Ny renoveringsplan risikerer at ramme andelsboliger skævt

 

Den grønne omstilling af bygningsmassen er nødvendig, men der skal være et større fokus på, at der er forskel på boligformerne, herunder i forhold til adgangen til individuelle støtte- og fradragsordninger som eksempelvis håndværkerfradraget og boligsikring.Det mener ABF efter at have set regeringens udkast til den Nationale Bygningsrenoveringsplan, som skal bidrage til at implementere EU’s Bygningsdirektiv. Planens formål er at omdanneden danske bygningsmasse til nul-emissionsbygninger inden 2050– dvs.atden danske bygningsmasse skal være langt mere energieffektiv, og atCO2-udslippet skal nedbringes.

Mange andelsboliger kommer i højrisikogruppen Udkastet til den Nationale Bygningsrenoveringsplan lægger op til et fokus på ældre etageejendomme og tæt/lav bebyggelse med lav energistandard. Disse bygninger betegnes som “worst-performing buildings” og omfatter ejendomme med energimærke D, E, F og G, som er de laveste energiklasser og typisk kendetegnet ved et højt energiforbrug og et stort renoveringsbehov. Da mange af landets andelsboliger, som netop falder i netop denne kategori, risikerer foreningerne at blive mødt med krav om energirenoveringer. På samme tid har andelsboliger en ringere adgang til finansiering og støtte end andre boligformer. 

Rammer dem med begrænset betalingsevneHvor fx almene boliger kan trække på Landsbyggefonden, står andelsboliger uden samme finansieringsmuligheder. Samtidig kan andelsboligforeninger og andelshavere heller ikke gøre brug af individuelle støtte- og fradragsordninger som håndværkerfradraget og boligsikring, som Den Nationale Bygningsrenoveringsplan ellers fremhæver som muligheder for husholdninger med høje energiudgifter. Hos andelsboligforeningerne finansieres energirenoveringer som udgangspunkt gennem fælles låneoptagelse via foreningen, som slår direkte igennem på andelshaverne betaler for gennem boligafgiften.For andelshavere er der mulighed for boligstøtte, der kan være en hjælp ved stigende boligafgift, men kun som et lån, der skal tilbetales ved salg af andelsboligen. Samtidig kan en andelshaver kun bruge håndværkerfradraget, hvis arbejdet hører under andelshaverens vedligeholdelsespligt i henhold til foreningens vedtægter - hvilket typisk ikke er tilfældet, da foreningen normalt vedligeholder klimaskærmen og varmeanlægget.Det kan give alvorlige udfordringer i foreninger, hvor mange af andelsboligerne bebos af beboere med begrænset betalingsevne, herunder folkepensionister.

UndtagelserDer er lagt op til muligheder for undtagelser i udkastet til den Nationale Bygningsrenoveringsplan, herunder at en bygning kan undtages, hvis energiforbedringerne ikke er rentable. Er energiforbedringen ikke rentabel, betyder det, at det koster mere at gennemføre forbedringen, end man realistisk kan spare på energiregningen inden for en rimelig periode. Der lægges også op til, at en bygningsejer kan undtages, eventuelt midlertidigt, fra visse krav, hvis ejeren fx har likviditetsproblemer, men denne undtagelse ses umiddelbart til at være mod individuelle ejere, og ikke andelsboligforeninger. 

ABF’s høringssvarAndelsboliger spiller en vigtig rolle i den danske boligsektor, og ABF understreger, at denne boligform også fremover skal kunne bidrage til den grønne omstilling – uden at blive uforholdsmæssigt hårdt ramt i forhold til andre boligformer. Det er derfor væsentligt, at krav, finansieringsmodeller og eventuelle undtagelser fastlægges med blik for andelsboligernes særlige vilkår.ABF’s høringssvar kan læses her: Høringssvar 

---