Særligt energitjek og renoveringsmillioner ruster københavnske andelsboligejendomme til fremtiden

Opstigende fugt
Vi står foran ejendommen på Birkegade, der tydeligvis blev ofret meget tid og mange penge på, da den blev bygget. Rundede buer over vinduerne og tegl i flere farver, der markerer og giver bygningen et særligt udtryk, er medvirkende til, at ejendommen har en høj bevaringsværdi. Men den også har lidt trætte vinduer og en sokkel, hvor pudsen skaller af.
- Den blev byfornyet i 1994 - før den blev en andelsboligforening. Dengang tænkte man ikke så meget i det æstetiske, så de vinduer man valgte, var ikke helt gode, så de skal skiftes. Der er også brug for en facaderenovering og dræn, der skal sikre mod opstigende fugt i kælderplan, fortæller Gitte Petersen Søby.
Hun peger ned på den afskallede puds, som hidtil har været en fast årlig opgave, der nu bliver taget hånd om.
- Det er et projekt, der kommer til at koste omkring seks millioner kroner, men det falder sammen med at vi er færdige med at betale af på et tidligere byfornyelseslån. Så vi kan formentlig holde fast i den nuværende boligafgift, fortæller formanden, der påpeger at tilskuddet fra kommunen, er en stor hjælp.

Et tilbud
Men det har været en større proces at nå fra ”dårligt energimærke” til ”byfornyelsesmidler til renovering”. Også set fra kommunens side, hvor man sendte tilbuddet om et nyt energimærke som besked ud til 800 beboelsesejendomme med et energimærke ”E” eller under. De, der takkede ja til tilbuddet, blev tilknyttet et eksternt team som skulle lave gennemgangen.
Jesper Møgelhøjs firma var hovedrådgiver i et af de teams, og de var inde over 50 ejendomme i forbindelse med projektet. De fleste tilhørte andelsboligforeninger, som den på Birkegade.
- Til at starte med var det en screening i forhold til at lave et nyt energimærke. Hvis de så havde lyst til at gå videre, så var fase to en grundigere gennemgang med egentlige forslag til renovering, fortæller Jesper Møgelhøj.

Hurtig beslutning
Det tilbud sagde foreningen på Birkegade også ja til, og om et byggeudbuds tid, så går renoveringen i gang med mange af de forslag, som kom ud af gennemgangen.
Samlet kommer det til at være en proces der alt i alt  - fra energitjek til nyrenoveret ejendom - har taget cirka to år for foreningen.
- Det virker lidt som lang tid, men jeg har ladet mig fortælle, at med sådan et projekt, så er det faktisk rimelig hurtigt, fortæller Gitte Petersen Søby.
- Det har også været presset op til ansøgningsdeadlines, siger hun og tilføjer, at det betød meget at foreningen havde en vedligeholdelsesplan og at de - fordi de er en lille forening - ret hurtigt kunne kalde bestyrelsen ind til at træffe beslutninger. Blandt andet måtte de mødes lige op til sommerferien.
- Men vi traf en beslutning om, at nu rykker vi og får det til at ske, påpeger hun.

Nødvendig rådgiver
Fordi foreningen havde fokus og sagde ja, kunne de også få tilskuddet fra Københavns Kommune, hvor projektet har sin rod og hvor de er glade for, at man har kunnet sætte renoveringerne i gang.
- Jeg vil skyde på, at der samlet er sat renoveringer i gang for op mod 400 millioner kroner, fortæller Erik Hagelskjær Lauridsen, der er projektleder på Energitjekket KBH.
- Men man er nødt til at have rådgiverviden, for at få de her byfornyelsesmidler; så man kan lave en kvalificeret ansøgning, påpeger han.
Han understreger samtidig, at de er rigtig glade for at have fået delt pengene ud - og i særdeleshed for, at de i forbindelse med projektet her, har fået en stor del af de mindre ejendomme og andelsboligforeninger med. Det har tidligere været svært, fordi støtten tildeles som et maksimalt beløb på 125.000 kroner pr. beboelsesenhed. Så hvis der er 10 lejligheder - som på Birkegade - så kan man samlet set ikke få lige så meget som en forening med 200 lejligheder.
- Startomkostningerne, rådgivning og et stillads koster jo næsten det samme, uanset hvor mange man er, så derfor har det været sværere at få de små foreninger med. Men det er lykkes denne gang, siger Erik Hagelskjær Lauridsen.
For kommunen er det vigtigt, at der sker noget og man får renoveret de ejendomme, der forbruger rigtig meget energi fordi de ikke er ordentligt renoverede og isolerede.
- Der er en udfordring med nogle af de ældre bygninger og vi vil rigtig gerne accelerere den grønne omstilling og energirenoveringerne, siger han og understreger at man nok kommer til at opleve, at bygningerne skal opfylde visse krav fremover.
- Det her er jo lidt en ”gulerod”, så vi får flere mere energirigtige bygninger, men det kan blive nødvendigt og et krav, at alle har et vist niveau i forhold til energimærke og isolering i fremtiden, siger han.

Knaldflot
For foreningen på Birkegade, er energiforbruget også en motivation. Udskiftning af vinduer og døre til de franske altaner, forventes at spare andelshaverne for 30 procent af varmeforbruget og dertil kommer nye stigestrenge og isolering og tilpasning af varmtvandsanlægget.
- Vi får en bygning, der er i orden - og så kommer der til at gå en 6-8 år før vi skal male vinduer igen, siger Gitte Petersen Søby, mens hun kigger op på den 130 år gamle facade, der snart genvinder fordums pragt. Og det betyder også noget. At ejendommen er flot at se på.
- Det har også en opdragende effekt med byfornyelsesrenoveringerne, for det lærer folk, at sætte mere pris på deres egen ejendom - men også på byen. Der er en kvalitet og en glæde ved, at ens ejendom står pænt. Og København er bare en knaldflot by, smiler Erik Hagelskjær Lauridsen.

Ejendommen fra 1892 har en særlig charme og æstetikken vægter højt, når der gives byfornyelsestilskud. På selve Birkegade er kommunen i øvrigt ved at lave skybrudssikring, så der sker en del på Nørrebro.