Andelsboliger giver plads til velfærdsarbejdere i Hovedstaden
Det er en myte at velfærdsarbejdere, som sygeplejersker og pædagoger er blevet presset ud af Hovedstaden. En ny analyse viser nemlig, at der bor akkurat lige så stor en andel velfærdsarbejdere, som der gjorde for 20 år siden. Andelsboligerne er en væsentlig årsag til, at det kan lade sig gøre, mener forsker.
Boligerne i hovedstaden er blevet alt for dyre, så sygeplejersker, SOSU’er, pædagoger og lærere presses ud af byen. Den historie hører vi efterhånden ofte, når der tales om boligmarkedet og boligpriser, og det har gennem flere år været en mærkesag for en række politikere, at sørge for at der er plads til de såkaldte velfærdsarbejdere i Hovedstaden.
Sagen er dog, at de faktisk stadig er der - velfærdsarbejderne. De er ikke forsvundet eller presset ud. Faktisk er der lige så stor en andel velfærdsarbejdere i Hovedstaden, som der var for 20 år siden.
Det viser en ny analyse fra Rockwool Fonden, som Politiken skrev om i juli.
Men priserne er jo blevet højere flere steder - og det er ikke fordi sygeplejersker har fået eksorbitante lønforhøjelser, så hvad er årsagen til, at en stor andel af velfærdsarbejderne stadig bor i byen?
Det har Martin Vinæs Larsen, der forsker i boligpolitik og byudvikling (AU) et bud på:
- Mange bor i andelsboliger, og i andelsboliger er der begrænsninger på, hvad de må koste. Andre er kommet ind på ejerboligmarkedet, mens det ikke var så dyrt som nu, fortæller byforskeren til Politiken.
Bliver i byen
Selve analysen fra Rockwool Fonden har set på hvor velfærdarbejderne bor - og har boet – siden begyndelsen af 2000’erne - og andelen af velfærdsarbejdere i Hovedstaden er stort set uændret.
- Omkring 25 % af de uddannede folkeskolelærere mellem 30 og 60 år har været bosiddende i hovedstadsområdet gennem hele perioden. Blandt uddannede sygeplejersker, sosu-assistenter og sosu-hjælpere har hovedstadsområdet oplevet en svagt stigende andel med bopæl i regionen til hhv. 28, 26 og 25 % af den samlede gruppe med de pågældende uddannelser, lyder det således i analysen, der konkluderer at Hovedstaden IKKE bliver drænet for velfærdsarbejdere.
Brug for flere
Men selvom der ikke er blevet færre velfærdsarbejdere, så peger analysen på, at en af de bagvedliggende årsager til, at det kan være svært at skaffe nok folk til velfærdsjobs i Hovedstaden, i stedet skyldes, at der bliver flere mennesker i Hovedstaden. Det betyder, at der faktisk er blevet brug for flere velfærdsarbejdere, til at passe, pleje og undervise de mange mennesker, der kommer til. Eksempelvis viser analysen også, at der er blevet flere børn i byen - for familierne flytter ikke ud i samme grad som tidligere – og det betyder igen, at der er brug for flere pædagoger og lærere, end der hidtil har været.
- Det rammer jo netop hovedet på sømmet ift. det som vi har fremhævet i ABF. Når det netop er i andelsboligerne, at velfærdsarbejderne stadig har råd til at bo, så er der netop brug for flere andelsboliger i byen, hvis man vil have flere velfærdsarbejdere. Som det er nu, så bliver der helt konkret færre andelsboliger i København, og det bliver et problem, for så er der ingen steder, hvor velfærdsarbejderne har råd til at bo, siger Jan Hansen, der er direktør i ABF.
ABF mener derfor også, at det er oplagt at se på hvad der virker for at bibeholde og tiltrække flere velfærdsarbejdere til Hovedstaden, og her er en god, ordentlig og betalbar bolig rigtig vigtig.
- Der er brug for trygge boliger, der kan betales, hvis man vil have flere velfærdsarbejdere i byen, og der er andelsboliger den sikreste vej, siger han.