Mens prisudviklingen på det københavnske boligmarked buldrer derudaf, står der anderledes trægt til i resten af landet.

Det viser en opgørelse over boligprisernes niveau i tredje kvartal af 2015 målt i forhold til priserne i tredje kvartal af 2014, som boligøkonom Curt Liliegren fra Boligøkonomisk Videncenter netop har offentliggjort. 

- Det er faktisk kun i 14 af de 97 kommuner, som der er data for, at prisniveauet ligger over priserne i 2007. Det er storbyerne samt en del jyske kommuner spredt ud over det meste af Jylland, som er kommet hurtigst tilbage på niveau. Vores opgørelse viser også, at det er gået værst ud over Sjælland, hvor boligmarkedet fortsætter sin marginalisering, mens det københavnske boligmarked stadig er påvirket af prisstigninger set i forhold til resten af landet, siger Curt Liliegren. 

Han peger desuden på, at den udvikling, man i øjeblikket ser på ejerboligmarkedet i de store byer, i høj grad er en tendens, der også gælder andelsboliger:

- En god indikator er jo altid liggetiden, og der er i øjeblikket særdeles lav liggetid på andelsboliger. Ligeledes kan vi se, at ventetiden på en almen bolig er lav. Det tyder på, at hele markedet, også andel- og almensektoren er overophedet, så at sige.

- I dag debatteres det hyppigt i medierne, hvorvidt der er en boligboble eller ej. Men vores seneste opgørelse viser alt andet lige, at boligpriserne stadig ligger et pænt stykke under de priser, der fandtes i 2007, som var det år, hvor boligpriserne i Danmark toppede for enfamilieshuse, vurderer han.

Skrumper eller vokser hovedstaden?

I mange år har det været en udbredt fortælling, at landets hovedstad oversvømmes af nye tilflyttere. Et billede, der bakkes op af adskillige fremskrivningsprognoser og tal fra Danmarks Statistik, som flere gange har peget på, at København kommer til at vokse med 1000 indbyggere om måneden netto frem til år 2025.

Men i sidste kunne blandt andre Politiken berette, at der nu for første gang siden 2001 er færre, der flytter til København end der er folk, der flytter ud af hovedstaden igen.

Denne udlægning af virkeligheden er boligøkonom Curt Liliegren imidlertid ikke enig i. Han forklarer, at der overordnet set er tale om tre faktorer, som påvirker nettoflyttebevægelserne.

Det gælder fødselsoverskuddet, som er forskellen mellem antal fødsler og døsfald i en given periode. Det gælder den stigende middellevealder for københavnerne. Endelig gælder det nettoindvandringen, fx i form af andre EU-borgere, amerikanere og indere, der kommer hertil som en del af deres studie- eller forskningsophold.

- Så det er en forkert udlægning, når aviserne i øjeblikket skriver, at hovedstaden skrumper. For selvom vi i øjeblikket er vidne til, at nogle børnefamilier flytter til forstæderne, ser vi overordnet set stadig en positiv nettotilflytning til hovedstaden.

Et boligmarked i flere bidder

Men en ting er boligmarkedet i storbyen. Hvad med udkanten?

- Man kan ikke længere snakke om et samlet boligmarked i Danmark. Det er opdelt og ikke bare i to bidder, som vi længe har snakket om, men i flere markeder, siger Curt Liliegren.

Han mener, at der er tale om en såkaldt megatrend, for det gælder ikke bare i Danmark. Der er en global tendens, selv i de geografisk små lande, til, at forskellen mellem land og by bliver større.

- Og hvis du spørger mig handler det både om de demografiske tendenser, vi står overfor, men også helt konkret om, at byerne nu er mere attraktive at bosætte sig i og blive boende i. Byerne har nu mere at tilbyde og har løst mange af de udfordringer, de tidligere havde.

Det betyder, at det ikke længere handler om valget mellem grønne rolige omgivelser på landet og det pulserende byliv. Det kan nu kombineres, vurderer han.

- Vi kommer til at se nogle satellitbyer, så at sige, rundt om København, fordi boligmarkedet, både ejer- og andelsmarkedet, bliver for dyrt for mange. Samme satellit kommer vi til at få øje på i det øst- og midtjyske bælte fra Kolding og op til Randers. Og hvordan det kommer til at ramme andelsboligmarkedet er endnu for tidligt at sige.