Årets andelsboligforening 2022 viser den grønne vej
Solceller, lokal afledning af regnvand og en særlig affaldsløsning. A/B Lersøgaard bliver Årets Andelsboligforening 2022, fordi de har fokus på bæredygtighed.
Det er de grønne løsninger, der bliver lovprist, da A/B Lersøgaard på Nørrebro i København modtager prisen som Årets Andelsboligforening 2022.
– I svinger hele vejen rundt om bæredygtigheden, og I tager lige skridtet videre, lyder det fra Marcus Vesterager, som sidder i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune, da han overrækker prisen i form af et stort skinnende metalskilt, der fremhæver den nye titel.
– Jeg synes i al beskedenhed, at vi har fortjent den pris. Vi gør alt det, vi kan. Vi er nødt til at gå den grønne vej, hvis vi skal have mulighed for at leve på den her jord, svarer formand Troels Glismann.
-
En million kroner kostede solcellepanelerne, som foreningen selv har betalt uden støtte. -
Solceller dækker omkring 20 procent af foreningens forbrug i vaskeriet, fælleshuset og på fællesområderne. -
A/B Lersøgaard har regnvandsbede, som forebygger oversvømmelser og aflaster kloakkerne. -
Fælles høns skal lære gårdens børn om, hvor fødevarerne kommer fra. -
I A/B Lersøgaard bliver tørreloftet brugt til at tørre tøj, det kræver ingen strøm. -
Troels Glismann (mf.), Marcus Vesterager fra Københavns Teknik- og Miljøforvaltning (tv.) og Bjarne Asp, kredsformand i ABF. -
Boblerne sprang, da blomster og den eftertragtede plakette blev uddelt.
Solceller dækker fælles forbrug
Han har været formand i 24 år og har gennem alle årene fået opbakning fra andelshaverne til de mange grønne tiltag. Det gælder for eksempel solcellerne, der blev sat op, da foreningen skulle have nyt tag for fem år siden. Tre store paneler på taget dækker knap 20 procent af foreningens fælles forbrug.
– Vi sparer penge på fælles strøm, så der bliver mindre at betale for hver enkelt. Desværre kan de ikke dække vores private forbrug. Det ville kræve mange flere sydvendte tage, forklarer han. Lokal afledning af regnvand er et andet hjertebarn. Regnvandet bliver ført ned i gårdens blomsterbede frem for at løbe ned i kloakken og til sidst ende i rensningsanlægget.
– Vi sparer energi på rensningsanlægget. Tidligere blev 80 procent af anlæggets kapacitet brugt på at rense regnvand og grundvand, siger Troels Glismann, mens han skærer et stort stykke af den festlige flødeskumskage og tager et glas bobler. Bjarne Asp Andersen, der er kredsformand i ABF Hovedstaden, kommer til for at lykønske formanden. Han mener, at foreningen er til stor inspiration for andre andelsboligforeninger.
Affaldsløsning er godt for klimaet
En ny affaldsløsning får foreningen i 2023. I samarbejde med Københavns Kommune bliver gårdens små affaldscontainere skiftet ud med nogle større containere, der bliver gravet ned under gaden foran foreningen.
Der bliver mulighed for at sortere alle ti fraktioner, og formanden håber, at den nye løsning giver andelshaverne mere samvittighed, når de sorterer:
– Når du står i det offentlige rum, hvor flere øjne hviler på dig, smider du mindre ud til restaffald. Det er en anden situation, når du står i et skur i gården i mørke og smider restaffald ud. Løsningen giver mindre støj, fordi renovations[1]arbejderne kan nøjes med at tømme containerne en enkelt gang om ugen i en enkelt vogn.
– De bruger mindre energi og færre arbejdstimer, og det er godt for klimaet, fordi det kræver mindre diesel, siger han. Det mest synlige grønne aftryk er de smukke blåregn, der slynger sig hele vejen op ad andelsboligforeningens facade. De skærmer muren mod opvarmning i sommermånederne.
Høns, hotel og fælleshus
Går man videre ind i gården, bliver man mødt af en kaglen, der sender minder til et landsted. En lille flok høns bor i gården, og æggene bliver fordelt mellem de andelshavere, der er med i ”hønsegruppen”. Men med 337 lejligheder er der langtfra nok æg til at gøre andelshaverne selvforsynende. Hønsene har et andet formål:
– Børn skal have en forståelse for, hvad der sker fra jord til bord. De skal se de dyr og fødevarer, vi spiser. Her må man kun have kat. Hønsene giver en forståelse for, hvor fødevarerne kommer fra, siger Troels Glismann.
Bæredygtighed gennemsyrer også driften. Foreningen har et fælleshus, som andelshaverne kan leje, og en ”hotellejlighed” med to rum, som venner og familie kan bruge for kun 100-200 kroner per nat afhængigt af ugedag. Herudover bruger de systemet Waitly som venteliste. Bestyrelse og administrator sparer tid, og vigtigst af alt giver det gennemsigtighed.
– Det er rart at sige, at jeg ikke har noget at gøre med ventelisterne. Jeg er blevet tilbudt penge og alt muligt andet gennem årene, hvis jeg kunne skaffe folk en lejlighed. Nu ligger bestyrelsen ikke længere under for det pres.
