Lærere, pædagoger og studerende presses ud af Hovedstaden

---

I september måned udkom Københavns Kom­mune med sin årlige boligredegørelse, som er en temperaturmåling på boligsammensætning, boligudgifter og byggeaktivitet. Redegørelsen viser, at byggeaktiviteten er lav, der bliver færre andelsboliger, og boligbyrden (andel af disponibel indkomst, der går til boligudgifter, red.) er stigende i København sammenlignet med resten af landet. En udvikling, som be­kymrer overborgmester Sofie Hæstorp Ander­sen, der i forordet til boligredegørelsen skriver: ”Som overborgmester og mor kæmper jeg for, at københavnerbørn selvfølgelig også kan finde en egnet bolig, når de flytter hjemmefra.”

I ABF har landsformand Hans Erik Lund også blikket stift rettet mod det københavn­ske boligmarked. Han kæmper for, at flere andelsboliger bliver en del af løsningen, når politikerne skal sikre et retfærdigt og solidarisk boligudbud, også for førstegangskøbere som overborgmesterens børn, mener han:

- Andelsboligen er og bliver et værn mod spekulation og gør boligdrømme til virkelighed for mange i København, som ikke har økono­misk adgang til ejerboligmarkedet. Det kunne også være studerende. Kollegier på andelsbasis er et rigtig godt sted at starte, når man vil ind på boligmarkedet.

Ejerboliger er stukket af

Boligredegørelsen viser, at Københavns Kommune halter bagefter, når der skal bygges almene ungdomsboliger. Kommunen satte med Kommuneplan 2019 et mål om, at der skul­le bygges 12.000 ungdomsboliger frem mod 2031, heraf skulle 7.500 være almene. Blot 10 procent, eller cirka 700 af de 7.500 almene ungdomsboliger, som ellers var målet, har set dagens lys. Og samtidig får en studerende ikke den store mulighed for at spare op til at bevæge sig videre på boligmarkedet, når de bor til leje.
Derfor fremhæver Hans Erik Lund også en oplagt løsning:

- I seneste nummer af ABFnyt sætter vi netop fokus på kollegier på andelsbasis. De unge er selvstyrende, de kæmper for at holde boligpri­serne nede til de næste købere og tager ansvar. Kommunen kan med fordel understøtte byggeri af andelskollegier som løsningen på de mang­lende almene ungdomsboliger og generelt flere private andelsboliger til fx lærere og pædago­ger.

Den uafhængige tænketank Cevea har tid­ligere analyseret andelsboligmarkedet både i København og i resten af landet. Senioranalyti­ker Magnus Thorn Jensen er en af penneførerne i Cevea-analysen. Analysen flugter med Hans Erik Lunds vurdering af andelsboligen som en boligform, som også i 2023 kan træde i stedet for fx de almene ungdomsboliger:

- Det, som har overrasket mig mest, da vi undersøgte boligmarkedet, var, at forskellene mellem de forskellige boligformer er næsten uændret fra 2011 til 2019, hvor de nyeste tal er fra. Andelshavere placerer sig stadig mellem ejer og leje, når vi undersøger indkomster, for­muer og uddannelse. Andelshaverne haler ikke ind på ejerboligerne, som man måske skulle tro. Tværtimod er boligejerne stukket endnu mere af i forhold til leje og andel, når vi kigger på indkomster og formuer.

Magnus Thorn Jensen lægger heller ikke skjul på, at han havde en anden opfattelse af andelsboligformen, inden han kastede sig over analysen:

- Jeg tænkte, at andelsboliger var blevet langt dyrere, og jeg havde hørt om skyhøje priser, og at andelsboliger nærmest kostede det samme som ejerboliger, men det ser ikke sådan ud, når vi kigger på tallene.

Solidariteten lever

På rådhuset viser beregninger, at Køben­havns Kommune vurderer at vokse med knap 100.000 personer frem mod 2050, og der vil være behov for at bygge flere boliger for at imødekomme efterspørgslen fra de mange nye indbyggere. Derfor er meldingen fra overborg­mester Sofie Hæstorp Andersen, at: ”Lige nu bliver der bygget for lidt, hvis vi skal sikre bo­liger, der er til at betale for alle. Vi er ganske enkelt nødt til at fastholde en højere bygge­takt, hvis københavnerfamilier og vores børn skal kunne bo og leve i byen. Den nye boligre­degørelse kalder på en nødvendig boligdebat på Københavns Rådhus.”

Derfor ser Hans Erik Lund også andelsboli­gerne som en del af løsningen, ikke mindst som garant for at sikre den blandede by, og bidrager gerne til den nødvendige boligdebat.

- De studerende i A/B Andelskollegiet Thorsgade 95-97 holder fast i den offentlige vurdering for at sikre billige boliger i solidaritet med andre unge. Aldrig har andelsboligerne været vigtigere for alle københavnere uanset alder, hvis vi skal sikre, at boligmarkedet i byerne ikke bliver helt utilgængeligt for folk med almindelige indkomster. Offentlig støtte til nybyg af andelsboliger og en mere fleksibel planlov kan være vejen frem, opfordrer Hans Erik Lund.

---