Ny boligredegørelse: Velfærdens helte bor i andelsbolig

Det stod allerede klart sidste år, at det er i de københavnske andelsboliger, at folk er mest blandede på tværs af familietyper, uddannelse og økonomi og at det er her, hvor der bedst er plads til alle.

Men årets boligredegørelse fra Københavns Kommune, der blev lanceret onsdag den 23. oktober, går dybere ned i tallene og ser også nærmere på hvor de vigtige velfærdsarbejdere - som lærere, sundhedsfagligt personale, politi, pædagoger mv. bor.

Og her er det også andelsboligerne, der er det sted, som velfærdens helte kan kalde hjem.

- Selvom andelsboligerne nu kun udgør 28 procent af boligerne i København, så bor op mod halvdelen af byens velfærdsarbejdere netop her. Det er især folkeskolelærere, pædagoger og sundhedsfagligt personale, som København har så hårdt brug for, der har valgt at bo i andelsbolig, siger Hans Erik Lund, der er ABF's Landsformand.

Fordrevet
Der har været en del debat de senere år om hvorvidt velfærdsmedarbejderne overhovedet kunne få en bolig de kunne betale i byen, og man har frygtet at de høje ejerboligpriser og lange ventetider til billige lejeboliger, ville have fordrevet dem fra byen.

- Men der viser boligredegørelsen jo ret tydeligt, hvor vigtigt det er, at vi stadig har andelsboligerne i København, for det er her velfærdsarbejderne bor. I andelsboligerne har de nemlig råd til at bo i en god bolig, hvor der også er et stort fællesskab, siger Hans Erik Lund.

Den mest blandede ejerform
Det bliver altså slået fast i boligredegørelsen, at andelsboligerne har en enorm betydning for, at der stadig er plads til alle i København, og at boligformen på den måde er med til at skabe den såkaldte ”blandede by”.

Den blandede by er når man mødes, bor og lever sammen, selvom man har vidt forskellig indkomst, uddannelse, job, familietype mv.

Her konkluderede Tænketanken Cevea allerede forrige år at beboere i hovedstadens andelsboliger på alle disse parametre ligger ”i midten” ift. de andre boligformer, og boligredegørelsen følger nu trop, og ser nærmere på beboerne - eks. ift. uddannelsesniveauet, hvor boligredegørelsen direkte konkluderer at:

”Andelsboligen har den mest ligelige fordeling af uddan­nelsesniveauer blandt beboerne, og er dermed den mest blandede ejerform.”

- Sagen er jo, at andelsboligerne i København er mere tilgængelige end mange andre attraktive boligformer, og de er til at betale, for de mange, der ikke kan købe en ejerbolig. Netop fordi man ejer boligerne i fællesskab og beslutter alt via beboerdemokratiet, så bliver man også bare tættere knyttet i en andelsboligforening - og det smitter naturligvis positivt af på resten af lokalområdet, siger Hans Erik Lund.

Han fortsætter:
- Og her er tallene fra boligredegørelsen jo klokkeklare: Det er i andelsboligerne at velfærdsarbejderne – som der er så hårdt brug for - kan bo, og det er her vi bedst kan mødes på tværs og skabe den blandede by, som har så stor betydning for sammenhængskraften.