Andelsboliger skal redde ekstremt færøsk boligmarked

Boligmarkedet på Færøerne - og især i hovedstaden Torshavn – er stukket af de senere år, så selv mellemindkomstgrupperne har svært ved at finde et sted at bo. Det samme gælder for unge der gerne vil hjem til Færøerne efter endt uddannelse udenfor Færøerne. De har ofte ikke har noget at vende hjem til og faktisk er det nu så grelt, at nogen ender med ikke at komme tilbage - fordi de ikke længere har råd til en bolig.

Udfordringen med dyre boliger i byerne, er kendt i det meste af Europa, men på Færøerne har det et twist. Boligmarkedet her er nemlig ekstremt markedsbaseret, med fokus på ejerboliger og totalt uregulerede private udlejningsboliger. Der findes almene boliger med en form for “balanceleje”, der minder om dem herhjemme, men meget er nybygget og derfor stadig dyrt for almindelige mennesker.

- Alt er markedsbaseret, og det giver en udfordring ift. sygeplejersker, pædagoger, lærere og andre velfærdsmedarbejdere, som der er brug for i Torshavn. Så da der var kommunalvalg i november 2024, var der meget fokus på, hvordan de kan sikre billige boliger, fortæller Jan Hansen, der er direktør i ABF.

Andelsboliger på banen
Det er her andelsboligerne og ABF kommer ind i billedet, og pludselig er blevet en del af det vigtige, nationale færøske projekt, der skal skaffe 2.000 gode, billigere boliger til især unge, nyuddannede og ældre, der flytter fra et stort hus.

- ABF blev i første omgang inviteret til Færøerne for at fortælle om andelsboligerne ved et stort borgermøde i forbindelse med valget, og nu har vi så været der igen, hvor vi har holdt møde med både ministeren, borgmesteren i Torshavn, en projektgruppe, finansieringsfolk, entreprenør og flere andre, med fokus på at hjælpe konkrete andelsboligprojekter i gang, fortæller Jan Hansen.

Projektet
Og der sker snart noget i Torshavn, hvor det første nye andelsboligprojekt er så langt, at der både er en lang liste med interesserede, en entreprenør, en bank og en kommunal grund, der er står til rådighed.

- Det man har gjort fra kommunens side, er at man er gået ind og har støttet det her projekt. De har besluttet, at der skal være andelsboliger i forbindelse med deres planarbejde og det er på en kommunal grund der bygges, siger Jan Hansen.

Han var med til møde med entreprenøren, sammen med andelsboliggruppen, der også har forhandlet prisen på byggeriet ned. Entreprenøren har så til gengæld mulighed for at opføre to blokke med ejerlejligheder, som er dem han skal tjene pengene på.

- Der har vi i ABF så kunnet hjælpe ift. konstruktionen bag en andelsboligforening, tilføjer Jan Hansen.

Tankerne bag
For de vil rigtig gerne gøre noget på boligområdet på Færøerne, og der er startet en hel bevægelse omkring andelsboligen i landet. Det kom sig af udviklingen på boligmarkedet, hvor stifteren af bevægelsen oplevede, hvordan hans egne børn, der kom hjem efter uddannelse i Danmark, ikke kunne få noget sted at bo.

- Men børnene kendte til andelsboliger, efter at have boet i Danmark, og det udviklede sig, fortæller Jan Hansen om gruppen der har vokset sig relativt stor og altså også stod som arrangør af det store borgermøde op til kommunalvalget.

I hovedstaden Torshavn, kom der en ny borgmester til, Elsa Berg fra det færøske uafhængighedsparti, og hun har øjnene skarpt rettet mod et bedre boligmarked.

- Den nyvalgte borgmester fokuserer netop på betalbare boliger, på fællesskab og på bæredygtighed. Det er passer netop ind i andelstanken og derfor arbejdes der hårdt på, at få etableret flere andelsboliger, siger Jan Hansen.

Love og regler
Men hovedstadskommunen kan ikke gøre det alene. Der er nødt til at blive gjort noget ved love og regler, før den færøske andelsboligdrøm kan blive til virkelighed.

- Her kommer ministeren for boliger ind i billedet. Hun er godt nok ikke fra samme parti, som borgmesteren i Torshavn, men fordi boligudfordringerne er så store, så nedsatte regeringen i januar 2025 en gruppe, der skulle komme med ti konkrete forslag, der skal skaffe 2.000 flere boliger frem mod 2030, fortæller Jan Hansen, der også har mødtes med ministeren og nogle af dem fra arbejdsgruppen.

Blandt tiltagene her er bl.a. igangsættelsen af et arbejde, der skal sikre standardvedtægter for andelsboligforeninger, samt en åbning for at kommunerne kan stå for og betale byggemodning og infrastruktur omkring grunde.

- Håbet er også, at man vil åbne muligheder ift. at kunne give kommunegaranti til byggeri af andelsboligforeninger. Det kan kommuner i Danmark, men ikke på Færøerne, sige Jan Hansen.

En kommunegaranti betyder at kommunen står inde for en del af realkreditlånet og har stor betydning ift. finansieringen, fordi den kommende andelsboligforening vil kunne låne mere via realkreditten. Hvor en forening normalt kan få lov at låne ca. 60 % som realkreditlån, vil man med en kommunegaranti kunne låne mellem 70 og 80 %, hvilket gør finansieringen af andelsboligerne mere overkommelig.

 - Det var også noget af det jeg talte med både den færøske bank og det danske realkreditselskab - DLR - om. De er alle underlagt de samme stramme regler ift. finansiering og tilsyn, som de er i Danmark, så derfor kan en kommunegaranti betyde rigtig meget, fortæller Jan Hansen.

Den rigtige retning
Med så mange gode initiativer og al den velvilje, skulle man tro, at det lille nordlige ø-rige, har løst den gordiske knude, som hovedparten af Verdens storbyer kæmper med, og som EU har gjort til en top-krise-prioritet - nemlig stigende boligpriser og følgende boligmangel.

Men der er stadig nogle ting, der skal falde på plads. Eksempelvis har Færøerne ikke noget opdelingsforbud, så selvom man laver andelsboliger med maksimalpriser, inspireret af den danske model, så er der ikke noget til hinder for, at andelsboligerne kan omdannes til ejerboliger og sælges dyrere.
Ligeledes er det private lejeboligmarked rent på markedsvilkår uden huslejeregulering, så vurderingerne, som andelsboligerne skal baseres på, vil også kunne lægges højt.
Dertil er det den færøske almene boligorganisation ”Boligfonden”, der skal stå for en række af de kommende projekter med andelsboliger, men der er ikke nødvendigvis nogen støtte til byggeriet og dermed ingen garanti for, at priserne kan holdes nede.

- Der er nogle tilpasninger der skal laves rent lovgivningsmæssigt, for at andelsboligerne kan løse udfordringerne på det færøske boligmarked, men det her er et stort skridt i den rigtige retning og der er en stor vilje til at gøre noget - både blandt borgere og politikere, siger Jan Hansen.

Løftestang i Danmark
ABF arbejder nu videre med at støtte Færøerne i at udvikle deres egen andelsboligmodel, baseret på den danske.

- Det er vigtigt for ABF at udbrede kendskabet til den danske andelsboligmodel, der kan skabe et mere bredt boligmarked, med flere og bedre muligheder, siger Jan Hansen.

Han fortsætter:
- Her får vi belyst nogle af de udfordringer der er, og Færøerne er langt fremme med løsninger - eksempelvis ift. hvad der kan gøres mht. at støtte skabelsen af flere andelsboliger. Håbet er, at løsningerne på Færøerne på sigt kan bruges som løftestang i Danmark, så man politisk får øjnene op for de muligheder, som andelsboligen faktisk rummer, ift. at løse boligkrisen.