Kampen om Københavns Rådhus

Line Barfod (Ø), Pernille Rosenkrantz-Theil (S), Jakob Næsager (K) og Sisse Marie Welling (SF) har alle meldt sig ind i kampen om over­borgmesterposten.

ABF har derfor rakt ud til de fire partier for at høre mere om, hvordan de ser på det køben­havnske boligmarked, for er der overhovedet plads til andelsboliger i fremtidens Køben­havn? Det korte svar er ja hos alle fire partier, for som Line Barfod forklarer i sin beskrivelse af en blandet by:

− København skal være en blandet by med mange forskellige indkomster, aldersgrupper og boligtyper, siger hun og bakkes op af Astrid Aller, medlem af Borgerrepræsentationen for SF, som samtidigt påpeger, at København skal være for alle under uddannelse:

− Jeg anerkender fuldt ud, at studerende har svært ved at finde en billig studiebolig i København, både dem som er opvokset i København og nytilflyttere. Byen skal være for alle under uddannelse.

Hos De Konservative og Socialdemokra­tiet er der også opbakning til andelsboliger i en blandet by. For en by skal både rumme forskellige boligtyper og ejerformer, forklarer De Konservatives Jakob Næsager:

− En blandet by består af lejligheder, ræk­kehuse og enfamiliehuse, og både ejerboliger, lejeboliger og andelsboliger.

Pernille Rosenkrantz-Theil mener dog, at der bør sættes ind overfor andelsboligformen:

− I dag er knapt 30 % af boligmassen andels­boliger i København, men vi skal opfinde nye og spekulationsfrie andelsboligformer, siger overborgmesterkandidaten og fortæller videre, at hun vil komme med et boligpolitisk udspil, hvor hun vil uddybe, hvad hun mener.

By & Havn med nye briller
At det er blevet dyrere at bo i København, er de fleste enige om, og de fleste peger også på, at det skyldes, at udbud og efterspørgsel ikke hænger sammen. Med et stigende indbyggertal og få og dyre byggeprojekter presses priserne op i hele byen.

Så hvordan vil de politiske partier ændre på udbud og efterspørgsels-problematikken, så der både bliver skabt flere og samtidigt billige boliger, herunder selvfølgelig også flere billige andelsboliger?

Her peger løsningerne fra partierne i mange retninger.

− Enhedslisten er klar til at ændre struktu­ren i By & Havn eller etablere en ny jordfond eller udviklingsselskab, så vi kan understøtte ønsket om flere bofællesskaber og byggefælles­skaber fx opført som andelsboliger, som jo er i fin tråd med netop den boligform, forklarer Line Barfod.

Og så uddyber hun lige det med finansie­ringen af fremtidige byggegrunde til billige boliger:

− Enhedslisten foreslår bl.a. at forlænge tilbagebetalingen for metrobyggeriet, så lånene kan løbe i fx 100 år, i stedet for i dag, hvor de kun løber frem til 2066. Derudover mener vi, at staten skal finansiere en del af metrobyg­geriet. Når folketinget indfører kørselsafgift for biler, vil vi kræve, at en del af indtægterne bruges til investering i kollektiv trafik i blandt andet København, så der er gode alternativer for bilisterne. Desuden vil vi have ret til at bruge de over 300 mio. kr. af parkeringsind­tægterne, der i dag går i statskassen, til at beta­le for metroen. På den måde får vi finansieret metroen, uden at byggegrunde skal sælges så dyrt som muligt. Og så kan vi få flere betalbare boliger.

Idéen om at ændre strukturen i kommunens byudviklingsselskab By & Havn får dog ikke umiddelbar opbakning hos SF, for som Astrid Aller siger:

− SF finder det urealistisk, at vi får lov at indføre et huslejeloft indenfor de kommende år, og derfor har vi brug for også at have en model, der tager udgangspunkt i By & Havn. SF's forslag om at putte penge fra kommune­kassen i et selskab under By & Havn, som så skal levere billige boliger, kræver en ændring af By & Havn.

Hos De Konservative vil de gå en helt an­den vej. Her er løsningen at få flere boliger i udbud.

− Vi er fortalere for, at man skal bygge fle­re boliger i de nye bydele som ejerlejlighe­der. Vi er ikke fortalere for, at man må bygge tættere i bykernerne og bygge i højden. Vi ønsker ikke, at vi som københavnere skal bo tættere – vi ser ingen merværdi i, at vi klumper os sammen.

Og på spørgsmålet om By & Havns fremtid siger Jakob Næsager:

− Københavns Kommune må ikke sælge byggegrunde under markedsværdi, og ge­nerelt er vi modstandere af at give fælles­skabets værdier væk til nogle få, der får en hurtig gevinst på fællesskabets bekostning. Derfor kommer jeg ikke til at arbejde for en ændring af loven, så kommunen kan sælge jord under markedsværdi for at skaffe plads til flere boliger, hvor den første ejer alene kan score gevinsten, siger han.

Hos Socialdemokratiet er man ikke af­visende overfor at kigge mod kommunens byudviklingsselskab, når vi taler udbud og efterspørgsel, og her siger Pernille Rosen­krantz-Theil:

− Jeg vil tage et opgør med By & Havn om de sidste 30 års byudviklingsstrategi, men inden for rammerne af den kom­munale lovgivning. Det vil jeg sige mere om, når jeg offentliggør mit boligpolitiske udspil.

Fra udlejning til andelsbolig
Flere københavnske politikere har altså By & Havn højt oppe på den politiske dagsorden, når der skal findes løsninger på dyre boliger. Der er dog også andre greb, som de køben­havnske politikere har i kikkerten.

Når en udlejningsejendom sættes til salg, skal lejerne ifølge loven have mulighed for at købe ejendommen og stifte en andelsbolig­forening – det der hedder ”tilbudspligten”. Det kræver minimum 60 % tilslutning fra le­jerne, som dermed bliver andelshavere.

Men det kan blive dyrt for lejerne at låne, hvis de også skal betale for de sidste 40 %, og derfor risikerer disse projekter ikke at blive til an­delsboliger. I de tilfælde, hvor der ikke er så stor opbakning, eller flere lejere ikke har råd til at blive andelshavere, ønsker De Konser­vative at kommunen ”bliver andelshaver” og overtager de boliger, som kan sikre, at der opstår en ny andelsboligforening.

Flere københavnske politikere har altså By & Havn højt oppe på den politiske dagsorden, når der skal findes løsninger på dyre boliger. Der er dog også andre greb, som de køben­havnske politikere har i kikkerten.

Når en udlejningsejendom sættes til salg, skal lejerne ifølge loven have mulighed for at købe ejendommen og stifte en andelsbolig­forening – det der hedder ”tilbudspligten”. Det kræver minimum 60 % tilslutning fra le­jerne, som dermed bliver andelshavere. Men det kan blive dyrt for lejerne at låne, hvis de også skal betale for de sidste 40 %, og derfor risikerer disse projekter ikke at blive til an­delsboliger. I de tilfælde, hvor der ikke er så stor opbakning, eller flere lejere ikke har råd til at blive andelshavere, ønsker De Konser­vative at kommunen ”bliver andelshaver” og overtager de boliger, som kan sikre, at der opstår en ny andelsboligforening.

− De Konservative ønsker, at der bli­ver skabt flere andelsboliger, fordi det vil skabe en mere mangfoldig by. Derfor vil vi også foreslå, at Københavns Kommune i en periode kan overtage lejeboliger i de udlejningsejendomme, hvor lejere får tilbud om at stifte en andelsboligforening, og hvor der mangler de sidste lejeres tilsagn, for at stiftelsen kan finde sted.

Et forslag, som Enhedslisten også allerede har fremsat i Borgerrepræsentationen, og som var et emne ved sidste budgetforhand­ling.

Den kommunale håndsrækning er SF og Enhedslisten også klar til at gøre mere ved for at flytte flere udlejningsboliger over i andelsboligsektoren.

− Enhedslisten anbefaler, at vi til en start afsætter 30 millioner kroner til at kommu­nen kan købe andele i de ejendomme, som kommer til salg, og hvor det kan være svært at få alle lejere med til at stifte en andelsbo­ligforening.

Samme melding kommer fra SF, som bak­ker op om en kommunal håndsrækning og går skridtet videre.

− Uden at lægge mig fast på et beløb, mener jeg, at det beløb kan blive højere end 30 millioner kroner. Vi skal også kigge på lejernes korte tidsfrister og finansieringsbarrierer, for SF vil hellere have flere andelsboliger end dyre private udlejningsboliger.

Nu hvor vi har stillet skarpt på andelsboli­ger, er det nærliggende lige at vende planlo­ven.

Planloven er en barriere
ABF har igennem flere år arbejdet for at få æn­dret planloven, som er skruet sammen på en måde, så landets kommuner ikke kan reserve­re en vis procentdel af nybyg til andelsboliger. Så spørgsmålet er, om københavnerpolitikerne er klar til at tage fat i deres kolleger på Chri­stiansborg for at få åbnet op for andelsboliger?

− Ja, SF foreslår, at planloven skal give mulighed for 25 % ejerboliger, 25 % almene boliger, 25 % andelsboliger og 25 % privat udlejning i nye byområder. Lige nu er det umuligt at kræve nye andelsboliger, siger Astrid Aller.

Samme melding kommer fra Enhedslisten og Line Barfod, som også gerne ser, at planlo­ven bliver lavet om.

− Vi ønsker nybyggeri med 50 % almene bo­liger, 25 % andelsboliger og 25 % ejerboliger. Planloven skal ændres på Christiansborg, og det vil Enhedslisten blive ved med at kæmpe for, indtil det lykkes.

Pernille Rosenkrantz-Theil ønsker ikke at gå ind i en diskussion om national lovgivning, men både Socialdemokratiet og De Konserva­tive stemte nej til en ændring af planloven, da et ændringsforslag fra SF var til afstemning i Folketinget før sommerferien.

Dog siger Jakob Næsager, at: ”Vi ser gerne en mulighed for at stille krav til ejerformerne”, uden at gå i detaljen omkring hverken pro­centdel eller ejerformer.

Enhedslisten og SF har i september offent­liggjort deres boligpolitiske udspil, og Social­demokratiet offentliggør deres udspil senere på året. Men der tegner sig også et billede af, at flere vil stramme kontrollen omkring kort­tidsudlejning (f.eks. via Airbnb).

Betalbare boliger og fremtidens byudvikling er med andre ord to af valgkampens helt store temaer.

ABF følger naturligvis op på de mange bo­ligpolitiske udspil, når røgen har lagt sig efter 18. november, og vi kender mandatfordelingen for de næste fire år.