
NYHEDER
Har du styr på din Airbnb-udlejning?
Andelshavere skal være ekstra opmærksomme, hvis de overvejer at leje andelsboligen ud i ferien. Det er nemlig ganske få foreninger, hvor det er tilladt, og du kan selv hænge på regningen, hvis der opstår problemer.
Hvis du skal ud at rejse her i sommerferien, så overvejer du måske, om du ikke kan tjene en lille mønt på at leje din andelsbolig ud til nogen, der gerne vil feriere her.
Her skal du dog være opmærksom på, at det faktisk er de færreste foreninger der tillader kortidsudlejning, og hvis de gør, så kan du risikere selv at skulle bære ansvaret, hvis dem du lejer ud til skaber problemer.