ABF: Reel tilbudspligt kan skabe de billige boliger der efterspørges

Boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fastslog forleden overfor Folketinget, at hun synes, det er ”enormt vigtigt”, at der bliver gjort noget ved tilbudspligten. Tilbudspligten er de regler, der giver lejere forkøbsret til deres ejendom, når den skal sælges, og giver dem mulighed for at danne en andelsboligforening.
Ministerens bemærkning faldt under behandlingen af et lovforslag, der er lavet for at lukke ét hul, der giver udlejere mulighed for at undgå tilbudspligten, men al debatten i Folketingssalen handlede dog om et andet hul i tilbudspligten, der stadig vil være der.

Således lød det blandt andet fra boligudvalgsformand Henrik Møller (S), at lovforslaget skal sørge for at der ”ikke åbnes op for spekulation”, men at de af høringssvarene kunne se, at muligheden med dobbelt selskabsdannelse stadig vil kunne bruges, hvis udlejere vil undgå tilbudspligten.

- Så der er lagt op til en rigtig god drøftelse i udvalget ift. at se om det giver mening med en justering af det lovforslag, der ligger, lød det fra formanden.

Laver analyse
Nogenlunde de samme toner lød fra SF’s boligordfører, Sigurd Agersnap, der også undrede sig over at man nøjes med at lukke det ene hul, men bibeholder det andet. Han talte således for også at begrænse muligheden for “dobbelt-holding”.

Hertil forklarede ministeren, at hun synes, der bliver rettet på nogle af balancerne med hensyn til mulighederne for spekulation ifm. tilbudspligten, men at hun godt er klar over, at der er ”elementer der udestår”.
Hertil påpegede ministeren, at der er lavet en aftale om, at der skal laves en analyse ift. tilbudspligten.

Det tegner derfor til, at der kun bliver dæmmet op for den ene metode til at undgå tilbudspligten i denne omgang.

- Vi er glade for, at politikerne er opmærksomme på at det lovforslag, de behandler nu, ikke forhindrer ejendomsejere i at undgå tilbudspligten, siger Jan Hansen, der er direktør i ABF.

Han fortsætter:
- Vi synes dog, det er ærgerligt, at man ikke lukker ned for begge muligheder – ikke mindst fordi der i 2022 af den socialdemokratiske regering blev fremsat et forslag, der havde øje for begge problematikker. Det nåede dog ikke at blive behandlet, siger han.

ABF vil gerne hjælpe
Selvom lovforslaget kun lukker ét hul, er det vigtigt for ABF at få gjort klart overfor politikerne, hvad tilbudspligten faktisk betyder – også fordi den kan være med til at afhjælpe en række udfordringer på boligmarkedet. Tilbudspligten har nemlig traditionelt været med til at skaffe billige andelsboliger, så mange mennesker gennem tiden er blevet medejere af deres hjem.

- Derfor vil vi også meget gerne hjælpe og bidrage til den analyse af tilbudspligten, som ministeren har lagt op til, at der skal laves, siger Jan Hansen

Af samme grund har ABF bedt om - og fået - foretræde for Folketingets boligudvalg i forbindelse med behandlingen af lovforslaget.

To huller i fællesskabet 
Som det er nu, er der to huller i tilbudspligtsreglerne. Ejendommen kan således sælges til flere nye ejere, der ikke ejer mere end 50 procent hver (minoritets-metoden), ELLER man kan sælge et holdingselskab, der ejer et selskab, der ejer ejendommen (dobbelt-holding-metoden).
Det første kan der blive dæmmet op for med lovforslaget, som det er nu, men den anden metode ser det ud til, at ejendomsejere fortsat vil kunne bruge. 

Tilbudspligten er en af hovedårsagerne til, at især København fik rigtig mange andelsboligforeninger op gennem 1990’erne, hvor almindelige mennesker fik råd til at bo under ordentlige forhold, med selvejerskab og fællesskab i fokus.

Muligheden for at undgå tilbudspligten har dog været medvirkende årsag til, at der i de sidste ti år er stiftet langt færre andelsboligforeninger, og i København er der faktisk sket et reelt fald i antallet af andelsboliger, der nu ikke længere er den største boligform. Her er i stedet opstået et stort marked for ejendomsudlejning, så ”privat boligudlejning” nu er den største boligform i Hovedstaden.