Spring navigationen over og gå direkte til indhold
NYHEDER

GDPR-vejledning om fotos og fødselsdagsliste

DEL ARTIKEL


Datatilsynet har ændret sin vurdering af, hvornår man må offentliggøre billeder på internettet.

Når en forening ønsker at dele billeder på sin hjemmeside eller sociale medier, fx fra en arbejdsdag eller en juletræsfest, vil det ofte kunne lade sig gøre uden samtykke.

Fotos

Foreningen skal foretage en helhedsvurdering af billedet og formålet med offentliggørelsen.

Her er det afgørende, at de personer, der er på billedet, ikke med rimelighed kan føle sig udstillet, udnyttet eller krænket. 

Lister

Datatilsynet har også taget stilling til brug af fødselsdagslister.

En andelsboligforening må gerne have en liste over beboernes fødselsdatoer, som bruges i sociale sammenhænge.

Foreningen bør dog respektere, hvis en beboer gør indsigelse, og ikke ønsker at få sin fødselsdato delt med andre.

ABF anbefaler

Generelt er det ABF’s anbefaling, at foreninger respekterer en indsigelse fra en beboer, når der er tale om oplysninger, som ikke er nødvendige for foreningens drift.

ABF’s standarddokumenter om persondata er blevet opdateret i overensstemmelse med den ændrede vejledning.

>> Download ABF’s standarddokumenter om GDPR

>> Læs mere om persondata

 

MEDLEMSFORDELE

Hvorfor være medlem af ABF? Få et overblik over alle medlemsfordele.

ABF-håndbogen

En håndbog for private andelsboligforeninger om juridiske, tekniske og økonomiske emner.