Spring navigationen over og gå direkte til indhold
NYHEDER

Få styr på foreningens ventelister - ét sted

Mange foreninger jonglerer med både interne og eksterne ventelister. ABF's landsdækkende medlemstilbud samler administrationen ét sted.

DEL ARTIKEL

Uanset om jeres forening består af 20 klyngehuse i Glyngøre eller 35 lejligheder i hjertet af København, håndterer bestyrelsen måske op til flere interne og eksterne vente- og interesselister. Fordelene er utallige, og mange foreninger sværger til listerne.
Her kommer et udpluk af de mange fordele:

  • Sælger slipper for en dyr ejendomsmægler eller dyre annoncer
  • I minimerer "penge under bordet"-salg
  • I kan definere særlige ønsker til kommende andelshavere, fx husstandens størrelse eller engagement i fællesskabet
  • Gennemsigtighed i administrationen.

De mest udbredte ventelister er interne og eksterne ventelister, hvor boligsøgende står på en liste ofte efter anciennitet.
Foreninger har også mulighed for at have en interesseliste. På en interesseliste vælger bestyrelsen eller et udvalg de kommende andelshavere, som lever op til nogle kriterier, fx engagement i foreningen eller alder ved indflytning. Det sidste ses ofte i seniorbofællesskaber.
En anden type venteliste  er relationsventelister, hvor eksisterende andelshavere kan indstille fx studiekammerater eller arbejdskolleger til en bolig. 
Klik på linket ude til højre og læs mere om vente- og interesselister.

Administrationen af vente- og interesselisterne skal selvfølgelig være nem for bestyrelsen. Derfor kan medlemmer med fordel benytte ABF's tilbud om digital ventelistesystem gennem vores samarbejdspartner Waitly.

Det brugervenlige ventelistesystem håndterer alle faser i administrationen via platformen waitly.dk. Her kan potentielle købere også søge efter ledige andelsboligforeninger over hele landet. Det er nemlig gratis for foreningen at få en profilside på platformen, så I med det samme kan få et gratis "digitalt visitkort".

Hvad kan Waitly?

Funktioner:

  • Automatisk opdatering af ventelister med interesseredes data.
  • Mulighed for både interne og eksterne ventelister og ventelister til fx kælderrum, parkering, loftsrum m.m.
  • Mulighed for at opskrevne kan melde sig aktiv eller passiv efter behov
  • Automatisk opkrævning af ventelistegebyr
  • Salgsmodul til annonce med felter til fx boligafgift, andelspris, løsøre etc. som sendes til den relevante venteliste
  • Sikring af lovlig persondatahåndtering (GDPR)
  • Integration mellem Waitly og foreningens hjemmeside
  • Liveopdatering af de opskrevnes nummer på ventelisten, så de altid kan se deres placering på ventelisten.

Pris

ABF har forhandlet en rabat til vores medlemmer, hvis de ønsker at benytte Waitly: 

  • ABF’s medlemmer betaler intet opstartsgebyr.
  • 50% rabat på årligt gebyr på standard og premium så længe man er medlem af ABF.
  • Eksklusivt for ABF's medlemmer er Waitly gratis for foreninger med mindre end 30 opskrevne personer (normalt kun op til 20 opskrivninger).

Den enkelte forenings løbende omkostninger vil variere ud fra jeres behov, antal transaktioner og antal ventelister. For at få den præcise pris, skal I kontakte Waitly på abf@waitly.dk.

Sådan kommer I i gang

Har I allerede en venteliste, kan I nemt og sikkert få foreningens nuværende ventelister over på Waitlys platform, hvor Waitly nok skal hjælpe med opsætningen af jeres forening.Kontakt ABF på 33 86 28 30 for at høre mere om samarbejdet, eller skriv direkte til Waitly på abf@waitly.dk for at komme i gang med jeres nye ventelistesystem.

Er I nysgerrige efter at se, hvordan I nemt håndterer ventelister gennem Waitly, så tilmeld jer ABF's Andelsboligdag lørdag den 7. oktober i København.

Waitly deltager også i ABF's Andelsboligdage lørdag den 2. marts 2024 i Viborg og søndag den 3. marts 2024 i Fredericia. (Tilmelding åbner i 2024)

Se video om Waitlys ventelistesystem: