Spring navigationen over og gå direkte til indhold
NYHEDER

Skal jeres forening kåres til Årets A/B 2026?

For tiende år i træk uddeler ABF ”Årets A/B-prisen”. Alle andelsboligforeninger kan deltage i konkurrencen, og på ABF's hjemmeside kan I møde tidligere vindere, hvis I er nysgerrige på, hvad der skal til. Her finder I også en indstillingsformular - lige til at udfylde og indsende.

DEL ARTIKEL

A/B Gundsølille i Roskilde løb sidste år med den prestigefyldte pris ”Årets A/B 2025” og de medfølgende præmier på ét års gratis medlemskab af ABF, 5.000 kroner og en skinnende funklende plakette, som kan monteres udendørs.

ABF uddeler prisen ”Årets A/B” til en forening, der har gennemført tiltag, som andre foreninger kan blive inspireret af. Det kan være alt fra etablering af orangeri til fælles børnehentning, genbrug af byggematerialer eller noget helt fjerde.
Der er med andre ord ikke et tema, som I skal ramme indenfor, men vi lyver ikke, når vi siger, at prisen går til en forening, som andre foreninger kan får inspiration af.

Derfor har vi også samlet alt, hvad du skal vide om prisen ét sted. Her finder I en super nem instillingsformular lige til at udfylde og ikke mindst links til artikler og videoer fra de mange vindere - nederst på siden. 

ABF’s sekretariat bliver fx til stadighed spurgt om vi kender til smarte skjulere til affaldscontainere eller funktionelle cykelstativer. Tøv derfor ikke med at melde jer, hvis I har knækket den nød.

Nu skal konkurrencen jo ikke gå op i køkkenaffald og cykelkaos, så alle indstillinger er i spil til prisen som årets andelsboligforening, både de dyre og billige initiativer. Det eneste krav er, at projektet er kommet i mål, eller at I er en veldrevet forening, som andre foreninger kan blive inspirerede af.

Prisen blev uddelt første gang i 2016 og de sidste seks års vindere er:

2025: A/B Gundsølille for for en række markante og fremsynede investeringer i bæredygtighed.

2024: A/B Møllen for eget band, politiske møder og et hav af fælles aktiviteter.

2023: A/B Himmeriggården for musikfestivalen ”Under Blodbøgen”, som styrker det lokale fællesskab

2022: A/B Lersøgård for deres fokus på bæredygtighed med lokal afledning af regnvand, grønne tage, solceller, facadegrønt og høns

2021: A/B Bangs Minde for at styrke det sociale sammenhold med fællesspisning, handler ind for hinanden og hjælper naboen, når skruetrækkeren skal frem.

2020: A/B Util for nyt tag, nye vinduer, ny varmecentral og nye vaskemaskiner og tørretumbler i fællesvaskeriet, som har løftet ejendommens energimærke fra D til B. 

Med andre ord er det en innovativ og fremsynet palet af meget forskelligartede indsatser, som har udløst den eftertragtede pris - og jeres forening kan selvfølgelig også være med.

Indstil jeres forening til prisen som Årets A/B 2026 ved at sende en mail til: abfkommunikation@abf-rep.dk eller endnu nemmere, hop ind på vores særlige "Årets A/B-side" og udfyld indstillingsformularen via linket.

Skriv lidt om, hvad I har gennemført, som skal udløse årets pris, og I må meget gerne vedhæfte billeder, som illustrerer jeres forening eller jeres gennemførte projekt.

Deadline for indstillinger er den 25. november 2026

 

Årets A/B 2026

Indstil jeres forening til prisen som Årets A/B 2026 ved at sende en mail til: abf@abf-rep.dk eller brug indstillingsformularen via linket ovenfor. 

Skriv lidt om, hvad I har gennemført, som skal udløse årets pris.

I må meget gerne vedhæfte billeder, som illustrerer jeres forening eller jeres gennemførte projekt.

Deadline er den 25. november 2026.