Boliger skal være til at betale for studerende
Tre andelskollegier sætter solidaritet højere end den hurtige gevinst, men finansieringen er stadig svær.
I Hovedstaden findes en række andelskollegier, som er private andelsboligforeninger med den begrænsning, at andelshavere skal være studerende på en videregående uddannelse for at kunne flytte ind i foreningen, og de skal sælge igen, når eksamensbeviset er i hus. En andelshaver kan også være en juridisk person, som lejer andelsboligen til en studerende.
ABF arbejder for, at andelsboliger bør være en mulig vej ind på boligmarkedet for førstegangskøbere og en boligform for alle uanset livsstadie og livssituation. Et solidaritetsprincip, som også flugter med de københavnske andelskollegier.
25-årige Peter Olsen er bestyrelsesformand i A/B Andelskollegiet Thorsgade 95-97, og studerer medicin på Københavns Universitet. Kollegiet, der er bygget i 2005, ligger på Nørrebro og tæller 46 kollegielejligheder.
I den københavnske forening koster en andel aktuelt 640.000 kr. for 33 m2 og med en månedlig boligafgift på 3.800 kr. pr. måned. Foreningen bruger den offentlige vurdering, selvom det er besnærende at overgå til valuarvurdering. En diskussion, som også har været oppe at vende på foreningens generalforsamling.
- Jeg har boet i foreningen i tre år, og én gang har jeg oplevet, at der er andelshavere, som jo så nogle gange er forældre, der ønsker, at vi bruger valuarvurdering, når de står overfor et salg. Det blev stemt ned, fordi vi mindede hinanden om, at vi alle sammen har fået adgang til en billig bolig, så skal de også sælge deres andel til en pris, som andre studerende, eller deres forældre, kan betale. Vi forsøger også at holde boligafgiften nede, uden at det går ud over driften, forklarer Peter Olsen.
-
Andelskollegiet Thorsgade 95-97 er forbeholdt studerende og giver blandt andet husly til kommende læger som Peter Olsen. -
Peter Olsen studerer medicin, men kan ikke låne til finansiering af en andelsbolig. -
Andelskollegiet er opført i 2005 og fremstår i rå betonstil i modsætning til mange af de ældre ejendomme i kvarteret.
Valuarvurdering nej tak
Nord for København ligger Danmarks Tekniske Universitet (DTU). På universitetets matrikel i Lyngby ligger to andelskollegier, blandt andet A/B ved DTU – Akademivej, der er bygget i 2008. Kollegiet består af 72 andele og råder over tre størrelser lejligheder på 30, 40 og 50 m2. Den billigste andel koster cirka 167.000 kr. og med en månedlig boligafgift på 4.131 kr.
Her er meldingen også, at man holder fast i den offentlige vurdering, fortæller den 25-årige bestyrelsesformand Victor Brandsen, som studerer industriel økonomi og teknologiledelse på DTU.
- For nylig blev vi kontaktet af et firma, som tilbød os at lave en valuarvurdering, som var en skrivebordsvurdering, som i ét hug ville hæve vores vurdering med 50 procent, men det sagde vi nej til, for vi ønsker, at vores boliger også skal være til at betale for kommende studerende eller deres forældre.
Samme melding kommer fra A/B Kollegiebakken, der er bygget i 2008, som også ligger på DTU’s matrikel og består af 75 andele. Her fortæller den 26-årige næstformand Andreas Ipsen, som studerer geofysik og rumteknologi, at de også holder fast i den offentlige vurdering:
- Vi skal ikke tjene på vores andelsboliger. En andel koster omkring 325.000 kr. pr. andel og med en månedlig boligafgift på 4.500 kr. Det niveau vil vi gerne fastholde.
Forældrekøb ødelægger engagementet
En særlig ting ved de københavnske andelskollegier er, at der er mange forældrekøb, som ellers ikke er ABF’s kop te. Peter Olsens vurdering er, at cirka 2/3 af lejlighederne på Nørrebro er finansieret som forældrekøb, og resten er forældrefinansiering:
- Min mor har købt min lejlighed og udlejer den til mig. Jeg kan så få boligstøtte. På SU får du aldrig lov til at låne i banken med de krav, som de stiller til købere. Heller ikke selvom jeg jo får en uddannelse og på sigt sagtens kan betale et lån tilbage, fortæller han.
Samme praksis er også nødvendig for at få hjulene til at løbe rundt i andelskollegiet på DTU. Her fortæller Victor Brandsen, at 33 procent er forældrekøb, og resten er egenfinansiering. Han kan ikke svare på, om de 70 procent er forældrefinansiering eller banklån.
- Vi spørger ikke, hvor folk har deres penge fra, men vi er alle på SU, og det er jo virkelig svært at blive kreditgodkendt på en SU. Jeg lejer selv min bolig af mine forældre og får 650 kr. om måneden i boligstøtte. Boligstøtten luner med en lille indkomst.
De mange forældrekøb sætter også sit præg på A/B ved DTU-Akademivej. Foreningen tæller 72 andele, og på sidste ordinære generalforsamling deltog 14 andele, heraf fem med fuldmagt. Ifølge Victor Brandsen skyldes det også, at 10 andelshavere p.t. er udenlandske studerende, som ikke taler dansk, så der er en sprogbarriere.
På naboandelskollegiet A/B Kollegiebakken oplever bestyrelsen til gengæld et større engagement, fortæller Andreas Ipsen:
- Tidligere havde vi mange forældrekøb, nu har vi næsten kun forældrefinansiering. Det har fået den positive effekt, at de studerende passer bedre på deres ting, nu hvor de selv er andelshavere end dengang, da det var forældrene, som var andelshavere.
Forældrefinansiering:
Forældre til Peter og Victor har købt andelene til deres børn og lejer andelene videre. Forældrene giver fuldmagt til børnene, så de kan gå ind i bestyrelsen. Andreas har lånt pengene af sine forældre.
A/B Andelskollegiet ved DTU-Akademivej og A/B Andelskollegiet Kollegiebakken finder nye studerende via en ekstern venteliste, og A/B Andelskollegiet Thorsgade 95-97 bruger Facebook og netværk.
Odense har også et andelskollegium, A/B Glanshatten.
ABF anbefaler forældrefinansiering fremfor forældrekøb, fordi det giver et større engagement og ejerskab blandt andelshaverne.