Tilbudspligt og støttet byggeri skaber et blandet boligmarked

− Der var en enorm kampgejst, og rigtig mange af os havde det sådan, at ”det skal være vores hus”. Vi ønskede især at blive andelshavere, fordi vi var bange for, at en ny udlejer ville hæve huslejen, så vi ikke havde råd til at blive boende. Hvis vi blev andelshavere, kunne vi bedre selv kontrollere vores boligafgift. Og lejerne skulle løbe hurtigt. Lovgivningen giver kun lejere ti uger, fra de står med tilbuddet i hånden, til pengene skal betales. Den korte frist var også en udfordring i Husumgade:

− Vi fik kæmpe hjælp fra ABF undervejs i processen, for der var mange detaljer og økonomiske overvejelser, som vi skulle vende. Den største knast var dels finansieringen, men i høj grad også en tidsfrist på ti uger. Det er alt for kort tid til at rejse så stort et millionbeløb, og vi tænker, at det ikke er blevet nemmere med de nuværende finansieringskrav.

Tilbudspligt under pres
De 24 lejere kunne heldigvis læne sig op ad reglerne om tilbudspligt. Et regelsæt, som lejere ikke kan tage for givet, og en lovgivning, som historisk har været og er under konstant pres. En tilbudspligt, som ABF også vogter nidkært over.

Organisationen har da også kun ét år på bagen som nystiftet interesseorganisation, da ABF-folkene kommer på overarbejde. 1. april 1975 træder loven om tilbudspligt i kraft efter et stort forarbejde fra ABF’s side, men 15. oktober 1975 afsiger Højesteret en kendelse. Dommen giver grønt lys til, at udlejningsejendomme kan opdeles og sælges som anparter. Blot otte dage senere, barsler regeringen med et lovforslag, som skal forbyde salg af anparter. ABF får foretræde for Folketingets Boligudvalg, hvor organisationens repræsentanter ridser problemstillingerne op, og allerede 17. februar 1976 bliver hullet om anpartslejligheder lukket, fortæller ABF’s direktør, Jan Hansen:

− Men kampen sluttede ikke i 1976. Lige siden har tilbudspligten været en kampplads mellem ABF og lejere på den ene side og kapitalstærke investorer og udlejere på den anden side, som tester tilbudspligtens grænser.

Og der er pres på tilbudspligten. I 2019 blåstempler Østre Landsret fx Carlsbergfondets salg af udlejningsejendomme i en ny og ”spændende” selskabskonstruktion. Fondet har solgt aktierne i ejendomsselskaberne til datterselskaber i tre pensionskasser, der køber henholdsvis 49, 34 og 17 procent af aktierne i hvert af ejendomsselskaberne. En del af lejerne i de respektive ejendomme anlægger efterfølgende sag mod ejendomsselskaberne for ikke at overholde tilbudspligten. En sag, som lejerne taber i Højesteret.

− Historien viser bare, hvor sindssygt vigtigt det er at værne om tilbudspligten, når vi i ABF kæmper for flere andelsboliger på et blandet boligmarked. Derfor er det også altafgørende, at ABF hele tiden sikrer, at boligformen bliver hørt, og vi gør vores politiske indflydelse gældende, når tilbudspligten kommer til debat. Vi deltager derfor løbende i udvalgsarbejder, er i dialog med boligudvalget og de boligpolitiske ordførere og selvfølgelig med Boligministeriet og andre relevante aktører, forklarer Jan Hansen.

Rentehjælp til nye andelsboliger
Nu så rykker vi en tur vestpå til en anden type boliger, nemlig andelsboliger opført med offentlig støtte. 250 km vest for A/B Husumgade 45-47 ligger A/B Agerlyngen i Viborg.

Foreningen består af 20 andele og er stiftet i 1988 med offentlig støtte. Der har eksisteret forskellige offentlige støtteordninger i årene 1981-2004. Støtteordningerne har fx dækket rentebidrag (indekslån), rentesikring, ydelsesstøtte og engangsbidrag.

− Opførelsesprisen i 1988 var 14.490.000 kroner for vores jyske forening med 20 andele. Dengang lå renten på realkreditlån mellem 10 og 15 procent, så indekslån var helt sikkert en kæmpe støtte, for at foreningen blev en realitet og dermed kunne tilbyde betalelige boliger i Viborg, fortæller foreningens nuværende formand, Malene Duch.

En tryg og billig bolig
En af de andelshavere, som kender A/B Agerlyngen indgående, er Krista Laustsen. Hun var med til at stifte foreningen og flyttede ind med mand og barn. − Min mand blev syg, så vi solgte vores ejerbolig og flyttede ind i A/B Agerlyngen, fordi vi ikke kunne klare huset. I dag er jeg 68 år og bor her alene. For Krista har det stor betydning, at hun trods sin indtægt som pensioneret blomsterhandler har råd til at blive boende med kun én indkomst:

− Jeg betaler 3.312 kroner om måneden i boligafgift for en lejlighed på 74 m2. Hvis jeg skulle leje en bolig, ville det nemt koste 10.000 kroner, og de penge har jeg slet ikke. Her er trygt, gode naboer, og min pensionistøkonomi hænger sammen, så jeg flytter ingen steder, selvom jeg har en bolig på 1. sal, har leddegigt og bruger rollator. Fællesskabet i foreningen spiller også en stor rolle for Krista, når snakken falder på boligvalg.

− Heldigvis har jeg nogle fantastiske naboer. For et stykke tid siden faldt jeg og kunne ikke rejse mig. Malene kunne se, at jeg ikke havde trukket gardinerne fra, og hun kom og hjalp mig. Der er et fællesskab og en tryghed, som jeg ikke kan finde andre steder, og som har været en stabil base siden 1988.

Vækst i andelsboliger
Tilbudspligt og støttet byggeri har med andre ord bidraget til flere andelsboliger over hele landet. Den udvikling er gået i stå i de senere år. Der bliver bygget færre andelsboliger som nybyg, og færre udlejningsejendomme bliver til andelsboligforeninger. En udvikling, som heldigvis kan ændres, fortæller ABF’s direktør, Jan Hansen:

− I ABF anbefaler vi, at kommuner over hele landet skal kunne planlægge boligområder med andelsboliger for at sikre blandede byer. Det kræver blot, at andelsboliger skrives ind i planloven. Samtidig bør der være støtteordninger for finansiering og omdannelse af eksisterende bygninger, da høje finansieringskrav og høje byggepriser er den helt store udfordring i disse år.

Tilbage i København bor andelshaverne i A/B Husumgade 45-47 nu i deres hus. De har fjernet asbest, fået nye trapper og altaner. Næste projekt hedder nyt tag og omfangsdræn. Lysten til at renovere en tidligere udlejningsejendom er også blevet større, efter at lejerne er blevet andelshavere:

− Vi passer helt sikkert bedre på huset nu, hvor det er vores eget og er fælles om udgifterne. Samtidig er vi en broget skare af folk, alt fra pædagoger og sygeplejersker til fysioterapeuter og chefer. Formaliserede fællesskaber som fx en andelsboligforening kan være en gevinst for lokalsamfundet. Her er en flok som os hurtigere til at arbejde sammen, fordi vi allerede kender hinanden og er bundet sammen af fællesinteresser. Vores andelsboligforening har fx fået gennemtrumfet en lokalplan, som bremsede et kæmpe byggeprojekt, reddede fire byhuse og vores gårdmiljø. En gård, som bliver brugt af flere hundrede mennesker på tværs af ejerformer, siger Rasmus og Amalie og fortsætter:

− Vi er vildt glade for, at vi kastede os ud at stifte en andelsboligforening, og har ikke fortrudt at blive andelshavere ét eneste sekund.

Tilbudspligt og offentlig støtte har med andre ord banet vejen for andelsboliger i hele landet og har dermed også bidraget til den vækst, som ABF har gennemgået.
− Jeg er pavestolt over at se, hvor både andelsboligsektoren og ABF er i dag. Den positive udvikling, som vi har set gennem de sidste 50 år, er et solidt fundamentet, som vi kan bygge videre på og skabe endnu flere andelsboliger, slutter Jan Hansen.