Energimærkningsrapporten nu med grønt fokus
Energimærkningsrapporten er blevet opdateret, så den fremover udpeger de tre energiforbedringer med størst gevinst for økonomi og klima. Brug rapporten sammen med en vedligeholdelsesplan, siger ekspert.
Skal andelsboligforeningen isolere loftet, udskifte vinduerne eller få installeret en varmepumpe? Og hvad kan bedst betale sig for foreningens økonomi og for klimaet? Den type spørgsmål bliver nu meget lettere for andelshavere og købere at få besvaret og handle på, fordi Energistyrelsen har ændret på energimærkningsrapportens grafiske design.
Som noget nyt udpeger energimærkningsrapporten fremadrettet de tre energiforbedringer, der giver de største gevinster for økonomi og klima, direkte på rapportens forside sammen med ejendommens energikarakter.
Konkret giver den opdaterede rapport et overblik over, hvad de tre renoveringsprojekter ventes at koste, og hvad de kan skære af energiregningen og CO2-udledningen hvert år. Med de konkrete anbefalede energiløsninger i hånden kan andelsboligforeningens bestyrelse samtidig via hjemmesiden www.SparEnergi.dk blive guidet til, præcis hvilken type håndværker, der skal kontaktes.
Husk vedligeholdelsesplanen
Foruden de tre konkrete forslag til energiforbedringer er energimærkningsrapporten også gjort mere overskuelig og brugervenlig, så det er nemmere at finde og forstå de vigtigste informationer om bygningen. Det er en fordel, når man ude i den enkelte forening forsøger at skabe et samlet overblik over ejendommens tilstand, som kan fås med to dokumenter i hånden, fortæller administrerende direktør Jeppe Blohm Nielsen fra det rådgivende ingeniørfirma Bang & Beenfeldt:
– Det er en rigtig god idé at få udarbejdet både en vedligeholdelsesplan og en energimærkningsrapport, da disse to rapporter tilsammen giver andelsboligforeningen det nødvendige overblik over, hvilke tiltag der skal prioriteres i forhold til almindelig vedligeholdelse samt energibesparende tiltag mv.
Hæv ejendommens værdi
Det er ikke kun den daglige økonomi og energibesparelse, som er på spil, når en andelsboligforening får udarbejdet en energimærkningsrapport. Ejendommens samlede værdi bliver også påvirket positivt eller negativt af den konkrete energikarakter. En bedre energimærkningsrapport, altså en bedre energikarakter, vil altid have betydning for værdien af ejendommen og tilmed synliggøre, at foreningen gerne vil spare på energien. I sidste ende er det godt for den enkelte andelsboligforening, da den på sigt kan reducere sine energiudgifter, ofte ret markant, samtidig med at andelshaverne udleder mindre CO2, hvilket er godt for klimaet, forklarer Jeppe Blohm Nielsen.
Forskel på etageejendomme og tæt/lav bebyggelse
Andelsboligforeningers ejendomme kategoriseres enten som etageejendomme eller tæt/lav bebyggelse, jf. BBR. Forskellige bygningstyper har også forskellige fokuspunkter, når det gælder energirenoveringer; nogle projekter går igen for de to typer, andre er unikke, fortæller Jeppe Blohm
Nielsen:
– Ejendommene kan have forskellige projekter i gang, både af kosmetisk og energimæssig karakter. På det energimæssige område er det typisk nye lavenergivinduer/-døre, efterisolering af klimaskærmen (tag/ydervægge/gulve), som vi ser i begge typer af ejendomme, hvor vi i etagebyggeri ofte ser forbedringer på varmecentralen, herunder nye varme- og brugsvandsrør samt faldstammer.
De nye energimærkningsrapporter og de medfølgende energiforbedringer af danskernes boliger er et vigtigt middel til at reducere CO2-udledningerne fra private boliger, som udgør 40 % af den samlede CO2-udledning i Danmark, herunder også fra private andelsboligforeninger.
Energimærkning af
andelsboligforeninger:
• Energimærkningsrapporten synliggør andelsboligforeningers energitilstand, og hvor det er mest relevant at energiforbedre.
• Samtidig præsenteres forslag til energirenoveringer – hvad de går ud på, hvad de koster at gennemføre, hvor meget energi og CO₂ man kan spare, og hvor stor besparelse, der kan opnås på energiregningen.
• Energimærkningsrapporter er lovpligtige for både ejer- og andelsboliger i forbindelse med salg, og gør det muligt at sammenligne den energimæssige tilstand mellem to boliger.
• Karaktererne på energimærkningsskalaen går fra G (dårligst) til A2020, som er den bedste, og som kun bruges på nye bygninger).
• Mere end hver fjerde af de energimærkede boliger har et E-, F- eller G-energimærke.
• En energimærkningsrapport er gyldig i ti år.
• Det har ikke betydning for gyldigheden af de gamle rapporter, at der er kommet nyt design.
• Der er forskel på krav til energimærkning af etageejendomme og tæt/lav bebyggelse.
Kilde: Energistyrelsen