Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Andelsboliger er løsningen

Leder i ABFnyt nr. 3, 2023 (Hovedstaden)

Boligpriserne er eksploderet især i hovedstadsområdet. Det har længe lydt, at de store byer efterhånden er blevet lukket land for almindelige mennesker. I den forbindelse har an­delsboligen været genstand for megen debat. Flere har påstået, at især den valuarvurderede andelsbolig er blevet begrænset til mennesker med meget høje indkomster og store formuer, og at andelshavere minder om ejerbolig­ejere.

Men sandheden er, at andelsboliger­ne stadig åbner døre til boligmarkedet for mennesker med almindelige ind­komster. Tænketanken Cevea gennem­førte i 2022 netop en undersøgelse, der skulle belyse indkomst og formue­forhold for dem, der bor i hhv. ejer, privat udlejning, almene boliger og andelsboliger. Resultatet viste med al tydelighed, at andelshavernes formuer og indkomster er markant lavere end dem, der bor i ejerbolig, men højere end dem, der bor i almene boliger.

Ceveas analyse viste med andre ord også, at det ikke er korrekt, at det stigende antal andelsboligforeninger, der anvender valuarvurderinger har betydet, at andelsboligen alene er for mennesker med høje indkomster og formuer.

Den private andelsbolig er derfor en meget vigtig brik i puslespillet om at skabe blandede byer, og det er vigtigt at give kommunerne lov til at stille krav om, at der skal bygges en vis an­del andelsboliger ved nybyggeri.

Hans Erik Lund, landsformand

Log ind - kun for medlemmer

Læs ABFnyt nr. 3 2023
Heldigvis koster det ikke alverden at blive medlem af ABF.
Tjek vores prisberegninger under "Bliv medlem"