Regeringen har netop fremlagt en finansieringsplan for den skattepakke, de fremlagde i efteråret. Her foreslår regeringen at skære i rentefradraget for at skabe finansiering for omlægning af boligskattesystemet. Overordnet set vil regeringen skære i rentefradraget og bruge af det såkaldte råderum for at finde de ca. 32 mia. kr., som omlægningen af skattesystemet vil komme til at koste.

Dette forslag til finansiering af boligskatteudspillet skævvrider boligmarkedet, mener ABF-formand Hans Erik Lund:

- Det kommer til at skabe en skævvridning mellem de forskellige boligformer, for andelshavere i en bolig til 1 mio. kr. har langt større renteudgifter end i en tilsvarende ejerbolig til 1 mio. kr.

- Med i denne betragtning skal man tage, at grundskylden for andelsboligforeninger kun er fastfrosset til 2017, mens regeringen for boligejere ønsker at fastfryse grundskylden frem til 2021, siger ABF-formanden, som udtrykker utilfredshed med, at regeringens udspil kun rummer finansiering af en fastfrysning af grundskylden for ejerboliger.

- Der er i udspillet ikke sat penge af til at fastfryse grundskylden for andelsboligforeningerne på lige fod med boligejerne. Så på den måde rammer finansieringsforslaget landets andelshavere dobbelt hårdt, siger Hans Erik Lund.

Bliver forslaget vedtaget, vil det eksempelvis betyde, at fradragsværdien for renteudgifter under 50.000 kroner for singler og 100.000 kroner for par bliver beskåret fra 33,6 procent i dag til 28,6 procent i 2024.

- Vi kommer særligt til at se, at de unge i storbyerne bliver ramt. De køber lidt dyrere andelsboliger i de større byer og bliver dermed ramt ekstra hårdt, fordi de jo ikke kan finansiere deres bolig med realkreditlån, siger ABF-formanden, som efterlyser mere fokus på andelshavernes skattevilkår og lånemuligheder.