København har godt øje til andelsboliger i ny strategi

”Det skal sikres at den særlige kollektive boligform, andelsboliger, også fremmes, så københavnerne tilbydes et balanceret boligudbud.”

Nogenlunde sådan lyder skudsmålet i den netop vedtagne kommuneplanstrategi for Københavns kommune, hvor andelsboligerne generelt får pæne ord med på vejen.

- Andelsboligen er rigtig vigtig for at København fortsat er en god by at bo i. Det viser den nye kommuneplanstrategi tydeligt, at politikere og embedsmænd i kommunen godt er klar over, siger Jan Hansen, der er direktør for ABF.

Organisationen har deltaget aktivt i høringen i forbindelse med strategien - ikke mindst for at gøre opmærksom på de mange flere muligheder der er, når det kommer til andelsboligernes potentiale som problemløser på boligområdet i hovedstaden.

- ABF har peget på helt konkrete områder, hvor det vil være oplagt at ”bruge” andelsboligen, som løsning til at få en bedre by, ligesom vi er kommet med forslag til at samarbejde mere med kommunen og bistå hvor vi kan. Meget af det ABF har talt for, er nu kommet med i den vedtagne strategi, siger Jan Hansen.

Han fortsætter:
- Det vidner om, at der bliver lyttet og at de fra kommunens side er åbne for dialog. Det er vi rigtig glade for - ikke mindst på Københavns vegne - for det giver mulighed for at udvikle løsninger for en bedre by, med fællesskab og andelsboliger som et centralt element, siger han.

Blandet by
En af de ting som strategien netop ser på, er muligheden for at skabe ”den blandede by” - altså boligområder med plads til forskellige mennesker, familietyper og boligformer.
I kommuneplanstrategien nævnes konkret en metode med tilpasning af planloven, så man som kommune bedre kan planlægge med visse boligtyper, og dermed skabe diversitet i byen.

Kommunen havde oprindeligt kun peget på, at de gerne ville planlægge med flere ejerboliger - men i den vedtagne strategi er det nu blevet specificeret, at der også skal arbejdes for planlægning med flere andelsboliger.
Dette tiltag bakkes i øvrigt op af forskning i byudvikling, kommunens egen boligredegørelse for 2023 samt københavnernes egne ønsker, der alt sammen peger på, at det bør være andelsboliger, som man specifikt planlægger med.

- Der er et virkelig stort potentiale ift. at udvikle byen, skabe sammenhæng og fællesskab, hvis man direkte sørger for at planlægge med andelsboliger og sørger for at fastholde og udbygge antallet af andelsboliger. Det har vi derfor forsøgt at redegøre for, og det er også kommet med i den endelige strategi ift. ønsket om at skabe en varieret boligsammensætning, siger Jan Hansen.

Han uddyber:
- Vi kan tydeligt se, at det som københavnerne gerne vil have, er flere andelsboliger. Boliger, hvor dem med almindelige indkomster kan være med og få en fod indenfor på boligmarkedet. Andelsboligerne er jo en boligform, hvor man kan bestemme meget selv, men stadig har et fællesskab i andelsboligforeningen, som man kan støtte sig op af, siger han.

Løsninger
Den vedtagne kommuneplanstrategi har ud over ovenstående fået tilføjet konkrete tiltag omkring andelsboliger flere steder - og det åbner op for, at andelsboligsektoren kan blive den reelle løsning på nogle af byens udfordringer.

- Vi kan jo se at der er en større lokal forankring og deltagelse i de områder, hvor der er mange andelsboligforeninger, fordi dem der bor i andelsboligerne, ofte gerne vil engagere sig i byen. Samtidig hører vi fra ABF’s medlemmer, at man gerne vil gøre noget for fællesskabet og sammenholdet i byen, siger Jan Hansen.

Han fortæller samtidig, at ABF har foreslået, at der kan åbnes op for frivillige aftaler, hvor andelsboligforeninger kan hjælpe med det boligsociale og eksempelvis lave aftaler om at huse hjemløse, mod at man til gengæld støtter foreningen.
Den del er også kommet med i kommuneplanstrategien, hvor der både inviteres til dialog med andelsboligsektoren og hvor kommunen forpligter sig til at undersøge mulighederne for at skabe incitamenter for at den private boligsektor (eks. andelsboligerne) kan tilvejebringe boliger til socialt udsatte.

For incitamenter er en vigtig del af løsningen, da blandt andet finanssektoren gør det svært at finansiere nybyggeri af andelsboliger - men også vedligeholdelsesfinansiering, kan efterhånden være en udfordring for nogle foreninger. Derfor vil støtteordninger for foreningerne kunne give råd og overskud til at hjælpe socialt udsatte med ind i foreningerne. Det kunne eksempelvis ske ved at reservere boliger til hjemløse eller flygtninge, som har brug for at blive en del af fællesskabet, men det kunne også sagtens være ensomme ældre, studerende eller andre trængende, som andelsboligforeningerne kunne hjælpe.

- Det er vigtigt for ABF at understrege, at der faktisk er nogle rigtig gode muligheder for at løse nogen af de større problemer i København, for ganske få midler. Det kræver blot at man tør satse på at få bygget andelsboliger og kommunen får samarbejdet med de andelsboligforeninger, der allerede er, siger han.

Han fortsætter:
- Med vedtagelsen af kommuneplanstrategien - der også er forløber for en egentlig ny kommuneplan - ser det ud til, at der er politisk opbakning til at flere andelsboliger er den rigtige vej at gå for København, hvis ønsket er, at vi får en blandet by med fællesskab, sammenhold og plads til alle. Det tegner rigtig godt for Hovedstadens fremtid, slutter Jan Hansen.

I løbet af 2024 skal der udarbejdes en egentlig kommuneplan, på baggrund af den vedtagne kommuneplanstrategi. Den kommende kommuneplan afløser den fra 2019.