Spring navigationen over og gå direkte til indhold
PRESSEMEDDELELSER

8.-9. maj: Åbent hus i landets bofællesskaber

Bofællesskaber er populære og findes i hele landet. Men mange danskere ved måske alligevel ikke helt, hvad det er. Med støtte fra Realdania får nysgerrige nu chancen for at besøge et eller flere af landets mange bofællesskaber, når initiativet “Bofællesskabernes Dag” ser dagens lys; et nyt og landsdækkende initiativ, der både henvender sig til interesserede borgere og til professionelle aktører, der arbejder med fællesskabsorienterede boformer.

DEL ARTIKEL


Bofællesskaber er populære og findes i hele landet. Men mange danskere ved måske alligevel ikke helt, hvad det er. Med støtte fra Realdania får nysgerrige nu chancen for at besøge et eller flere af landets mange bofællesskaber, når initiativet “Bofællesskabernes Dag” ser dagens lys; et nyt og landsdækkende initiativ, der både henvender sig til interesserede borgere og til professionelle aktører, der arbejder med fællesskabsorienterede boformer.

Kontakt for yderligere information:


Specialkonsulent i ABF, Rikke Krogh
Telefon: 33 86 28 34
Mail: hej@bofællesskabernesdag.dk


To dage i maj

Bofællesskabernes dag er todelt. Fredag d. 8. maj indbydes centrale aktører til netværksdag, som afholdes hos og i samarbejde med AL-Sydbank. Lørdag den 9. maj inviterer bofællesskaber over hele landet indenfor til Åbent Hus. Her får alle interesserede mulighed for at opleve hverdagen i et bofællesskab, møde beboerne og høre mere om de værdier og fællesskaber, der danner rammen om boligformen. Tilsammen udgør de to dage en stærk platform for både formidling og udvikling af bofællesskaber – på tværs af interesser, brancher og målgrupper.

Bag initiativet står de tre organisationer for fælleskabsorienterede boformer, Foreningen Bofællesskab.dk, Landsforeningen for Økosamfund (LØS) og ABF – Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation.

Hans Erik Lund, landsformand i ABF, glæder sig til de to dage i maj, som sætter bofællesskaberne på danmarkskortet og samler både professionelle aktører og nysgerrige sjæle:

Et bofællesskab er et praktisk, socialt og økonomisk fællesskab på tværs af alder, uddannelse og politisk ståsted. Mange er organiserede som andelsboligforeninger. Og mange andelsboligforeninger kalder sig ikke bofællesskaber, men fungerer alligevel som et bofællesskab. Derfor glæder jeg mig også over, at bofællesskaber over hele landet holder åbent hus, hvor vi kan fortælle mere om vores boligform. Samtidig er jeg stolt over at kunne indbyde branchens aktører til en netværksdag, så vi kan få stiftet endnu flere bofællesskaber som private andelsboligforeninger.

 

Om Bofællesskabernes Dag:

8. maj mødes ejendomsbranchens aktører til netværksdag med fokus på læring og erfaringsudveksling omkring fællesskabsorienterede boligformer.

9. maj holder bofællesskaber besøgsdag i hele landet. Arrangementerne er som udgangspunkt gratis og kræver ikke tilmelding, men enkelte bofællesskaber kan have aktiviteter såsom spisning eller workshops, som vil have noget brugerbetaling