Spring navigationen over og gå direkte til indhold
NYHEDER

Mindre kalk i vandet til HOFOR’s kunder

Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, HOFOR, starter nu udrulningen af blødere vand til alle kunder. Fire københavnske omegnskommuner lægger for, og det har betydning for andelsboligforeninger med blødgøringsanlæg. Kom også til Mød Eksperterne KBH om faldstammer, brugsvand og byggestyring.

DEL ARTIKEL

Fra april kan borgere - herunder også ca. 4.000 andelsboliger - i dele af Hvidovre, Rødovre, Albertslund og Vallensbæk glæde sig over blødere vand i hanerne. HOFOR-kunderne i de fire kommuner ligger nemlig for, når forsyningsselskabet skyder første etape i gang med at blødgøre vandet til ca. en million forbrugere. Konkret betyder udrulningen, at borgerne i de ovennævnte områder nu har vand med en hårdhedsgrad på 10 til 12 ˚dH, som kategoriseres som middelhårdt. Tidligere havde områderne en hårdhedsgrad på mellem 18 til 24 ˚dH, som kategoriseres som hårdt vand.

Private blødgøringsanlæg skal justeres
Andelsboligforeninger i de fire kommuner, som har installeret deres egne blødgøringsanlæg, skal derfor tjekke deres anlæg og indstille anlægget efter den nye hårdhedsgrad, fortæller områdechef Anne Scherfig fra HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab:

− Når det blødere vand kommer, er det vigtigt, at kunderne, der har egne blødgøringsanlæg,
husker at indstille deres anlæg til den lavere hårdhedsgrad. Hvis man ikke gør det, kan man risikere, at indholdet af salt i vandet overstiger grænseværdierne i drikkevandsbekendtgørelsen, forklarer hun.

HOFOR's anbefalinger til private blødgøringsanlæg:

  • Sørg for at vælge et anlæg, der er officielt godkendt
  • Få løbende kontrolleret vandkvaliteten
  • Vær opmærksom på risikoen for forhøjet natriumindhold (salt)
  • Vær opmærksom på risikoen for tæring af rør
  • Tjek for eventuel bakterievækst i anlægget.

Høst alle fordelene:
HOFOR dækker kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, København, Rødovre og Vallensbæk. Efterhånden som alle HOFOR-kunder rundt om i hovedstadskommunerne får blødere vand, skal den lavere hårdhedsgrad selvfølgelig også udnyttes.

I kan spare penge på fx rengøringsmidler, personlige plejeprodukter og energi. Her finder I en række initiativer, som I selv kan sætte i søen:

HOFOR's sparetips

  • Dosere vaskemiddel i vaskemaskinen efter middelhårdt vand/ca. 10 ˚dH (find dosering på vaskemiddelpakken).
  • Bruge mindre afkalknings- og rengøringsmiddel, når du gør rent.
  • Bruge mindre opvaskemiddel, når du vasker op i hånden.
  • Bruge mindre shampoo og sæbe, når du vasker hår, hænder og går i bad.
  • Afkalke hårde hvidevarer færre gange om året.
  • Indstille opvaskemaskinen til en hårdhedsgrad på ca. 10 ˚dH.

Mindre kalk i vandet betyder mindre kalk i brusekabinen og elkedlen, og samtidig holder vaskemaskinen længere.
− Kort fortalt betyder det blødere vand, at der samlet udledes mindre CO2, blandt andet fordi apparaterne holder længere. Det blødere vand betyder også, at man ikke behøver bruge så meget vaskemiddel og færre kemikalier til afkalkning. Og så sparer man jo samtidig penge og skal bruge mindre tid på at gøre rent, siger Anne Scherfig.

Hvornår får min forening blødere vand?
Indbyggerne i resten af hovedstadsområdet får også blødere vand, men de må vente lidt endnu. Omkring 75 procent af vandforsyningen i HOFOR-området vil være blødgjort med en hårdhedsgrad på 10 til 12 hårdhedsgrader i 2027, når værket ved Regnemark efter planen åbner, og de resterende kunder følger trop i 2030, når værket ved Islev efter planen står klar.

På HOFOR’s hjemmeside kan I se de nuværende og kommende hårdhedsgrader for jeres lokalområder, samt hvornår den ændrede hårdhedsgrad er planlagt til at blive udrullet.
HOFOR oplyser til ABF, at de arbejder på en interaktiv løsning, hvor man kan søge på specifikke adresser og se den præcise hårdhedsgrad i foreningen samt et estimeret årstal for udrulning af blødere vand. Løsningen skulle gerne være online i løbet af foråret.

Mød Eksperterne KBH:
Faldstammer, brugsvand og byggestyring

Det er ikke kun HOFOR, som sætter fokus på foreningens vand. Mange andelsboligforeninger i hovedstadsområdet er ældre etageejendomme, som hele tiden skal renoveres og vedligeholdes. Faldstammer har en levetid på 30-70 år. Som andelshaver oplever du måske problemer med trykket, temperaturen og ventetiden på det varme vand.

Mandag den 6. maj kl. 17-10 afholder ABF gratis Mød eksperterne arrangement for både medlemmer og ikke-medlemmer. Her kan I møde og gå i dialog med:

Ingeniørfirmaet Bang & Beenfeldt, som  gennemgår typiske udfordringer ift. VVS-installationer.

Per Aarsleff gennemgår metoder for renovering af faldstammer.

Guldager A/S fortæller om sikring af bakteriefrit, rent brugsvand og korrosionsbeskyttelse af rørene.

Aftenens vært Nordea kommer rundt om finansiering og forbedringers indvirkning på værdiansættelsen.

Advokat Nicholas Wantzin gennemgår faldgruber ved kontraktindgåelse og byggesagsadministration.  