Spring navigationen over og gå direkte til indhold
NYHEDER

Regeringen vil afskaffe den offentlige vurdering af andelsboliger

Skatteminister Morten Bødskov (S) vil droppe den offentlige vurdering af private andelsboligforeninger. Vanvittigt mener ABF.

DEL ARTIKEL


Skatteminister Morten Bødskov skød efterårsferien i gang med at sende et nyt lovforslag i høring, som reelt afskaffer den offentlige vurdering af private andelsboligforeninger.

Direktør i ABF Jan Hansen finder det under al kritik, at skatteministeren vælger at sende et forslag i høring uden at belyse de økonomiske konsekvenser for den enkelte andelsboligforening, og uden at forholde sig til den boligpolitiske betydning.

Jan Hansen, direktør i ABF, er forundret:
 ”Nu har en ny offentlig vurdering været udskudt siden 2012, og rigtig mange andelsboligforeninger har set frem til den nye offentlige ejendomsvurdering Senest i september i år oplyste skatteministeren, at den offentlige vurdering for andelsboliger ville komme i forlængelse af vurderingen for ejerboliger i 2021. Derfor gør det ikke forundringen mindre, at der nu - ud af den blå luft - kommer et forslag om helt at afskaffe den offentlige vurdering for andelsboliger – og det endda uden, at det overhovedet belyses, hvilke konsekvenser regeringens forslag vil få for landets andelsboligforeninger”, siger Jan Hansen.

Knap 40% af landets andelsboligforeninger bruger den offentlige vurdering. Der findes ca. 210.000 andelsboliger i hele landet.

>> Læs pressemeddelelse 

>> Læs ABF's høringssvar

>> Læs artiklen "Skatteminister opgiver vurdering af andelsboliger og erhvervsejendomme" (Politiken)

>> Læs artiklen "Vurderinger af danske ejendomme begynder at smuldre" (Politiken)

>> Læs lovforslaget som vil fjerne den offentlige vurdering af private andelsboligforeninger

 

 

ABF-håndbogen

En håndbog for private andelsboligforeninger om juridiske, tekniske og økonomiske emner.

MEDLEMSFORDELE

Hvorfor være medlem af ABF? Få et overblik over alle medlemsfordele.