Andelsboligerne giver fællesskab til prisvindende bydel
Bydelen Grønttorvet i København har netop fået den prestigefyldte ”Blandet by”-pris for på fornem vis at skabe en by af høj kvalitet med godt naboskab på tværs af ejerformer og generationer. Bydelen rummer nogle af de første nybyggede andelsboliger i København i mere end ti år, og manden bag ville gerne have haft endnu flere – blandt andet fordi dem, der bor i andelsboliger, giver meget tilbage til lokalområdet.
At skabe den ”blandede by”, hvor fællesskaber, sammenhold, lokal forankring og gode boligforhold går op i en højere enhed, er noget som alle, der arbejder med byudvikling og gode bysamfund, stræber efter.
Derfor var det også noget helt særligt, da bydelen Grønttorvet i København og manden bag, Hans Bo-Hyldig fra FB Gruppen, modtog årets ”Blandet by”-pris ved en stor fejring i Horsens den 7. november. Ved overrækkelsen var der ros til kvaliteten af byggeriet, men især til det fællesskab og liv, der er skabt og sat i gang på tværs af generationer samt ejer- og boligformer.
Den prisvindende bydel, der rummer godt 3.000 boliger, har været undervejs i godt syv år og er samtidig blandt det første byggeri i København i ti år med nybyggede andelsboliger – heriblandt de tre andelsboligforeninger Dahliahus og Irishus (tårnet og karréen) med samlet knapt 250 andelsboliger.
Flere andelsboliger
Selvom bydelen også rummer både ejerboliger, private lejemål og almene boliger, så er netop andelsboligerne en særlig vigtig del af i bydelen, fordi boligformen giver plads til en særlig gruppe mennesker, som gerne vil og kan skabe fællesskab og lokal forankring - selvom de måske ikke har så store indkomster.
Derfor fortalte manden bag projektet, Hans-Bo Hyldig, da også i forbindelse med indstillingen til prisen, at han gerne ville have haft mange flere andelsboliger. Problemet var bare, at finansieringsvilkårene for den enkelte andelsboligkøber blev ændret i 2018, så man blev kreditvurderet, som om man skulle købe en ejerbolig.
- Det var jeg ked af, fordi andelsboligen favner en gruppe, jeg godt kunne tænke mig at give mere plads til og som virkelig bidrager til en blandet by. Det kan for eksempel være dem, der kommer fra de almene boliger, tjener lidt penge og har job. De vil gerne være medejere af deres bolig, blive forankrede og give noget tilbage til det område, de bor i, fortalte Hans Bo Hyldig således til mediet Byrummonitor, der sammen med Landsbyggefonden står bag den store pris.
Fællesskaber på tværs
Her påpeger han også, at i forhold til brugen af fællesfaciliteterne og den lokale forankring, så kan det tydeligt ses, at beboerne i andelsboligerne er mere sammentømrede og orienterede mod de lokale fællesskaber, end man eksempelvis ser det i de private lejeboliger, der faktisk udgør 65 procent af boligerne i bydelen.
På grund af sammensætningen er udviklerne derfor også endt med at ansætte en fællesskabskoordinator, der skal hjælpe fællesskaberne lidt på vej.
Alt i alt ser det dog ud til, at den klare plan om en blandet by, hvor man ikke kun havde fokus på indtjening, nu har båret frugt. Det bekræftes naturligvis af prisen, men måske endnu vigtigere i form af, at der er skabt et område, der er et godt sted at bo med fællesskaber på tværs.
Derfor rettede Hans-Bo Hyldig i sin takketale også en tak til pensionsselskabet PKA, der har stået bag en del af finansieringen og dermed har banet vejen for ”også at lave boliger, som vi ikke nødvendigvis tjener penge på, men som giver en bedre by”, som udvikleren udtrykte det.
”Blandet by”-prisen er indstiftet af Byrummonitor og Landsbyggefonden, og formålet er blandt andet at inspirere andre til at skabe bedre byer.