Spring navigationen over og gå direkte til indhold
NYHEDER

Københavnske andelsboliger kan bidrage til et bedre klima

ABF er i dag indtrådt i Københavns Kommunes partnerskabsprojekt Energispring. Her kan andelsboligforeninger bidrage til at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025. ABF’s direktør Jan Hansen ser et stort potentiale i det nye partnerskab.

DEL ARTIKEL

 

Mørnede vinduer, dårlig isolering eller utætte tage. Mange andelsboligforeninger i København er placeret i gamle ejendomme, der er opført før der kom fokus på klima, miljø og bæredygtighed. 

Sammen med en lang række aktører inden for bolig- og forsyningssektoren, har ABF og Københavns Kommune derfor indgået en samarbejdsaftale. Her indtræder ABF i partnerskabet Energispring, der er kommunens indsats hen imod at få flere klimavenlige bygninger i hovestaden. Målet er, at Københavns Kommune er CO2-neutral  i 2025.
Et mål ABF’s direktør Jan Hansen mener kan gavne de mange andelsboligforeninger i byen.

- 33% af bygningsmassen er andelsboliger i Københavns Kommune. Vi ved, at mange foreninger har fokus på energiløsninger. Derfor ser jeg Energispring som en enestående chance for at få mange af vores medlemmer til at investere i langsigtede klimaløsninger, forklarer Jan Hansen. 

Fra ord til handling

Ofte kan der være langt fra ord til handling. Derfor har Energispring også sat konkrete mål for partnerskabet allerede i 2016. 50 bygninger skal sænke sit energiforbrug gennem energirigtig drift. Og for at nå dertil, skal 50 personer uddannes i energirigtig drift.

- Energispring afholder 4 workshops og udvikler guidelines til, hvordan man kommer i gang med energirigtig drift, som jo er en lidt diffus størrelse, erkender Jan Hansen. Derfor gør vi alt for at holde folk i hånden undervejs, så det bliver nemt, enkelt og effektivt at opnå en energirigtig bygning, forklarer Jan Hansen og fortsætter.

- Energirigtige bygninger handler ikke kun om nye vinduer og bedre isolering, der kan være omkostningstunge projekter at kaste sig ud i. Sommerluk for fjernvarmeanlægget, lavenergipærer eller natsænkning kan også være vejen frem, hvis man ikke ligger inde med en stor pose penge på kistebunden. Derfor kan alle være med fortæller Jan Hansen.

Ønsker jeres forening at vide mere om Energispring og de mange fordele ved at være en del af indsatsen, er I velkomne til at kontakte ABF på 33 86 28 30 eller på abf@abf-rep.dk.

Energispring udvikler fremtidens bygninger – og ABF vil rigtig gerne have jer med.

FAKTA

Em facesto ilictemolut ut fugit, non secus dolores simodi nonet ereium eum unt.

ABF-håndbogen

En håndbog for private andelsboligforeninger om juridiske, tekniske og økonomiske emner.

HAR DU SPØRGSMÅL?

Så er du velkommen til at ringe til medlems-rådgivningen på telefon