Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Valg med boligpolitik i centrum

Leder, ABFnyt nr. 4, november 2025.

18. november går vi til stemmeur­nerne. Boligpolitik bliver et af de store temaer, især i Hovedstaden. Det mærker vi tydeligt både i dagspresse og i dette nummer af ABFnyt, hvor fire af de største partier i Borgerrepræ­sentationen fortæller, hvordan de ser andelsboligernes rolle i fremtidens København.

Alle partier anerkender, at andels­boligerne er en del af løsningen, hvis byen skal være blandet og betalbar. Men hvordan det skal ske, er der uenighed om – fra ændringer i By & Havn til forslag om kommunal medfi­nansiering af nye andelsboligforenin­ger. Fælles ønsker alle dog at bevare en hovedstad, hvor forskellige menne­sker kan bo. ABF følger det tæt, for uanset politikernes partifarve har vi som organisation et ansvar for at vise fællesskabets værdi i boligpolitikken, og for at gøre positivt opmærksom på andelsboligernes placering på bolig­markedet mellem ejer- og lejebolig.

I sensommeren har der været livlig debat på kredsgeneralforsamlingerne rundt om i landet. Mediernes histori­er og politikernes meldinger om an­delsboliger har været drøftet og vendt.

Lad mig slå fast: Ser vi, at der er ting, som ikke stemmer overens med andelsboligformens og ABF’s grund­læggende værdier, så reagerer vi naturligvis politisk proaktivt. Nogle gange synligt, andre gange via vores politiske netværk.

- Og husk, I alle kan bidrage til at skabe en positiv fortælling. Vis hvordan andelsboligforeninger faktisk fungerer, og at I tager ansvar, som jeg ved, I gør. Det gør os stærkere over for misforståelser.

Valgkampen handler i sidste ende om, hvilke byer vi vil have. For ABF står det klart: Vi ønsker en by med boliger med plads til fællesskaber, ansvar og forskellighed – netop det, som andelstanken bygger på.

Hans Erik Lund, Landsforperson

 

 

kun for medlemmer

Læs medlemsbladet ABFnyt nr. 4 november 2025 KBH og DK.

Er du ikke medlem, kan du blive det.
Et medlemskab koster kun 242 kr. pr. andel pr. år.

Meld jer ind i ABF