50 års politisk rygdækning
Andelsboligen har hidtil nydt politisk opbakning på tværs af folketingssalen, og knaster på vejen har fundet løsninger. ABF har været i arkiverne og fundet politisk citatguld.
Det er måske ikke altid, at landets politikere giver udtryk for glæde og udelt begejstring over andelsboligen, som den unikke, danske boligform, den er. Men hvis man kigger tilbage på nogle af de udmeldinger der er kommet, gennem de sidste 50 år, så har datidens markante politikere godt været klar over, at andelsboligen har – og har haft – en enorm betydning - selvom de kun udgør en lille del af det samlede boligmarked.
I jubilæumsskriftet har vi gået den politiske debat efter i sømmene, og for hvert årti har vi fundet politiske indlæg fra boligdebatten, hvor markante stemmer har fremhævet andelsboligen som det positive udgangspunkt, for en række danskeres hjem.
Allerede ved ABF’s stiftelse i 1974, var Svend Jakobsen (S) manden der talte for flere andelsboliger, og i en tid hvor især København var forslummet, indså han at de fællesejede andelsboliger, var det friske pust, der kunne skabe bedre, vedligeholdte boliger og sunde, ordentlige hjem, for en lang række mennesker.
Debatindlæg i ABFnyt, 1974:
Andelsboliger – en fordel for lejer og samfund
”Derfor har vi også betydelig sympati for den udvikling, der for tiden sker, og som betyder, at væsentlige dele af den private udlejningsmasse overgår fra privateje til fælleseje som andelsboliger. Erfaringer viser, at det fører til en højere istandgørelses- og vedligeholdelsesstandard.”
MF Svend Jakobsen (S)
Ikke længe efter, i 1981, var det det pur-unge folketingsmedlem – og senere statsminister – Anders Fogh Rasmussen (V), der tog ejerskab over begrebet “den sociale ejerbolig” i fortællingen om hvordan andelsboligen netop kunne give nogle af ejerboligens fordele, til de mennesker, der måske ikke havde den økonomiske formåen, til at købe en traditionel ejerbolig.
Hans udtalelse kom i øvrigt i forlængelse af den første vedtagelse af egentlig økonomisk støtte til andelsboliger – rentesikringen - der blev indført ved årsskiftet til 1981.
Kreditforeningen Danmarks debatserie, 1981:
Andelsboligens fremtid
”Vi må jo også gøre os klart, at ikke alle indkomstgrupper kan overkomme en traditionel ejerbolig. Også lavindkomstgrupperne bør have del i ejerboligens fordele, og her kan andelsboligen måske komme ind som det, vi kunne kalde den sociale ejerbolig. Det første skridt er allerede taget med Folketingets vedtagelse af lovgivningen om nybyggeri af andelsboliger, et nybyggeri, hvor staten yder en rentesikring for at nedsætte huslejen.”
MF Anders Fogh Rasmussen (V
Op gennem 1980erne skete der en række ting på andelsboligområdet, men det var især i forbindelse med Københavns Kommunes salg af en række udslidte kommunale ejendomme til lejerne - som gjorde dem til andelsboliger - i 1990’erne, at der kom gang i den politiske debat.
Det fik den daværende boligminister, Jytte Andersen (S), til at tage tråden op inden årtusindeskiftet, hvor hun kunne konkludere, at mange af de ejendomme der var blevet overtaget som andelsboliger, nu var fint renoverede og havde været med til at højne boligstandarden i byen.
Jyllandsposten, 22. maj 1999:
Skift fra leje til eje skal undersøges
”Flyttemønstrene har sikkert ændret sig, og motivationen til at gøre noget for vedligeholdelse og det sociale miljø er blevet stærk. Flere af de svært ramponerede kommunale ejendomme (i Københavns Kommune, red.) er blevet sat fint i stand.”
By- og boligminister Jytte Andersen (S)
Men bedre boliger betød også stigende priser, ligesom vi så et ejerboligmarked, der hurtigt løb fra almindelige menneskers pengepung.
Heldigvis har man maksimalprisregler for andelsboliger, og økonomi- og erhvervsministeren i 2007 – Bendt Bendtsen (K) - kunne glæde sig over at maksimalpriserne betød, at også folk med “jævne indkomster” stadig kunne få råd til en god bolig – en andelsbolig.
DR, 30. maj 2007:
Andelsboligforeninger kan sætte prisen ned
”Maksimalpriserne i andelsboligloven sikrer, at også personer med forholdsvis jævne indkomster har økonomisk mulighed for at skaffe sig en andelsbolig.”
Økonomi- og erhvervsminister
Bendt Bendtsen (K
Netop økonomien i andelsboligerne var noget som partifællen - erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) - tog fat på ti år senere, nemlig i 2017.
Her landede man aftalen om “mere robuste andelsboligforeninger”, der skærpede kravene til økonomi og finansiering i foreningerne, for at sikre de ikke uforvarende kom i økonomisk bekneb, eller sågar endte i konkurs, på grund af risikable lån.
Alt sammen for at værne om andelsboligformen, som også denne minister var klar over, har stor betydning for “den blandede by”, med et bredt og varieret boligudbud.
Ritzau, 27. november 2017:
Bred politisk aftale om en mere robust andelsboligsektor
”Andelsboliger er som boligform et godt alternativ til de borgere, som af forskellige årsager hverken ønsker at leje eller eje. Jeg er derfor glad for, at vi med aftalen (om en mere robust andelsboligsektor, red.) kan værne om andelsboligsektoren, så vi fortsat har en varieret sammensætning af boliger i Danmark.”
Erhvervsminister Brian Mikkelsen
(K)
Spørgsmålet er nu bare om skruen er blevet strammet en tand for hårdt, og det er ikke mere end et par måneder siden, at Københavns daværende overborgmester – landets nuværende boligminister – Sophie Hæstorp Andersen (S), kunne konstatere at lånereglerne er et stort problem for både andelshavere - nuværende som kommende – og andelsboligforeningerne.
Så som hun konkluderer: ”Hvis vi skal i mål med, at København får flere og ikke færre andelsboliger, så er det nødvendigt med opbakning og nye redskaber fra Christiansborg.”
Berlingske, 24. april 2024:
Vi skal rette op på de alt for stramme lånekrav til andelsboliger
”Hvis vi skal i mål med, at København får flere og ikke færre andelsboliger, så er det nødvendigt med opbakning og nye redskaber fra Christiansborg. Helt konkret peger vi på, at vi skal rette op på de nuværende, alt for stramme lånekrav
til andelsboliger, som ikke kun står i vejen for nye andelsboliger, men også er en effektiv hindring for mange, der har ønsket om at blive andelshaver.”
Daværende overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S)
Her kan man passende tilføje, at opbakningen til andelsboligerne, er en der generelt ser du til at have været på tværs af partiskel gennem de seneste 50 år.
Vi håber at den gode tendens fortsætter de næste 50 år.
Artiklen blev bragt første gang i ABF's 50-års jubilæumsblad - ABFnyt nr. 4 2024.
