Hvem er andelsboligforeningens fundraiser?
Fundraising bliver i stigende grad en del af andelsboligforeningers projekter, og mange søger midler fra kommunale, statslige og private puljer og fonde. Mød fire foreninger, som har søgt midler og få tips til, hvordan I kommer i gang.
Idéen om at give nyt liv til den kedelige græsplæne foran fælleshuset i A/B Gl. Stadion Allé I & II i Ribe, blev luftet på et møde i afd. 1´s havegruppe i 2024. Idéer til, hvordan arealet kunne udnyttes, var der nok af, men det stod også klart, at der ikke var økonomi til at sætte et stort projekt i værk.
– Hvorfor prøver vi ikke at søge nogle fonde, spurgte Conny Knudsen der dengang var nyt medlem af havegruppen og siden er valgt til formand for andelsboligforeningen.
Som sagt så gjort, og I juni 2025 indviede foreningen et spritnyt haveanlæg, takket være 341.000 kroner fra Nordea-fonden. (læs artikel om A/B Stadion Allé I)
Længere nordpå i A/B Holmkærparken ved Aarhus, triller andelshaverne rundt i en el-delebil. Foreningens formand Jonathan Langelund er ildsjælen, som lagde tid og energi i at skaffe 262.000 kroner fra den statslige støttepulje til el-delebiler. (læs artikel om A/B Holmkærparken)
– Vores forening skyndte sig at sende en ansøgning afsted. Heldigvis måtte vi godt søge på et forhåndstilsagn og så vedtage projektet på en ekstraordinær generalforsamling efterfølgende.
Og i Kolding har A/B Østerhøj søgt midler af flere omgange via Kolding Kommunes Bydelspulje. Det ihærdige arbejde har resulteret i en lang række initiativer, som beboere i lokalområdet også kan have glæde af. (læs artikel om A/B Østerhøj)
− Vores forening har søgt Kolding Kommunes bydelspulje seks år i træk og har fået penge hver gang til alt fra højbede og læskærme til vores petanquebane til renovering af vores miljøstation og nye borde og bænke, fortæller Britta Krogh, foreningens uofficielle fundraiser.
En anden andelsboligforening, som har søgt kommunale midler er A/B Birkedommervej 85-93 i København NV. Foreningen har fået diskrete solcelletegl i forbindelse med en større tagrenovering. Den københavnske forening har selv betalt 6.5 millioner kroner og har fået tre millioner i kroner i tilskud fra Københavns Kommunes byfornyelsesmidler. (læs artikel om A/B Birkedommervej 85-93)
Ovenstående eksempler er blot et lille udpluk af de mange inspirerende projekter, som andelsboligforeninger kaster sig over takket være eksterne støttekroner - og jeres forening kan også være med.
Her kommer et par gode råd til, hvordan I griber processen an, så I øger chancen for ekstern finansiering til jeres næste projekt.
Bliv en haj til fundraising
Først og fremmest, kan I med fordel være flere om fundraising-opgaven. Det er både sjovere, og I kan uddelegere delopgaver. Måske er der én som er skarp til at lave et budget, mens en anden er kreativ med tasterne, når projektet skal formuleres og ansøgningsskemaet skal udfyldes med de rigtige ord.
Med andre ord er det en fordel at udnytte de forskellige kompetencer I har indenfor foreningen - også udenfor bestyrelsen.
Fra idé til handling er nemmere sagt end gjort, men start med at beskrive jeres projekt, når idéen opstår og gå gerne i detaljer. Hvem er fx målgruppen? Hvis projektet er et nyt have-bænkesæt, så skriv, hvis naboer udenfor foreningen også må bruge bænken.
Indhent tilbud og gerne flere tilbud, så I sikrer jer, at jeres budget er nogenlunde indenfor markedsprisen.
I budgettet kan I også med fordel skrive, hvor stort et beløb I forventer at betale selv og hvor stort et beløb I budgetterer med at fundraise fra eksterne kilder.
Næste skridt er nu at gå på "pengejagt". Tjek jeres egen kommunes hjemmeside, de store fonde som Nordea-fonden og Realdania. Husk at bruge søgefeltet på diverse hjemmesider, især de kommunale, som kan være teksttunge. Se også links til puljer og fonde i højre side.
Det kan være svært at finde rundt i de kommunale støttekroner og de forskellige puljer, men I kan også google og skrive ”Pulje” samt by, bydel eller kommunenavn i søgefeltet. Det kan give jer en idé om mulighederne.
De fleste puljer og fonde lægger mange kræfter i at beskrive retningslinjerne på deres hjemmesider, så læs det hele grundigt igennem. Tjek også, om der er mulighed for en forhåndsscreening af jeres projekt.
I bør som minimum tjekke:
- Hvilke krav stiller puljen til projekterne?
- Er der et ansøgningsskema?
(Hvis ja, så gennemgå skemaet i god tid, så I har tid til at skaffe de relevante oplysninger, fx budget, forhåndstilsagn etc.) - Hvad er minimum og maksimum-beløbet I kan søge?
- Hvad er deadline for ansøgning?
- Kan I søge på et forhåndstilsagn, eller skal I have en generalforsamlingsbeslutning i ryggen?
(Det sidste kan være tidskrævende, så have det med i jeres planlægning). - Læs også afsnit som "det støtter vi ikke". Tjek her om puljen nævner, at boligforeninger ikke kan søge.
Tilbage i Kolding har Britta Krogh efterhånden mange års erfaringer med at søge midler til foreningen, og hun har et par gode råd til de andelsboligforeninger, som vil i gang med at fundraise:
− Det er vigtigt med en god begrundelse for, hvorfor foreningen søger midler. Vi søger altid støtte til sociale eller fælles aktiviteter, som kan komme mange til gode og vi udfører projekterne i fællesskab, forklarer hun og fortsætter:
− Vi sørger også for at tage billeder undervejs som dokumentation, og sender dem til kommunen, så politikerne kan se, at vi gennemfører projekterne, slutter hun.
OBS: Tip os gerne, hvis du kender til fonde og puljer, som vi ikke har skrevet om.
