Tv-overvågning
Har foreningen problemer med uro, hærværk eller anden form for kriminalitet? Så kan der måske være hjælp at hente i tv-overvågningsloven. Ifølge denne kan foreninger i særlige tilfælde overvåge boligområdet og de dertil knyttede arealer som fx stier og parkeringspladser.
Politiets tilladelse
Tv-overvågning defineres som vedvarende eller regelmæssig gentagen overvågning af personer ved hjælp af fjernbetjent eller automatisk virkende kamera. Det er uden betydning, om der sker billedoptagelse, eller om billederne blot vises på en tv-skærm eller lignende.
Hovedreglen ifølge tv-overvågningsloven er, at der er forbud mod at overvåge offentligt område, dvs. områder, der benyttes til almindelig færdsel.
Der er dog muligheder i loven for særligt udsatte områder, men der skal opnås tilladelse fra politiet til at opsætte tv-overvågning på områder, der benyttes til almindelig færdsel. Tilladelsen gives i op til fem år, hvis der er væsentlige hensyn at tage til kriminalitetsbekæmpelse i området.
Andelsboligforeninger kan søge om tilladelse til tv-overvågning på politiets hjemmeside: Ansøg om tilladelse til tv-overvågning ved boligområde eller idrætsanlæg | Tv-overvågning | Politi
Hvis foreningen har fået tilladelse til at tv-overvåge foreningens område, er der en registreringspligt i Politiets Kameraregister, også kaldet POLCAM. Registrering sker også på politiets hjemmeside: Registrer dine overvågningskameraer | Tv-overvågning | Politi
Behandling af personoplysninger
Ved tv-overvågning af personer behandler foreningen personoplysninger. Foreningen skal derfor behandle oplysningerne inden for rammerne af persondataforordningen (GDPR) eller databeskyttelsesloven.
Behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning kan derfor kun finde sted, hvis de grundlæggende behandlingsprincipper om bl.a. lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed, formålsbegrænsning og opbevaringsbegrænsning er opfyldt.
Ifølge tv-overvågningslovens § 3 skal der foretages skiltning, hvis foreningen tv-overvåger områder med almindelig færdsel. Ved siden af kravet om skiltning gælder databeskyttelsesforordningens og databeskyttelseslovens regler om oplysningspligt over for de registrerede.
Reglerne i persondataforordningen skal også overholdes, hvis foreningen opsætter kameraer på områder, hvor der ikke er almindelig færdsel, fx opgange, vaskerum, p-anlæg, kældergange, gårdhaver mv. Her skal der dog ikke søges om tilladelse fra politiet, men foreningen skal foretage en konkret vurdering af, om foreningens interesse i at tv-overvåge et område, hvor der ikke er almindelig færdsel, overstiger hensynet til de personer, der derved bliver overvåget. Det må antages, at der skal være reelle problemer med fx kriminalitet for, at vurderingen falder ud til foreningens fordel.
Optagelser må ikke videregives, medmindre der foreligger samtykke fra den overvågede person, eller hvis der i anden lovgivning er en bestemmelse om, at oplysningerne må videregives. Optagelserne kan fx blive videregivet til politiet i forbindelse med opklaring af kriminalitet. Optagelserne skal normalt slettes senest 30 dage efter optagelsen, medmindre der foreligger særlige forhold.
Andelshavernes egne kameraer til tv-overvågning
Andelshaverne må ikke tv-overvåge områder uden for deres eget eksklusive brugsretsområde. De må altså ikke have overvågningskameraer, der overvåger fællesområder eller som rækker ind i naboens have. Hvis de gerne vil sætte kameraer op udvendigt på bygningen, der kun skal overvåge deres eget brugsretsområde, kræver det også en godkendelse fra foreningen.
Selvom foreningen giver tilladelse til, at andelshaverne må sætte kameraer op udvendigt på bygningerne til tv-overvågning af andelshavernes eget brugsretsområde, er det stadig andelshavernes ansvar, at tv-overvågningen sker i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder reglerne for databeskyttelse og tv-overvågningsloven, i det omfang, at disse finder anvendelse. Man kan læse mere om privatpersoners tv-overvågning på Datatilsynets hjemmeside.
Lovgivning
Links
