandt de cirka 90 personer, der bor i Brynhildsparkens 68 andelsboliger.
- Det går bedst, hvis bestyrelsen blander sig så lidt som muligt i udvalgenes arbejde, siger bestyrelsesformand Egon Andersen med et smil, der antyder, at han er klog af erfaring.
- Hvis et udvalg kommer til bestyrelsen med et ønske, der koster penge, får de da også sjældent et nej, siger Egon Andersen, der betegner bestyrelsesarbejdet som velfungerende, blandt andet fordi medlemmer er gode til at fordele opgaverne mellem sig.
Forventning om deltagelse
Beboerstyring er et vigtigt element for Brynhildsparkens identitet, og når potentielle andelshavere vises rundt på lokaliteten, bliver den aktive deltagelse i fællesskabet altid italesat.
- Vi lader det tydeligt skinne igennem, at nye andelshavere forventes at deltage, men det sker da, at vi sidenhen bliver skuffede, siger bestyrelsesmedlem Poul Christensen.
De fleste er dog interesserede i at deltage i det omfang, de kan. Gennemsnitsalderen er i øjeblikket tæt på 80, og tallet indikerer, at nogle andelshavere har nået en alder, der kan begrænse deres deltagelse. Men når der fire gange om året er fællesspisning med tre retter til 60 kroner i selskabslokalet, dukker to tredjedele af beboerne op, og da ABFnyt besøgte Brynhildsparken, var der om morgenen hængt et opslag med den årlige udflugt op på opslagstavlen. 32 af de 50 pladser var allerede besat få timer efter.
- Der stod fire i kø til at skrive sig på, da jeg hængte opslaget op, konstaterer festudvalgets kontaktperson, Margit Andersen.
Interessen for at deltage begrænser sig ikke kun til de sociale aktiviteter. De mere formelle, demokratiske arrangementer kan også fylde selskabslokalet. Ud over den obligatoriske generalforsamling arrangerer bestyrelsen også et årligt beboermøde, der ikke har besluttende myndighed, men hvor beboerne kan komme med ideer og andre indspark til bestyrelsen. Beboermøderne trækker lige så mange beboere som generalforsamlingen.
140 kvm solceller
En af de mere omfattende ideer, der netop er ført ud i livet i Brynhildsparken, står på taget. 140 kvm solceller skal fremover levere en fjerdedel af de 60.000 kilowatt-timer, som årligt løber gennem kablerne i andelsboligforeningen. Desuden kan en del af overskudsproduktionen sælges til elselskabet – dog til en lav pris.
Afhængigt af elprisen de kommende år forventer andelsboligforeningen, at de 275.000 kroner, som solcelleanlægget har kostet, er tjent ind i løbet af seks til ti år.
Idéen om solceller blev lanceret i 2019, men dengang havde ingen af andelshaverne lyst til at kaste sig ud i den teknisk omfattende opgave at berede vejen for solcellerne. Men siden er Kaj Langbak flyttet ind. Han er ingeniør og har i en årrække arbejdet som projektleder hos slagterikoncernen Danish Crown. Han blev drivkraften i at få ideen ført ud i livet sammen med de tre øvrige medlemmer af teknikudvalget og bestyrelsens formand.
- Jeg havde ingen forkundskaber om solceller, men jeg synes, opgaven var spændende, forklarer han.
Det blev en mere omfattende opgave, end han i første omgang havde forestillet sig. Teknikudvalget har for eksempel brugt mange timer på at undersøge, om taget kan bære solcellerne. Udvalget har også holdt mange møder med den rådgiver, som blev hyret, og især udvælgelsen af den rette leverandør blandt de tre, der blev bedt om at give et tilbud på opsætningen af solceller, var omfattende.
Vi er jyder
Men nu står de sorte plader med den helt rette vinkel mod solen, og samtidig hylder initia
Brynhildsparken tivet både den del af andelsboligforeningens identitet, der handler om at være klimavenlig og økonomisk ansvarlig.
- Vi er jo jyder, så det er klart, at det økonomiske spiller en væsentlig rolle for os, siger Kaj Langbak med et lunt smil.
- Men det er også vigtigt for os at være klimabevidste, og solcelleanlægget vil kunne spare den globale opvarmning for 10,7 tons CO2 om året.
Brynhildsparken har også skabt besparelse for både klimaet og pengepungen ved at skifte gadebelysningen fra 80 watt-pærer til 13 watt samt alle belysningsspots på gange og ved døre fra 28 til 4,5 watt. Det seneste år har elregningen været 80.000 kroner lavere – dog indeholder regnestykket også regeringens nedsættelse af elafgiften på grund af de stigende elpriser.
Ingen spekulation
Økonomisk ansvarlighed og fravalg af muligheden for at spekulere i stigende andelskrone er en del af Brynhildsparkens DNA. Egon Andersens 100 kvm bolig koster hver måned 5700 kroner for boligafgift, fællesudgifter, vand og varme.
- Boligafgiften er faktisk faldet en smule, siden Brynhildsparken blev etableret for 20 år siden, konstaterer han.
En andel kan ligeledes købes til en overkommelig pris, selv om handelsprisen det seneste år er steget med 20 procent på grund af rentestigninger. Hvis Egon Andersen i dag skulle sælge, ville hans 100 kvm koste 654.000 kroner.
- Det skal være overkommeligt for alle at bo her, og hvis der skulle opstå snak om at lade andelskronen stige, sker det i krogene. Det er aldrig stillet som forslag, siger Egon Andersen.
Økonomien i Brynhildsparken er så god, at der årligt er et overskud på mellem 700.000 og 1 million kroner. Overskuddet bruges til at renovere bygningerne og nedbringe gælden.
- Vores gæld er nu under 50 procent af ejendomsværdien, og vi har hørt fra kreditforeningen, at vi er en af de tre bedst drevne andelsboligforeninger i Østjylland, siger bestyrelsesmedlem Poul Christensen.
- Vi er faktisk ret stolte af vores måde at drive Brynhildsparken på, istemmer Egon Andersen.
Se video om A/B Brynhildsparkens solceller
Mød Eksperterne:
Solceller, ladestandere og energimærke
Med solceller slipper du for svingende elpriser, sparer på driftsomkostningerne og udnytter din andelsbolig til billig og klimavenlig energiproduktion.
Som et ekstra plus styrker din andelsboligforening sit grønne image, som er med til at tiltrække nye andelshavere den dag du skal sælge din bolig.
På Mød Eksperterne-arrangementerne sætter oplægsholdere blandt andet spot på installation, drift og økonomien i et solcelleanlæg.
ABF's medlemsrådgivning kommer rundt om processer, økonomiske puljer og støttemuligheder, og så dykker bankerne selvfølgelig ned i finansieringen.
Dato og sted:
15. november i Aarhus
21. november i Randers
22. november i Fredericia
28. november i Roskilde
29. november i København.
ABF’s gratis Mød Eksperterne-arrangementer er for både medlemmer og ikke-medlemmer.