ABF's landsmøde 2026
Lørdag den 31. oktober inviterer ABF til landsmøde i Odense Congress Center.
Allerede nu ligger det klart, at et af de væsentlige punkter på dagsordenen til Landsmødet bliver valg af ny landsformand for ABF.
Ifølge ABF’s vedtægter skal der i 2026 ved ordinært valg vælges landsformand for ABF for en 4-årig periode. ABF’s nuværende landsformand Hans Erik Lund har tilkendegivet, at han ikke ønsker genvalg.
Vælger den ene eller begge de nuværende landsnæstformænd - som blev valgt i 2024 for en 4-årig periode - at kandidere til posten som landsformænd, og opnår valg til posten, vil der på landsmødet også skulle ske valg af en ny næstformand på landsmødet, for den resterende del af næstformænds valgperiode. Det vil sige for 2 år.
Hvem kan stille op til valg:
Enhver andelshaver i en medlemsforening, kan stille op til posten som landsformand eller landsnæstformand. Anmeldelse af kandidatur sker via indsendelse af den officielle anmeldelsesblanket.
Anmeldelsesblanketten skal være underskrevet af den tegningsberettigede bestyrelse i kandidatens foreningen. En kandidat kan ikke selv underskrive blanketten, uagtet at vedkommende er formand i egen forening.
Præsentation af kandidaterne:
ABF’s hovedbestyrelse har besluttet, at alle kandidater, hvis kandidatur er anmeldt senest 15. juni 2026, tilbydes de samme præsentationsmuligheder overfor medlemmerne i form af en ”præsentationspakke”, som består af:
- Skriftlig præsentation i ABFnyt, som udkommer første uge af september. Præsentationen sker via interview med hver af kandidaterne, hvor de stilles de samme spørgsmål, og hvor der stilles samme spalteplads til rådighed for hver af kandidaterne.
- Videopræsentation på www. abf-rep.dk fra 1. september. Præsentationen sker via interview, hvor hver af kandidaterne bliver bedt om at forholde sig til de samme spørgsmål/emner. Der stilles samme antal minutter til rådighed for hver af kandidaterne – max. 5 minutter pr. kandidat.
- Personlig deltagelse og præsentation på alle kredsgeneralforsamlinger i september måned 2026, hvor hver kandidat stilles 5 minutter til rådighed for personlig præsentation. Deltagerne på kredsgeneralforsamlingen gives mulighed for at stille spørgsmål til kandidaterne. Udgifter til kandidaternes deltagelse ved kredsgeneralforsamlingerne i forhold til transport, overnatning og forplejning afholdes af ABF.
- Personlig præsentation på landsmødet, hvor hver kandidat stilles 6 minutter til rådighed for personlig præsentation. Landsmødedeltagerne gives mulighed for at stille spørgsmål til kandidaterne efter den samlede præsentation.
Kandidater, hvis kandidatur anmeldes efter 15. juni og frem til Landsmødet vil blive betragtet som valgbare, men vil alene få mulighed for personlig præsentation på selve Landsmødet.
Hvor:
Odense Congress Center, Ørbækvej 350 - 5220 Odense SØ.
Hvornår:
Lørdag den 31. oktober 2026, kl. 11:00 - 16:45. Indskrivning fra kl. 10.00.
Hvem kan deltage:
Er du andelshaver i en forening, som er medlem af ABF, kan du deltage.
Tilmelding og fuldmagt:
Frist for tilmelding og modtagelse af fuldmagt er den 26. oktober.
Landsmødet er sponsoreret af


TBA
Praktisk information og formalia
15. juni: Sidste frist for at anmelde sit kandidatur til valget til landsforpersonskabet, hvis man ønsker fuld præsentationspakke over for ABF’s medlemmer.
15. juni: Frist for at medlemsforeninger kan indsende forslag til behandling på landsmødet
31. august: Frist for at stille spørgsmål til ABF’s årsrapport og de interne revisorers revisionsprotokollat, hvis man ønsker besvarelse på Landsmødet
26. oktober: Frist for at tilmelde sig til Landsmødet, hvis foreningens repræsentanter skal have stemmeret på mødet.
26. oktober: Frist for at give stemmefuldmagt til anden medlemsforening eller ABF’ hovedbestyrelse, hvis foreningen ikke selv har mulighed for at være repræsenteret på Landsmødet.
Andelshavere i ABF’s medlemsforeninger kan tilmelde sig landsmødet.
Det vil være muligt at tilmelde sig til landsmødet fra den 1. september.
Alle deltagere i landsmødet skal indskrives, inden mødet åbner, så der er overblik over antal deltagere og antal stemmer på landsmødet.
Ved indskrivningen udleveres program, navneskilt samt eventuelt stemmemateriale.
Der er åbent for indskrivning til landsmødet fra kl. 10.00 på dagen. Programmet starter kl. 11.00.
Hver forening har 1 stemme for hver påbegyndt 50 andelshavere i foreningen. Foreningen har således:
- 1 stemme, hvis foreningen har op til 50 andele,
- 2 stemmer, hvis den har 51 og op til 100 andele,
- 3 stemmer, hvis den har 101 og op til 150 andele
osv..
Ved indskrivningen udleveres stemmemateriale m.v. til foreningens formand/repræsentant.
Kan en medlemsforening ikke deltage i landsmødet ved personligt fremmøde, kan den i stedet gøre sin indflydelse gældende ved at give fuldmagt til en anden medlemsforening, der er personligt repræsenteret på landsmødet.
Ønsker jeres forening at give fuldmagt, kan I udfylde denne fuldmagtsblanket.
Hver fremmødt forening kan afgive stemmer som fuldmægtig for op til 3 foreninger ud over egen forening.
Fuldmagt skal være modtaget i ABF’s sekretariat senest mandag den 26. oktober 2026.
På dette års landsmøde skal der ske valg til ny landsformand. ABF´s nuværende Landsformand Hans Erik Lund har tilkendegivet, at han ikke ønsker genvalg.
Hvem kan stille op?
Enhver andelshaver i en medlemsforening, kan stille op til posten som landsforperson eller landsnæstforperson. Anmeldelse af kandidatur sker via indsendelse af den officielle anmeldelsesblanket, som kan hentes på www.abf-rep.dk
Anmeldelsesblanketten skal være underskrevet af den tegningsberettigede bestyrelse i kandidatens foreningen. En kandidat kan ikke selv underskrive blanketten, uagtet at vedkommende er formand i egen forening.
Anmeldelse af kandidatur
Fristen for anmeldelse af kandidatur til landsformand er den 15. juni 2026.
Evt. valg af næstformand
Vælger den ene eller begge de nuværende landsnæstformænd - som blev valgt i 2024 for en 4-årig periode - at kandidere til posten som landsformand, og opnår valg til posten, vil der på landsmødet også skulle ske valg af en ny næstformand på landsmødet, for den resterende del af næstformændenes valgperiode. Det vil sige for 2 år.
Landsformandskabets opgaver, jf. ABF’s vedtægter:
§ 19
19.1 Landsformandskabet varetager den daglige ledelse af ABF, herunder:
- Den politisk-/strategiske ledelse af ABF i samarbejde med sekretariatet
- Ansættelse/afskedigelse af sekretariatets direktør
- Interessevaretagelse i samarbejde med sekretariatet
- Forberedelse af hovedbestyrelsesmøderne
- Udmøntning af handlingsplaner på baggrund af mål fastlagt af hovedbestyrelse og landsmøde.
19.2 Hvervet som landsformand og landnæstformand i ABF kan vederlægges med et honorar.
Honorarets størrelse fastlægges af hovedbestyrelsen.
På dette års landsmøde skal der ske valg til to poster som intern revisor og to poster som intern revisorsuppleant. Posterne er ulønnede, men der er udgiftsgodtgørelse.
Hvem kan stille op?
Enhver andelshaver i en andelsboligforening, der er medlem af ABF, kan vælges som intern revisor eller intern revisorsuppleant. Foreningens medlemskab må ikke være opsagt.
Medlemmer og suppleanter til ABF’s hovedbestyrelse og kredsbestyrelser kan ikke vælges til intern revisor eller –suppleant, medmindre de udtræder af de andre poster. Der kan ikke vælges flere repræsentanter fra samme forening til revisorposterne.
Anmeldelse af kandidatur
Kandidatur til revisorposterne anmeldes på selve landsmødet. Der skal ikke ske skriftlig indstilling.
De interne revisorer opgaver, jf. ABF’s vedtægter:
De interne revisorer skal revidere årsrapporten særskilt med henblik på at vurdere, om de foretagne økonomiske dispositioner er i overensstemmelse med ABF’s vedtægter og beslutninger på landsmøde og i hovedbestyrelse, samt om de pågældende dispositioner i øvrigt er forsvarlige under hensyntagen til ABF’s formål og økonomiske stilling.
28.4 De interne revisorer er i fællesskab berettiget til at søge sagkyndig bistand hos den af landsmødet valgte statsautoriserede revisor, såfremt de skønner dette nødvendigt.
28.5 De interne revisorer skal udarbejde en skriftlig beretning til medlemsforeningerne om resultatet af deres revision og eventuelle bemærkninger til årsrapporten.
28.6 De interne revisorer skal endvidere føre en revisionsprotokol, som skal forelægges hovedbestyrelsen.
Fristen for at indgive forslag er den 15. juni 2026.
Afbud til landsmødet og eventuel fællestransport sendes på mail til kursus@abf-rep.dk.
Indkaldelse til landsmødet er sendt til kontaktpersonen i alle ABF’s medlemsforeninger med e-mail den __________________ 2026.
TBA
TBA
Med bil:
Odense Congress Center ligger tæt på motorvejen:
Find vej til Odense Congress Center her (Google Maps)
Centret har 1900 gratis parkeringspladser til rådighed.
Der er 26 el-ladestandere, hvis man har brug for opladning.
Læs mere om parkering her: occ.dk/parkering
Offentlig transport:
Det er muligt at komme til Odense Congress Center med offentlig bus og letbane. Rejsen kan planlægges her:
Køreplaner & trafikinfo (fynbus.dk)
Landsmødet er ABF's øverste myndighed, og det er her de overordnede principper for ABF's arbejde fastlægges. Landsmødet afholdes hvert andet år, hvor alle medlemsforeninger samles for at sætte retningen for fremtiden.