Spring navigationen over og gå direkte til indhold
Vi glæder os til at se mange medlemmer til landsmødet 2022, selvom der også skal være tid til de lidt tørre emner som principprogram, kontingentpriser, ny struktur, vedtægt og valg af revision.
NYHEDER

Landsmøde 2022: Din andelsbolig i krystalkuglen

Lørdag den 1. oktober går det løs, når vi sætter strøm til landsmødet 2022. Alle invitationer er sendt ud og lander snart i en postkasse nær dig.

DEL ARTIKEL


Krig i Ukraine, stigende gaspriser og høj inflation. Udfordringerne tårner sig op i horisonten også for andelsboligsektoren. ABF’s landsmøde 2022 vil derfor have fokus på én ting: fremtiden.

Invitationerne er sendt ud og lander snart i din postkasse.

De valgte i ABF har sammen med sekretariatet knoklet for at blive færdige med et spritnyt principprogram, som skal sætte retningen for organisationens politiske arbejde i de kommende år.

Undervejs har ABF også lagt mange kræfter i en ny struktur, som skal styrke medlemsdemokratiet og skabe mere plads til det lokale kredsarbejde og jer medlemmer.

Tanker og visioner for din andelsbolig er med andre ord i højsædet, så tilmeld dig landsmødet 2022 og få indblik i fremtidens indsatsområder.

Vi ses i Odense! - Læs mere her på landsmødesiden

Program og dagsorden

Åbning
v/ partiformand Søren Pape Poulsen (K)

Valg af dirigent og stemmetællere

Beretning
v/ landsformand Hans Erik Lund

Forslag til ABF’s principprogram
v/ hovedbestyrelsen

Forslag til ABF’s vedtægt
v/ hovedbestyrelsen

Kl. 14: Udfordringerne på fremtidens andelsboligmarked
v/ fremtidsforsker Jesper Bo Jensen

Forslag om fastsættelse af kontingent for 2023-2027
v/ hovedbestyrelsen

Valg af ABF’s formandskab for perioden 2022-2026

Valg af revision for perioden

Nuværende landsformand Hans Erik Lund og nuværende landsnæstformænd Kirsten Holm og Brian Elstrup Fabricius (th) stiller sig til rådighed for medlemmerne til endnu en tørn på formandskabsposten.

Fakta om landsmødet

Hvor: Nature Energy Park (Odense Stadion), Højstrupvej 7B, 5200 Odense V.

Hvornår: Lørdag den 1. oktober 2022 fra klokken 11 til 16.

Hvem kan deltage: Alle andelshavere, hvis forening er medlemmer af ABF, kan deltage.

Forplejning: Formiddagskaffe kl. 10, frokost kl. 12.30 og eftermiddagskaffe med kage ca. kl. 14.30.

Transport: Fællesbus med opsamling i: Hillerød, København, Køge, Slagelse

Tilmeldingsfrist: Lørdag den 17. september 2022 til både landsmødet, bus og fuldmagter via abf-rep.dk

På linket ovenfor kan du læse det fulde program og finde info omkring gratis parkering, offentlig transport, fuldmagter og alt det andet, som står med småt.