Fra bykamp til hele Danmarks interesseorganisation
ABF startede i København som protestbevægelse og er i dag en professionel interesseorganisation, der favner både land og by. Landsformand Hans Erik Lund ser tilbage på 50-års konstant udvikling.
20. august 1974. Fem måneder efter ABF’s stiftelse i Folkets Hus på Vesterbro i København træder ABF’s husadvokat, højesteretssagfører Christian Arnskov, og ABF’s første og nyvalgte formand, Erik Warn fra København, ind ad de tunge døre til Christiansborg.
Forude venter det allerførste af utallige politikermøder, som igennem de næste 50 år skal bidrage til bedre vilkår for landets private andelsboligforeninger.
De to herrer har da også en længere dagsorden under armen, som de gerne vil drøfte med daværende boligminister, Svend Jakobsen fra Socialdemokratiet. Arnskov og Warn er nemlig sendt i byen for at drøfte både ens standardvedtægter, tilbudspligt for lejere, som vil stifte en andelsboligforening, og ønsket om offentlig støtte til nybyggeri. Det er første gang, ABF for alvor gør sig politisk bemærket, fortæller ABF’s landsformand, Hans Erik Lund:
− Mødet den augustdag bliver startskuddet til ABF’s politiske interessevaretagelse, lobbyarbejde eller Public Affairs-arbejde, som vi kalder det i dag. De ønsker, som ABF præsenterede for Svend Jakobsen, bliver i de kommende år løbende implementeret. Især vil jeg fremhæve tilbudspligten, som fra 1975 sikrer lejerne i udlejningsejendomme forkøbsret til at købe ejendommen og stifte en andelsboligforening, hvis udlejeren sætter ejendommen til salg. Det var skælsættende.
"Som organisation skal vi derfor være parate til, at vi i fremtiden også skal kunne rumme andre former for andelsboliger, som ikke lige passer ind i de kategorier, vi har i dag."
Politik og rådgivning
Forud er gået et hektisk år. I 1973 fremsætter regeringen et forslag om at indføre et udligningsbidrag. Forslaget vil medføre markante stigninger af boligafgiften i de private andelsboligforeninger.
I protest finder ni andelsboligforeninger i København sammen og etablerer et fælles talerør mod lovforslaget.
De ni foreninger bliver hurtigt til 69, og den 15. marts 1974 stifter disse ABF – Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation.
En organisation, som skal arbejde med at varetage de private andelsboligforeningers interesser og samtidig støtte medlemmerne med juridisk og økonomisk rådgivning, forklarer Hans Erik Lund:
− Dengang som nu i 2024 handler ABF om styrken i fællesskabet. Når vi står sammen, har vi en stærk politisk stemme, og det øger sandsynligheden for at skabe politisk indflydelse på Christiansborg. Det kunne man allerede se i Politiken den 7. december 1973 under overskriften: ”Lejere går sammen for at blive stærkere”. Den artikel er sådan set fortællingen om ABF.
Og der var brug for hjælp. Det første år foregik medlemsrådgivningen og det politiske arbejde primært fra formand Erik Warns spisebord; på den lange bane en temmelig uholdbar løsning.
Derfor kunne medlemmerne fra 1975 ringe til ABF’s officielle sekretariat, som startede i lokaler over et autoværksted i Nordvestkvarteret i København.
50 år senere er det en stolt landsformand, som fortæller, hvordan ABF er vokset, og hvordan det har krævet en øget professionalisering både at rådgive og varetage det politiske arbejde.
− Siden 1974 er medlemstallet steget fra 69 foreninger til omkring imponerende 5.500 foreninger, dvs. der er omkring 200.000 danskere, som bor i en af ABF’s medlemsforeninger.
Det svarer til, at ca. 55 procent af alle andelsboligforeninger i Danmark er medlem af ABF. Jeg er virkelig stolt over en organisationsgrad på 55 procent i en frivillig forening.
Det er utrolig stærkt, fortæller Hans Erik og fortsætter:
− Selvom vi er stærke i fællesskabet, er andelsboligområdet dog også blevet mere komplekst. Der er siden 1974 kommet mange nye love og hensyn og ikke mindst en markant ændring og professionalisering af, hvordan politik foregår i Danmark.
Kurser og kommercielt samarbejde
Det gik stærkt i ABF i de første år. Ud over medlemsrådgivning etablerer organisationen kursusvirksomhed, et efterspurgt medlemstilbud. Samme år, som sekretariatet går i luften, åbner ABF derfor dørene til sit første kursus og med overvældende succes:
− 8. januar og 15. januar 1975 kaster ABF sig ud i sit første kursus og endda over to aftener. 60 bestyrelsesmedlemmer har meldt sig til kurset med de to titler Andelsboligforeningens jura og økonomi og Problemer i forbindelse med handel. Kurserne bliver afholdt hos Arbejdernes Landsbank. En lang tradition for samarbejder med andre er dermed skabt, fortæller Hans Erik Lund og tilføjer:
− Så det er faktisk lidt sjovt, at vi har fået Arbejdernes Landsbank som sponsor for vores jubilæumslandsmøde i november 2024.
I de efterfølgende år bliver juridiske og økonomiske kurser suppleret med ABF’s standarddokumenter og standardvedtægter. To medlemstilbud, som bliver sat i verden for at støtte medlemmerne i den daglige drift.
En organisation for alle andelsboligforeningerFor Hans Erik Lund har det været altafgørende som landsformand, at ABF skal favne hele landet og flere typer andelsboligforeninger:
− Selvom ABF’s standardvedtægter fx er formuleret ud fra de forskellige behov og udfordringer, der nu engang eksisterer i henholdsvis en lille jysk forening og en stor københavnerejendom, så bliver vi til stadighed bevidste om, at vi faktisk ligner hinanden på tværs af landet, og at vi bøvler med mange af de samme ting, uagtet hvor vi bor, eller hvor store foreningerne er. Og lovgivningen gælder jo os alle – så det giver mening med én samlet specialiseret organisation.
ABF er én samlet specialiseret organisation, og gennem årene er ABF’s faglige viden kommet hele andelsboligsektoren til gode; både etagebyggeri og tæt/lavt byggeri, uanset medlemskab.
Organisationens ekspertise kommer i spil tæt på andelshaverne, fx når medlemsrådgivningen i 2017 udvikler en fælles overdragelsesaftale sammen med andre aktører på boligområdet. Aftalen er sat i verden for at styrke brugervenligheden og gennemsigtigheden for købere og sælgere, når en andelsbolig skifter hænder, og kan benyttes i både København og Kolding.
Blot to år senere, i 2019, kan købere og sælgere igen nyde godt af medlemsrådgivningens viden. Her bliver ABF’s forbedringskatalog og ABF’s afskrivningskurve ophøjet til branchenorm for hele andelsboligsektoren i samarbejde med Erhvervsstyrelsen.
Ja til nye boligformer
I 1981 blev det muligt at søge støtte til finansieringen af nye andelsboliger. Det resulterede i et væld af nye foreninger rundtom i landet – dog fortrinsvis i provinsen.
ABF’s landsformand trådte selv ind på ABF-scenen i 1982, først som prøvemedlem, da der i starten var tvivl om, hvorvidt hans forening overhovedet kunne blive medlem af ABF. Sidenhen som landsformand fra 1994.
Det var også med denne mulighed, at Hans Erik Lund blev en del af andelsboligbevægelsen, da han var med til at stifte den andelsboligforening i Viborg, han stadig bor i.
Støtten fik stor indflydelse på udviklingen af ABF, fordi loven satte gang i byggeriet af andelsboliger, og det medførte også et stigende antal foreninger, som blev medlem af ABF, dog ikke helt uden sværdslag, fortæller landsformanden:
− I starten ville ABF ikke inkludere andelsboligforeninger, som havde modtaget støtte. Det var, som om vi ikke var ”rigtige” andelsboligforeninger. Heldigvis favner ABF i dag både støttede og ustøttede andelsboligforeninger, og det tror jeg, er et af de fodaftryk, som jeg er mest stolt over, siger Hans Erik Lund og fortsætter:
− Vi skal samtidig være åbne over for, at tingene og lovgivningen igen kan ændre sig, og som organisation skal vi derfor være parate til, at vi i fremtiden også skal kunne rumme andre former for andelsboliger, som ikke lige passer ind i de kategorier, vi har i dag.
Hans Erik Lund bruger jubilæumsskriftet til at sætte fokus på de seneste 50 års bedrifter, men han ser i lige så høj grad frem mod de mange muligheder, der ligger forude.
− Med medlemmernes fortsatte støtte og engagement er jeg overbevist om, at vi kan møde fremtiden med optimisme og fortsætte med at gøre en forskel for de enkelte andelsboligforeninger, men også for hele andelsboligsektoren, slutter ABF’s landsformand, Hans Erik Lund.
Formanden i front:
- 1974-1976:
Erik Warn
København - 1976-78:
Arne Staugaard
Roskilde - 1978-80:
Poul M. Pedersen
Valby - 1980-81:
Knud Christiansen
Hvidovre - 1981-1988:
Johan Henrik Tauber
Frederiksberg - 1988-92:
Steen Sørensen
Lyngby - 1992-94:
Per Schultz-Knudsen
Fårup - 1994-:
Hans Erik Lund
Viborg