Gamle vinduer får nyt liv
Et stort renoveringsprojekt har forlænget levetiden på ejendommens vinduer. Samtidigt har andelshaverne sparet én million kroner på byggeprojektet.
Vinduerne var slidte efter årtiers vind og vejr. Mange af dem var punkterede og bundkarmene rådne flere steder. Så der var ingen vej udenom. Der skulle ske et eller andet. Det mest naturlige lå lige for: at udskifte de gamle trætte vinduer med helt nye. Den slags projekter kan man hurtigt få et prisoverslag på. Men i A/B VE-BO allierede de sig i stedet med et byggerådgivningsfirma, som undersøgte mulighederne for en renovering af vinduerne i ejendommen fra 1881.
De nuværende vinduer er tilbage fra byfornyelsen i 1987, og siden da har de kun fået maling et par gange – senest i 2005 i forbindelse med en facaderenovering.
− Jeg tror, mange havde den opfattelse, at vinduer fra 1980’erne ikke nødvendigvis var af særlig god kvalitet. Men i vores tilfælde viste det sig, at vi havde været heldige. Træet kunne faktisk holde i mange år endnu. Der blev regnet med at udskifte nogle bundstykker, men grundlæggende var der ingen grund til at kassere hele vinduet, fortæller Lars Peter Ladefoged, der er bestyrelsesmedlem i A/B VE-BO.
Inden forslaget blev lagt frem, bad bestyrelsen rådgiverne om en vurdering af, hvor længe vinduerne kunne holde efter en renovering. Konklusionen var klar: med udskiftning af bundstykker og nye energiruder kunne levetiden forlænges med yderligere 30–50 år. Samtidigt var der penge at spare ved at renovere vinduerne frem for at udskifte med helt nye.
Det forslag tog bestyrelsen med på generalforsamlingen i april 2024, hvor medlemmerne stemte for.
− Vi lagde kun renoveringsløsningen frem. Valget stod mellem at gennemføre projektet – eller lade være. Og der var heldigvis bred opbakning til, at vi skulle gøre noget, siger Lars Peter Ladefoged.
Besparelse på omkring én million
En vigtig grund til beslutningen var økonomien. Bestyrelsen havde fået beregninger fra rådgiverne, som viste, at en renovering ville være billigere end at skifte vinduerne ud med helt nye.
− Renoveringen viste sig at være billigere end en total udskiftning. Vi sparede cirka én million kroner ved at vælge den løsning, fortæller Lars Peter Ladefoged.
Vinduerne blev vurderet til at kunne holde mange år endnu, så løsningen var også bæredygtig. Brian Fabricius, der ligeledes er bestyrelsesmedlem i foreningen, bakker op om den vurdering:
− Det var både en grønnere og en billigere løsning. Havde vi valgt en fuld udskiftning, ville det have trukket langt større veksler på foreningens økonomi. Nu har vi fået et solidt resultat, og vi har samtidig frigjort midler, der kan bruges på andre projekter i de kommende år, siger han.
Renovering i praksis
Håndværkerne skifter bundstykker, hvor det er nødvendigt, og sætter nye energiruder i vinduerne. På facaden mod Vesterbrogade har man desuden monteret lydruder for at dæmpe trafikstøjen.
Vinduerne bliver taget ud og i nogle tilfælde kørt på værksted og sat tilbage igen, hvorefter der følger malerarbejde og en kortere periode, hvor vinduerne skal stå åbne for at tørre. Det har medført, at beboerne hen over sommeren har måttet leve med midlertidige plader i vinduesåbningerne og lidt gener i hverdagen.
− Det er klart, at sådan et projekt trækker nogle veksler undervejs. Men det gør det jo i enhver proces af den her størrelse, og det har andelshaverne haft forståelse for, siger Lars Peter Ladefoged.
-
Bestyrelsesmedlem Lars Peter Ladefoged foran A/B VE-BO, som har renoveret frem for at udskifte de gamle vinduer. -
Renoveringen af de gamle vinduer foregår i etaper. Her udskiftes bundstykker, isættes nye energiruder og monteres lydruder mod Vesterbrogade. -
Bygningssnedker Jonas Lindquist Sørensen er blevet inspireret af den bæredygtige tilgang. Erfaringerne vil han tage med til A/B Haderslevhus, hvor han sidder i bestyrelsen.
Inspiration til andre foreninger
På byggepladsen omkring A/B VE-BO går glarmestre og snedkere side om side og arbejder på stilladserne. Én af dem er bygningssnedker Jonas Lundquist Sørensen.
Selv bor Jonas i en andelsboligforening, hvor han sidder i bestyrelsen. Erfaringerne fra Vesterbro har han allerede taget med hjem til sine naboer i A/B Haderslevhus.
− Jeg synes, vi skal bevæge os ind i en tid, hvor vi accepterer, at tingene ikke behøver at se helt splinternye ud, men hvor vi forlænger levetiden på de materialer, der allerede sidder der. Det er for mig det mest bæredygtige – at bevare så meget som muligt i stedet for at kassere, så det drøfter vi nu i min egen bestyrelse, fortæller han.
For A/B VE-BO har projektet vist, at det kan betale sig at se på alternativerne, inden man beslutter sig for at købe nyt.
− Vi har lært, at vi ikke bare skal tage den første og dyreste løsning. Det giver mening at undersøge mulighederne grundigt – og det er en erfaring, jeg tror, andre foreninger også kan have glæde af, siger Lars Peter Ladefoged.
Aktiv gældspleje gav store besparelser
A/B VE-BO gik nye veje, da vinduesrenoveringen skulle finansieres. Resultatet blev en markant besparelse og en erfaring, andre foreninger kan lade sig inspirere af.
Mange foreninger oplever, at finansiering af større projekter som facaderenovering, vinduer eller altaner hurtigt kan blive en tung post i budgettet.
Ofte tager man imod det første lånetilbud, der bliver lagt frem af administratoren eller bankforbindelsen – men her valgte A/B VE-BO en helt anden strategi. Bestyrelsen satte sig for at undersøge markedet grundigt og se, om konkurrencen mellem realkreditinstitutterne kunne gøre en forskel for foreningen i deres lånesag.
Normalt ville administratoren indhente et enkelt lånetilbud fra foreningens sædvanlige bankforbindelse. Men denne gang valgte bestyrelsen en anden model.
A/B VE-BO besluttede at bruge en uvildig rådgiver, som sendte lånesagen i udbud blandt flere realkreditinstitutter.
”Det betød, at vi fik konkurrence om vores lån. Og det kan virkelig mærkes på prisen,” siger Brian Fabricius, bestyrelsesmedlem i A/B VE-BO.
En væsentlig del af gevinsten kom fra, at foreningen valgte at kombinere det nye lån med en opkonvertering.
“Vi fik en kursgevinst, altså en gældsreduktion på omkring 4,5 millioner kroner ved at opkonvertere, og vores samlede ydelse steg langt mindre, end hvis vi blot havde optaget et nyt lån. Samtidig fik vi en rabat på omlægningsomkostningerne på over 100.000 kroner,” fortæller Brian Fabricius.
“Og så forhandlede vi bidragssatsen væsentlig ned fra gennemsnitligt 0,43 procent til 0,26 procent, hvilket giver os en årlig besparelse på 42.474 kroner,” tilføjer han. For A/B VE-BO har det kostet 55.000 kr. at få professionel vejledning og hjælp til deres lånesag.
For A/B VE-BO betyder gevinsten, at økonomien i vinduesrenoveringen er blevet langt mere robust. Samtidig har erfaringen givet foreningen et nyt blik på, hvordan man kan arbejde med lån.
”Vi har fået øjnene op for, at vi kan stille krav til bankerne og realkreditinstitutter – og at der kan være mange penge at spare, hvis man tør udfordre systemet,” siger Brian Fabricius.
Hans råd til andre bestyrelser er klart: Sæt lånesagen i udbud, skab konkurrence om jeres lån – og husk, at selv små forskelle i bidragssatser kan løbe op i store beløb over tid.
Skal jeres forening tage hul på et nyt projekt?
Find hjælp til foreningens projekter med ABF's firmaguide. Her kan I finde inspiration, viden og leverandører inden for alt fra administration til renoveringer og gårdmiljø.
Inspiration: Genbrug endte som skur i A/B Storgården
Andelsboligforening valgte genbrugsmaterialer da de skulle renovere deres gårdmiljø.
