Spring navigationen over og gå direkte til indhold
PRESSEMEDDELELSER

ABF: Positivt at ministeren vil sikre sund andelsboligsektor

Erhvervsminister Brian Mikkelsen nedsætter en arbejdsgruppe, som skal komme med anbefalinger, der fremadrettet skal skabe et solidt grundlag for en sund og stabil andelsboligsektor.

DEL ARTIKEL


Brian Mikkelsen har i dag nedsat en arbejdsgruppe, der skal kigge på det lille mindretal af  andelsboligforeninger, der har økonomiske vanskeligheder. 

Arbejdsgruppen bliver med deltagelse af ABF, og det bliver blandt andet arbejdsgruppens opgave at komme  med en række anbefalinger til, hvordan der kan sikres ansvarlig drift af andelsboligforeninger og hvordan  man sikrer et bedre fundament for stiftelser af andelsboligforeninger.  

ABF-formand Hans Erik Lund hilser arbejdsgruppen velkommen: 

- Det er vigtigt at få de nuværende regler på området nærmere belyst, herunder kreditinstitutternes  kreditpolitik, for derigennem at få skabt grundlaget for en god og sund andelssektor. Den seneste udvikling,  hvor kreditinstitutterne er begyndt at stille krav om personlig hæftelse ved udlån til private  andelsboligforeninger er ikke rimelig, og bestemt ikke i foreningernes interesse, siger Hans Erik Lund. 

Arbejdsgruppen skal også kigge på det uoverskuelige marked for valuarvurderinger: 

- Vi finder det positivt, at vi skal se nærmere på vilkårene for valuarvurderinger. Det er vores oplevelse, at det  for foreningerne er et særdeles utrygt marked at bevæge sig ud på, når valuarernes vurderinger kan svinge  så kraftigt, som vi ser i øjeblikket, siger ABF-formanden. 

Det første møde i arbejdsgruppen vil blive afholdt i starten af marts 2017, og det er hensigten, at  arbejdsgruppen skal levere en række anbefalinger til regeringen inden udgangen af maj 2017. 

 

Kontakt for flere informationer: 

- Direktør ABF Jan Hansen, tlf. 20 10 40 25 

- Kommunikationskonsulent Thea Gregersen, tlf. 33 86 28 51, mail tg@abf-rep.dk

Filer til download

  • Positivt at ministeren vil sikre sund andelsboligsektor

  • Kommissorium arbejdsgruppe om ansvarlig drift

MEDLEMSFORDELE

Hvorfor være medlem af ABF? Få et overblik over alle medlemsfordele.

ABF-håndbogen

En håndbog for private andelsboligforeninger om juridiske, tekniske og økonomiske emner.

HAR DU SPØRGSMÅL?

Så er du velkommen til at ringe til medlems-rådgivningen på telefon