Spring navigationen over og gå direkte til indhold
NYHEDER

Pressemeddelelse: Positivt at politikerne har lyttet

DEL ARTIKEL


Boligminister Kaare Dybvad (S) har fremlagt et forslag til ændring af boligreguleringslovens § 5, stk. 2, samt forslag, der skal afværge de afledte konsekvenser for andelshavere i de private andelsboligforeninger.

- Regeringens udmelding om andelsboliger er vigtig forud for en politisk aftale, som kunne medføre et værdifald på markedet for udlejningsejendomme – og hermed også på andelsboligmarkedet.

ABF opfatter regeringens forslag som et udtryk for, at politikerne har lyttet til advarslerne, udtaler landsformand for ABF, Hans Erik Lund.

Regeringens positive udmelding betyder, at ingen andelshavere vil opleve en nedsættelse af andelsværdien på årets generalforsamling som følge af en ændring af boligreguleringslovens § 5, stk. 2., og det er jeg meget tilfreds med, udtaler landsformand for ABF, Hans Erik Lund. ABF hilser det ligeledes velkommen, at ministeren vil nedsætte et udvalg, der skal se på lånevilkårene ved køb af andelsboliger.

- Vi har brug for at få de nuværende lånevilkår set igennem og justeret, da vilkårene i flere tilfælde har stillet købere af andelsboliger ringere end købere af ejerboliger, siger Hans Erik Lund.

Ovenstående er også udsendt som pressemeddelelse

MEDLEMSFORDELE

Hvorfor være medlem af ABF? Få et overblik over alle medlemsfordele.

LOV & FAKTA

Alt hvad du kan have brug for at vide, når du bor i en andelsboligforening.