Spring navigationen over og gå direkte til indhold
NYHEDER

Andelsboligsektoren er klassens mønsterelev, når det gælder lån

Mød Eksperterne-arrangement i København sætter fokus på den aktuelle renteuro. Andelsboligforeninger udviser heldigvis rettidig omhu.

DEL ARTIKEL

”Stigende renter og priser kan udfordre bankernes kunder”, skriver Nationalbanken. Og, ”Sådan kan historisk rentehop ramme danske boliglån og minusrenter”, lyder det ifølge TV2.

Det kan være svært at navigere i de mange overskrifter. Derfor inviterer ABF til Mød Eksperterne om renteuro torsdag den 3. november kl. 17-20 i København, hvor du får mulighed for at stille spørgsmål til renteudviklingen og mulige konsekvenser for foreningens økonomi.

Her kan du møde Nordea, en valuar, en revisor, ABF’s medlemsrådgivning og prisportalen Mybanker, som vil dele ud af deres viden om andelsboligforeningens lån og hvilken betydning renten har for foreningens økonomi.

Rentestigninger forude
En af de eksperter, som ABF har inviteret til at øse ud af sin viden, er Lasse Mønge Andersen, Områdedirektør i Nordea, Ejer- og Andelsboligforeninger Øst.

Nordeas vurdering er, at renten fortsat er på vej op:
− Renteuroen har primært påvirket realkre­ditrenten og dermed de andelsboligforenin­ger, som har lån med variabel rente, der er blevet eller står overfor at skulle refinansie­res. Men det må forventes, at den effekt vi ser på realkreditmarkedet også vinder indpas på de private andelsboliglån, forklarer han.

Nordea har fx varslet en rentestigning på 0,5% p.a. på bl.a. private andelsboliglån.

Ja tak til fast rente
Der findes ikke et samlet overblik over an­delsboligforeningers lån. Tal fra Realkredit

Danmark viser dog, at i 2020 var 62 % af kre­ditinstituttets realkreditudlån til andelsbo­ligforeninger fastforrentede lån. Til sammen­ligning var tallet blandt boligejere i Danmark i 2021 51,5 % hos boligejerne, ifølge tal fra Finans Danmark.

Fast eller variabel rente står ikke alene. For­eninger skal også forholde sig til, om de vil be­tale af på gælden her og nu eller vælge afdrags­frihed og dermed skubbe gælden foran sig. Her løfter Nationalbanken dog pegefingeren.

Nationalbanken udtalte i juni 2022, at ”de mange afdragsfrie lån er et strukturelt pro­blem, fordi de gør boligejerne mere sårbare over for et senere fald i boligpriserne”.

Ifølge tal fra Realkredit Danmark lå af­dragsfriheden blandt instituttets andelsbo­ligforeningskunder på 30 % af udlånene ved udgangen af 2019. For boligejerne var tallet 46,4 % ved udgangen af 2021.

Dermed ser det ud til, at andelsboligsek­toren er blevet klassens mønsterelev, som tilmed har været forud for sin tid.

Er vores byggeprojekt i fare?
Måske snakker du og naboerne om udskift­ning af jeres gamle vinduer og har brug for, at foreningen optager et realkreditlån. Hvilke konsekvenser kan de stigende renter have for fx et kommende fælles vinduesprojekt? Der er her flere faktorer i spil, ifølge Lasse Mønge Andersen:

− I et scenarie med renteuro, er det vigtigt, at andelsboligforeningerne tager stilling til, om projektet skal finansieres med en byg­gekredit (kassekredit, som konverteres til et realkreditlån, når byggeprojektet er afsluttet, red.) eller om realkreditlånet skal hjemtages

på forhånd. Om andelsboligforeningen skal vælge det ene eller det andet, afhænger af projektets størrelse, tidshorisont og risikovillighed, forklarer han.

Skal vi omlægge lån?
Når renten stiger, åbner det også op for, at andelsbo­ligforeninger kan overveje at omlægge lån til en højere rente og hjemtage en kursgevinst, men en omlægning til en højere rente kan også påvirke din månedlige boligaf­gift, fortæller Lasse Mønge Andersen:

− For nogle andelsboligforeninger er der plads til at betale en højere rente med en uændret boligafgift, og for andre kan en delvis afdragsfrihed medvirke, at boligaf­giften kan holdes neutral. Men når en andelsboligfor­ening omlægger til lån til en højere rente, betyder det højere renteomkostninger, som vil påvirke foreningens drift og i sidste ende andelshaverne. Derfor er det at gå op i rente, en afvejning af fordelen ved at skære en del af foreningens gæld, mod at skulle betale en højere rente.

Stigende renter kan også påvirke andelskronen. Det kan nemlig være fristende at opskrive andelskronen, hvis kursværdien på foreningens realkreditlån er faldet (som følge af rentestigninger), men her opfordrer Lasse Mønge Andersen til, at man ude i foreningerne tænker sig godt om:

− Når renten stiger falder kursen på realkreditlån med fast rente. Værdifaldet vil som udgangspunkt blive tillagt andelsboligforeningens egenkapital og andel­skronen. Vi anbefaler dog, at foreninger ikke ukritisk tillægger gevinsten andelskronen.

Hvis renterne begynder at falde igen, vil gevinsten nemlig forsvinde igen, og så er foreningen lige vidt. Andelskronen vil falde igen året efter med risiko for, at potentielt nye andelshavere kan komme i klemme, adva­rer Lasse Mønge Andersen.

Renteuro er et komplekst emne. Derfor kan deltager­ne til Mød Eksperterne også møde ABF’s økonomiske rådgiver Karina Egholm, som står klar til at svare på spørgsmål:

− Deltagerne kan enten tage en snak med mig på mødet eller efterfølgende kontakte den økonomiske rådgivning til en dialog, som tager udgangspunkt i netop deres forening.

Bestyrelsesmedlemmer er altid velkomne til at kon­takte ABF’s økonomiske rådgivning på 33 86 28 30 eller abf@abf-rep.dk