Spring navigationen over og gå direkte til indhold
NYHEDER

Gik I glip af varmechecken i 2022?

Energistyrelsen åbner op for en supplerende runde varmechecks til de danskere, som missede første runde. Andelshavere kan også søge.

DEL ARTIKEL

Er I nogle af de danskere, som fik glip af varmechecken på 6.000 kr., så er der håb forude.
Den 14. marts åbner Energistyrelsen en supplerende ansøgningsrunde for varmechecken, som er sat i verden for at samle de danskere op, som missede første runde.

Ansøgningsrunden er åben i otte uger. Der er ikke tale om et først-til-mølle-princip, så ingen stress. Har du allerede fået afslag eller fået udbetalt varmechecken på 6.000 kr. kan du altså ikke søge igen. Langt størstedelen af de husstande, der er berettiget til en varmecheck, har også allerede modtaget 6.000 kr. i 2022.

Det er samme skæringsdatoer og registeroplysninger, der bruges i ansøgningsrunden, som blev anvendt til den automatiske udbetaling.

To betingelser for udbetaling

Andelsboligen skal opfylde to betingelser.

Varmekilde

Andelsboligen skal have en varmekilde d. 1. januar 2022 ifølge BBR, som er omfattet af loven.

  • Naturgas
  • Fjernvarme fra bestemte fjernvarmenet med høj gas- og/eller elandel
  • Elektricitet (+1.500 kWh i december 2021)
  • Træpiller
  • Gasværkgas
  • Fast brændsel
  • Halm.

Indtægt

Andelsboligens samlede årsindkomst i 2020 må ikke overstige 650.000 kr. (706.0000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag).

Husstanden omfatter de personer, der d. 1. januar 2022 var registreret på adressen.

Indkomsten opgøres på baggrund af den gældende årsopgørelse for 2020 pr. 1. april 2022.

Mere info

https://varmecheck.dk/ finder I en lang række spørgsmål og svar, som kommer rundt om de mest stillede spørgsmål om varmechecken.
Her er også mulighed for at tilmelde sig et nyhedsbrev, som automatisk fortæller jer, når ansøgningsrunden åbner igen.