Spar på energien

---

VI HAR ALLEREDE gjort virkelig meget, og har haft opmærksomheden rettet mod energibe­sparelser på det seneste.

Sådan lyder det fra andelshaver Pernille Aakjær, da hun byder indenfor sammen med sin mand, Jesper Andersen, og deres to teen­agebørn.

Med på besøg er også energikonsulent Jon Gunnarson fra firmaet Botjek.

− Vi har heller ikke tændt for varmen end­nu, siger Pernille Aakjær, da vi sætter skoene i entreen, og går inden for i den flotte hvidmalede lejlighed:

− Det er ellers den koldeste lejlighed i foreningen, fordi vi ligger øverst og har to fa­cader, der vender udad. Det betyder, at selvom vi betaler 1.400 kroner i a conto varme hver måned, så kommer vi altid til at betale ekstra. De andre lejligheder i foreningen får for det meste varmepenge tilbage.

• 

• 

• 

• 

• 

---

Meget at spare ved at skrue ned

Netop det, at holde igen med temperaturen, er et godt sted at spare, forklarer Jon Gun­narson, der som energikonsulent har særligt fokus på andelsboligforeninger:

− Skruer man én grad ned for temperaturen, så kan man spare ca. 5 % på varmeregningen. Så det er da et rigtigt godt sted at opnå en effekt.

Træk gardiner for om aftenen

Selvom de store indsatser på varmfronten ofte ligger i selve andelsboligforeningens regi, er der dog tiltag man kan gøre, for at mindske varmeregningen, slår Jon Gunnarson fast:

− Har man gardiner, er det en rigtig god idé at rulle dem for om aftenen og om natten. Det er med til at forhindre kuldeindfald. Derud­over kan man gennemgå sine vinduer og sætte tætningslister på.

Når det så er sagt, så er det især på strøm­forbruget, at man hver især virkelig kan gøre en forskel, mener Jon Gunnarson. Og netop strømforbruget er noget, som Pernille Aakjær og Jesper Andersen selv er meget opmærksom­me på.

− Når jeg ser fjernsyn om aftenen, er jeg op­mærksom på, at lyset ikke behøver at brænde i gangen. Og vi har været i gang med at skifte de gamle pærer til ud til LED – de har jo i dag et markant bedre lys end de gamle elsparepæ­rer,” siger Pernille Aakjær.

Fra 400 til 40 watt til køkkenlyset

Et sted, hvor parret virkelig har gjort en for­skel, er i køkkenet. Her havde de blandt andet fire lamper med en 100 watt-halogenpære i hver – altså et strømforbrug på 400 watt bare for lyset.

− I lang tid skiftede vi dem ikke. De gav et virkelig godt lys, og så er der to dæmpere på – og her kunne vi ikke sætte en LED-pære til, som ville fungere med dæmperne. Men vi blev gjort opmærksom på, at man sagtens kunne få dæmpere til LED, så jeg gik på nettet, og på ti minutter havde jeg fundet nye 10 watt LED-pærer og nye dæmpere, som jeg selv kunne skifte. Det at skifte dem tog måske ti minutter også. Og nu bruger vi kun ti procent af energien her, sammenlignet med før, forkla­rer Jesper Andersen.

Samtidig er parret også blevet opmærk­somme på andre besparelser i køkkenet, som ellers er en stor strømsluger af et rum.

− Vores teenagesøn elsker en frysepizza i ny og næ, men det går altså ikke længere at var­me ovnen op for at varme en enkelt pizza. Vi har også slukket for vores Quooker-vandhane, og nu bruger vi bare en almindelig elkedel til at koge vand, siger Pernille Aakjær.

Vælg energirigtige hvidevarer, når de allige­vel skal skiftes

Også elektriske produkters standby-forbrug er noget, man kan spare lidt på. Men der er også en bagatelgrænse, mener Jesper Andersen – for der skal være en afvejning af brugssitu­ationen sammenlignet med, hvor meget man kan spare.

− Vores Playstation 4 holder jeg meget af at have stående på standby. Så kan man kom­me i gang med at spille på få sekunder, hvor man ellers skal vente flere minutter på, at den starter op. Og faktisk er standby-forbruget på en Playstation som vores meget lavt. Jeg har regnet på, det koster under 50 øre om ugen at have den stående på standby – selv når en kWh koster fem kroner, siger han.

Den betragtning er Jon Gunnarson enig i. Det samme gælder, hvornår man skal skifte fx hårde hvidevarer til nyeste modeller med det bedste energimærke.

− Ofte kan det ikke betale sig at skifte bare for at skifte. Men skal man skifte fx vaske– eller opvaskemaskine, skal man helt klart se på strømforbruget. Har man et produkt, der er mere end ti år gammelt, kan der også være besparelser at hente, hvis man skifter til nyt – selvfølgelig afhængigt af ens forbrugsmønster, siger han.

Desuden kan mange nyere modeller tidsindstilles, så de kan køre, når elektriciteten er billigst.

− Man skal dog huske at tjekke, hvilken el-aftale, man har. Har man en fastprisaftale, så betyder det ikke noget, hvornår man vasker – ud over for samfundssindet. Men betaler man en variabel pris, kan der være mange penge at spare ved at bruge strømmen, når den er billigst, forklarer Jon Gunnarson, der ellers ikke finder de helt store mulige besparelser hos Pernille Aakjær og Jesper Andersen.

De har nemlig allerede gjort virkelig meget, slår han fast

---